{"id":1114,"date":"2020-04-13T18:52:49","date_gmt":"2020-04-13T18:52:49","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1114"},"modified":"2026-03-08T23:52:15","modified_gmt":"2026-03-08T22:52:15","slug":"den-flyvende-kuffert","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/den-flyvende-kuffert\/","title":{"rendered":"Den flyvende kuffert – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Den flyvende kuffert - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Den flyvende kuffert<\/em> handler om en ung mand, der arver en magisk kuffert, som kan flyve ham hvor som helst. Han rejser til Tyrkiet, hvor han forelsker sig i en prinsesse og fort\u00e6ller fantasifulde historier for at vinde hendes hjerte. Men da han fejrer sin lykke med et fyrv\u00e6rkeri, s\u00e6tter han uforvarende ild til kufferten, og uden den mister han b\u00e5de prinsessen og sin fremtid.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at fantasi og charme kan \u00e5bne d\u00f8re, men at ansvar og omtanke er n\u00f8dvendige for at bevare det, man opn\u00e5r. Etikken kredser om konsekvenserne af letsindighed og om forskellen mellem at skabe noget selv og at leve p\u00e5 tilf\u00e6ldigheder. Moralen er, at man ikke kan bygge et liv p\u00e5 held alene \u2013 uden omtanke og handling forsvinder mulighederne lige s\u00e5 hurtigt, som de kom.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Den flyvende kuffert<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Den flyvende kuffert (1839)<\/i><\/p>\n

Der var engang en k\u00f8bmand, han var s\u00e5 rig, at han kunne brol\u00e6gge den hele gade og n\u00e6sten et lille str\u00e6de til med s\u00f8lvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine penge, og gav han en skilling ud, fik han en daler igen; s\u00e5dan en k\u00f8bmand var han \u2013 og s\u00e5 d\u00f8de han.<\/p>\n

S\u00f8nnen fik nu alle disse penge, og han levede lystigt, gik p\u00e5 maskerade hver nat, gjorde papirsdrager af rigsdaler-sedler og slog smut hen over s\u00f8en med guldpenge, i stedet for med en sten, s\u00e5 kunne pengene sagtens g\u00e5, og det gjorde de; til sidst ejede han ikke mere end fire skilling, og havde ingen andre kl\u00e6der end et par t\u00f8fler og en gammel sl\u00e5brok. Nu br\u00f8d hans venner sig ikke l\u00e6ngere om ham, da de jo ikke kunne g\u00e5 p\u00e5 gaden sammen, men en af dem, som var god, sendte ham en gammel kuffert og sagde: \u201cPak ind!\u201d ja, det var nu meget godt, men han havde ikke noget at pakke ind, s\u00e5 satte han sig selv i kufferten.<\/p>\n

\"DenDet var en l\u00f8jerlig kuffert. S\u00e5 snart man trykkede p\u00e5 l\u00e5sen, kunne kufferten flyve; det gjorde den, vips fl\u00f8j den med ham op igennem skorstenen, h\u00f8jt op over skyerne, l\u00e6ngere og l\u00e6ngere bort; det knagede i bunden, og han var s\u00e5 forskr\u00e6kket, for at den skulle g\u00e5 i stykker, for s\u00e5 havde han gjort en ganske artig volte! Gudbevares! og s\u00e5 kom han til tyrkernes land. Kufferten skjulte han i skoven, under de visne blade og gik s\u00e5 ind til byen; det kunne han godt g\u00f8re, for hos tyrkerne gik jo alle ligesom han i sl\u00e5brok og t\u00f8fler. S\u00e5 m\u00f8dte han en amme med et lille barn. \u201cH\u00f8r du tyrke-amme!\u201d sagde han, \u201chvad er det for et stort slot her t\u00e6t ved byen, vinduerne sidder s\u00e5 h\u00f8jt!\u201d<\/p>\n

\u201cDer bor kongens datter!\u201d sagde hun, \u201cder er sp\u00e5et hende, at hun skal blive s\u00e5 ulykkelig over en k\u00e6reste, og derfor m\u00e5 der ingen komme til hende, uden kongen og dronningen er med!\u201d<\/p>\n

