{"id":1112,"date":"2020-04-13T18:51:55","date_gmt":"2020-04-13T18:51:55","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1112"},"modified":"2026-03-02T15:49:43","modified_gmt":"2026-03-02T14:49:43","slug":"de-vilde-svaner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/de-vilde-svaner\/","title":{"rendered":"De vilde svaner – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

De vilde svaner - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret De vilde svaner<\/em> fort\u00e6ller om prinsessen Elisa, hvis elleve br\u00f8dre bliver forvandlet til svaner af en ond stedmor. For at redde dem m\u00e5 Elisa v\u00e6ve kapper af br\u00e6nden\u00e6lder og arbejde i tavshed, selv n\u00e5r hun bliver misforst\u00e5et og anklaget for hekseri. F\u00f8rst i sidste \u00f8jeblik lykkes det hende at bryde forbandelsen og vise sin uskyld.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at stille godhed og udholdenhed kan overvinde selv den dybeste uretf\u00e6rdighed. Etikken kredser om ansvar, loyalitet og modet til at g\u00f8re det rigtige, ogs\u00e5 n\u00e5r man st\u00e5r alene. Moralen er, at sandhed og k\u00e6rlighed sejrer, n\u00e5r man holder fast i sine v\u00e6rdier, selv n\u00e5r verden d\u00f8mmer \u00e9n p\u00e5 ydre tegn.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

De vilde svaner<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: De vilde svaner (1838)<\/i><\/p>\n

Langt borte herfra, der hvor svalerne flyver hen, n\u00e5r vi har vinter, boede en konge, som havde elve s\u00f8nner og \u00e9n datter, Elisa. De elve br\u00f8dre, prinser var de, gik i skole med stjerne p\u00e5 brystet og sabel ved siden; de skrev p\u00e5 guldtavle med diamantgriffel og l\u00e6ste lige s\u00e5 godt udenad, som indeni; man kunne straks h\u00f8re, at de var prinser. S\u00f8steren Elisa sad p\u00e5 en lille skammel af spejlglas og havde en billedbog, der var k\u00f8bt for det halve kongerige.<\/p>\n

Oh, de b\u00f8rn havde det s\u00e5 godt, men s\u00e5ledes skulle det ikke altid blive!<\/p>\n

Deres fader, som var konge over hele landet, giftede sig med en ond dronning, der slet ikke var de stakkels b\u00f8rn god; allerede den f\u00f8rste dag kunne de godt m\u00e6rke det; p\u00e5 hele slottet var der stor stads, og s\u00e5 legede b\u00f8rnene: komme fremmede; men i stedet for at de ellers fik alle de kager og stegte \u00e6bler, der var at overkomme, gav hun dem kun sand i en tekop og sagde, at de kunne lade, som om det var noget.<\/p>\n

Ugen efter satte hun den lille s\u00f8ster Elisa ud p\u00e5 landet hos nogle b\u00f8nderfolk, og l\u00e6nge varede det ikke, f\u00f8r hun fik kongen indbildt s\u00e5 meget om de stakkels prinser, at han slet ikke br\u00f8d sig mere om dem.<\/p>\n

\u201cFlyv I ud i verden og sk\u00f8t jer selv!\u201d sagde den onde dronning; \u201cflyv som store fugle, uden stemme!\u201d men hun kunne dog ikke g\u00f8re det s\u00e5 slemt, som hun gerne ville; de blev elve dejlige vilde svaner. Med et underligt skrig fl\u00f8j de ud af slotsvinduerne hen over parken og skoven.<\/p>\n

Det var endnu ganske tidlig morgen, da de kom forbi, hvor s\u00f8steren Elisa l\u00e5 og sov i bondens stue; her sv\u00e6vede de over taget, drejede med deres lange halse, og slog med vingerne, men ingen h\u00f8rte eller s\u00e5 det; de m\u00e5tte igen af sted, h\u00f8jt op imod skyerne, langt ud i den vide verden, der fl\u00f8j de ud i en stor m\u00f8rk skov, der strakte sig lige til stranden.<\/p>\n

Den stakkels lille Elisa stod i bondens stue, og legede med et gr\u00f8nt blad, andet leget\u00f8j havde hun ikke; og hun stak et hul i bladet, kikkede derigennem op p\u00e5 solen, og da var det ligesom om hun s\u00e5 sine br\u00f8dres klare \u00f8jne, og hver gang de varme solstr\u00e5ler skinnede p\u00e5 hendes kind, t\u00e6nkte hun p\u00e5 alle deres kys.<\/p>\n

Den ene dag gik ligesom den anden. Bl\u00e6ste vinden gennem de store rosenh\u00e6kke uden for huset, da hviskede den til roserne: \u201cHvem kan v\u00e6re smukkere, end I,\u201d men roserne rystede med hovedet og sagde: \u201cDet er Elisa.\u201d Og sad den gamle kone om s\u00f8ndagen i d\u00f8ren og l\u00e6ste i sin salmebog, da vendte vinden bladene, og sagde til bogen: \u201cHvem kan v\u00e6re frommere end du?\u201d \u2013 \u201cDet er Elisa!\u201d sagde salmebogen, og det var den rene sandhed, hvad roserne og salmebogen sagde.<\/p>\n

Da hun var femten \u00e5r, skulle hun hjem; og da dronningen s\u00e5, hvor smuk hun var, blev hun hende vred og hadefuld; gerne havde hun forvandlet hende til en vild svane, ligesom br\u00f8drene, men det turde hun ikke straks, da jo kongen ville se sin datter.<\/p>\n

I den tidlige morgen gik dronningen ind i badet, der var bygget af marmor, og smykket med bl\u00f8de hynder og de dejligste t\u00e6pper, og hun tog tre skrubtudser, kyssede p\u00e5 dem, og sagde til den ene: \u201cS\u00e6t dig p\u00e5 Elisas hoved, n\u00e5r hun kommer i badet, at hun kan blive dorsk, som du! S\u00e6t dig p\u00e5 hendes pande,\u201d sagde hun til den anden, \u201cat hun kan blive styg, som du, s\u00e5 at hendes fader ikke kender hende! Hvil ved hendes hjerte,\u201d hviskede hun til den tredje, \u201clad hende f\u00e5 et ondt sind, at hun kan have pine deraf!\u201d S\u00e5 satte hun skrubtudserne ud i det klare vand, der straks fik en gr\u00f8nlig farve, kaldte p\u00e5 Elisa, kl\u00e6dte hende af, og lod hende stige ned i vandet, og i det hun dukkede, satte den ene skrubtudse sig i hendes h\u00e5r, den anden p\u00e5 hendes pande og den tredje p\u00e5 brystet, men Elisa syntes slet ikke at m\u00e6rke det; s\u00e5 snart hun rejste sig op, fl\u00f8d der tre r\u00f8de valmuer p\u00e5 vandet; havde dyrene ikke v\u00e6ret giftige og kysset af heksen, da var de blevet forvandlet til r\u00f8de roser, men blomster blev de dog, ved at hvile p\u00e5 hendes hoved og ved hendes hjerte; hun var for from og uskyldig til at trolddommen kunne have magt over hende.<\/p>\n

Da den onde dronning s\u00e5 det, gned hun hende ind med valn\u00f8ddesaft, s\u00e5 hun blev ganske sortbrun, str\u00f8g det smukke ansigt over med en stinkende salve og lod det dejlige h\u00e5r filtre sig; det var umuligt at kende den smukke Elisa igen.<\/p>\n

Da derfor hendes fader s\u00e5 hende, blev han ganske forskr\u00e6kket, og sagde at det var ikke hans datter; ingen ville heller kendes ved hende, uden l\u00e6nkehunden og svalerne, men de var fattige dyr og havde ikke noget at sige.<\/p>\n

Da gr\u00e6d den stakkels Elisa og t\u00e6nkte p\u00e5 sine elve br\u00f8dre, der alle var borte. Bedr\u00f8vet listede hun sig ud af slottet, gik hele dagen over mark og mose ind i den store skov. Hun vidste slet ikke, hvor hun ville hen, men hun f\u00f8lte sig s\u00e5 bedr\u00f8vet og l\u00e6ngtes efter sine br\u00f8dre, de var vist ogs\u00e5, ligesom hun, jaget ud i verden, dem ville hun s\u00f8ge og finde.
\n