\u201cTak!\u201d sagde k\u00f8bmandss\u00f8nnen, og s\u00e5 gik han ud i skoven, satte sig i sin kuffert, fl\u00f8j op p\u00e5 taget og kr\u00f8b ind af vinduet til prinsessen.<\/p>\n

Hun l\u00e5 i sofaen og sov; hun var s\u00e5 dejlig, at k\u00f8bmandss\u00f8nnen m\u00e5tte kysse hende; hun v\u00e5gnede og blev ganske forskr\u00e6kket, men han sagde, han var tyrkeguden, som var kommet ned igennem luften til hende, og det syntes hun godt om.<\/p>\n

S\u00e5 sad de ved siden af hinanden, og han fortalte historier om hendes \u00f8jne: De var de dejligste, m\u00f8rke s\u00f8er, og tankerne sv\u00f8mmede der som havfruer; og han fortalte om hendes pande: Den var et snebjerg med de pr\u00e6gtigste sale og billeder, og han fortalte om storken, som bringer de s\u00f8de sm\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n

Jo, det var nogle dejlige historier! s\u00e5 friede han til prinsessen, og hun sagde straks ja!<\/p>\n

\u201cMen De m\u00e5 komme her p\u00e5 l\u00f8rdag,\u201d sagde hun, \u201cda er kongen og dronningen hos mig til tevand! de vil v\u00e6re meget stolte af, at jeg f\u00e5r tyrkeguden, men se til, De kan et rigtigt dejligt eventyr, for det holder mine for\u00e6ldre s\u00e6rdeles meget af; min moder vil have det moralsk og fornemt og min fader lystigt, s\u00e5 man kan le!\u201d<\/p>\n

\u201cJa, jeg bringer ingen anden brudegave end et eventyr!\u201d sagde han, og s\u00e5 skiltes de, men prinsessen gav ham en sabel, der var besat med guldpenge, og den kunne han is\u00e6r bruge.<\/p>\n

Nu fl\u00f8j han bort, k\u00f8bte sig en ny sl\u00e5brok og sad s\u00e5 ude i skoven og digtede p\u00e5 et eventyr, det skulle v\u00e6re f\u00e6rdigt til om l\u00f8rdagen, og det er ikke s\u00e5 let endda.<\/p>\n

S\u00e5 var han f\u00e6rdig, og s\u00e5 var det l\u00f8rdag.<\/p>\n

\"DenKongen, dronningen og hele hoffet ventede med tevand hos prinsessen. Han blev s\u00e5 nydeligt modtaget!<\/p>\n

\u201cVil De s\u00e5 fort\u00e6lle et eventyr!\u201d sagde dronningen, \u201cet, som er dybsindigt og bel\u00e6rende!\u201d<\/p>\n

\u201cMen som man dog kan le af!\u201d sagde kongen.<\/p>\n

\u201cJa nok!\u201d sagde han og fortalte: Det m\u00e5 man nu h\u00f8re godt efter. \u201cDer var engang et bundt svovlstikker, de var s\u00e5 overordentligt stolte p\u00e5 det, fordi de var af h\u00f8j herkomst; deres stamtr\u00e6, det vil sige, det store fyrretr\u00e6, de hver var en lille pind af, havde v\u00e6ret et stort gammelt tr\u00e6 i skoven. Svovlstikkerne l\u00e5 nu p\u00e5 hylden mellem et fyrt\u00f8j og en gammel jerngryde, og for dem fortalte de om deres ungdom. \u2018Ja, da vi var p\u00e5 den gr\u00f8nne gren!\u2019 sagde de, \u2018da var vi rigtignok p\u00e5 en gr\u00f8n gren! hver morgen og aften diamant-te, det var duggen, hele dagen havde vi solskin, n\u00e5r solen skinnede, og alle de sm\u00e5 fugle m\u00e5tte fort\u00e6lle os historier. Vi kunne godt m\u00e6rke, at vi ogs\u00e5 var rige, for l\u00f8vtr\u00e6erne de var kun kl\u00e6dt p\u00e5 om sommeren, men vor familie havde r\u00e5d til gr\u00f8nne kl\u00e6der b\u00e5de sommer og vinter. Men s\u00e5 kom br\u00e6ndehuggerne, det var den store revolution, og vor familie blev splittet ad; stamherren fik plads som stormast p\u00e5 et pr\u00e6gtigt skib, der kunne sejle verden rundt, dersom det ville, de andre grene kom andre steder, og vi har nu det hverv at t\u00e6nde lyset for den nedrige m\u00e6ngde; derfor er vi fornemme folk kommet her i k\u00f8knet.\u2019<\/p>\n

\u2018Ja jeg har det nu p\u00e5 en anden m\u00e5de!\u2019 sagde jerngryden, som svovlstikkerne l\u00e5 ved siden af. \u2018Lige fra jeg kom ud i verden er jeg skuret og kogt mange gange! jeg s\u00f8rger for det solide og er egentlig talt den f\u00f8rste her i huset. Min eneste gl\u00e6de er, s\u00e5dan efter bordet, at ligge ren og p\u00e6n p\u00e5 hylden og f\u00f8re en fornuftig passiar med kammeraterne; men n\u00e5r jeg undtager vandspanden, som engang imellem kommer ned i g\u00e5rden, s\u00e5 lever vi altid inden d\u00f8re. Vort eneste nyhedsbud er torvekurven, men den snakker s\u00e5 uroligt om regeringen og folket; ja, forleden var der en gammel potte, som af forskr\u00e6kkelse derover faldt ned og slog sig i stykker! den er frisksindet, skal jeg sige dem!\u2019 \u2013 \u2018Nu snakker du for meget!\u2019 sagde fyrt\u00f8jet, og st\u00e5let slog til flintestenen, s\u00e5 den gnistrede. \u2018Skulle vi nu ikke have en munter aften?\u2019<\/p>\n

\u2018Ja lad os tale om, hvem der er mest fornemme!\u2019 sagde svovlstikkerne.<\/p>\n

\u2018Nej, jeg holder ikke af at tale om mig selv,\u2019 sagde lerpotten, \u2018lad os f\u00e5 en aftenunderholdning! jeg vil begynde, jeg skal fort\u00e6lle s\u00e5dant noget, enhver har oplevet; det kan man s\u00e5 rart s\u00e6tte sig ind i, og det er s\u00e5 forn\u00f8jeligt: \u201cVed \u00d8sters\u00f8en ved de danske b\u00f8ge!\u201d\u2018<\/p>\n

\u2018Det er en dejlig begyndelse!\u2019 sagde alle tallerknerne, \u2018det bliver bestemt en historie, jeg kan lide!\u2019<\/p>\n

\u2018Ja, der tilbragte jeg min ungdom hos en stille familie; m\u00f8blerne blev bonet, gulvet vasket, der kom rene gardiner hver fjortende dag!\u2019<\/p>\n

\u2018Hvor De dog fort\u00e6ller interessant!\u2019 sagde st\u00f8vekosten.<\/p>\n

\u2018Man kan straks h\u00f8re, at det er et fruentimmer, som fort\u00e6ller; der g\u00e5r s\u00e5dant noget renligt derigennem!\u2019<\/p>\n

\u2018Ja det f\u00f8ler man!\u2019 sagde vandspanden, og s\u00e5 gjorde den af gl\u00e6de et lille hop, s\u00e5 det sagde klask p\u00e5 gulvet.<\/p>\n

Og potten blev ved at fort\u00e6lle, og enden var lige s\u00e5 god som begyndelsen.<\/p>\n

Alle tallerknerne de raslede af gl\u00e6de, og st\u00f8vekosten tog gr\u00f8n persille af sandhullet og bekransede potten, for den vidste, det ville \u00e6rgre de andre, og: \u2018Bekranser jeg hende i dag,\u2019 t\u00e6nkte han, \u2018s\u00e5 bekranser hun mig i morgen.\u2019<\/p>\n

\u2018Nu vil jeg danse!\u2019 sagde ildklemmen, og dansede; ja, Gudbevares, hvor den kunne s\u00e6tte det ene ben i vejret. Det gamle stolebetr\u00e6k henne i krogen revnede ved at se p\u00e5 det! \u2018M\u00e5 jeg s\u00e5 blive bekranset!\u2019 sagde ildklemmen, og det blev hun.<\/p>\n

\u2018Det er dog kun p\u00f8bel!\u2019 t\u00e6nkte svovlstikkerne.<\/p>\n