{"id":1116,"date":"2020-04-13T18:53:14","date_gmt":"2020-04-13T18:53:14","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1116"},"modified":"2026-03-02T17:01:52","modified_gmt":"2026-03-02T16:01:52","slug":"den-grimme-aelling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/den-grimme-aelling\/","title":{"rendered":"Den grimme \u00e6lling – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Den grimme \u00e6lling - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Den grimme \u00e6lling<\/em> fort\u00e6ller om en lille \u00e6lling, der bliver f\u00f8dt anderledes end de andre. Han bliver h\u00e5net, jaget v\u00e6k og m\u00e5 vandre alene gennem en h\u00e5rd verden, hvor ingen ser hans v\u00e6rdi. F\u00f8rst da for\u00e5ret kommer, opdager han, at han ikke er en grim \u00e6lling, men en smuk svane. Hans rejse fra udst\u00f8dt til anerkendt viser, hvordan identitet og selvv\u00e6rd kan vokse, n\u00e5r man finder sin rette plads.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at sand sk\u00f8nhed og v\u00e6rdi kommer indefra og udvikler sig over tid. Etikken kredser om empati, rummelighed og respekt for dem, der ikke passer ind i flokken. Moralen er, at man ikke skal d\u00f8mme nogen p\u00e5 deres ydre eller deres begyndelse i livet, for alle kan vokse, forandre sig og blive til noget stort, n\u00e5r de f\u00e5r lov at v\u00e6re sig selv.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Den grimme \u00e6lling<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Den grimme \u00e6lling. (1843)<\/i><\/p>\n

Der var s\u00e5 dejligt ude p\u00e5 landet; det var sommer, kornet stod gult, havren gr\u00f8n, h\u00f8et var rejst i stakke nede i de gr\u00f8nne enge, og der gik storken p\u00e5 sine lange, r\u00f8de ben og snakkede \u00e6gyptisk, for det sprog havde han l\u00e6rt af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe s\u00f8er; jo, der var rigtignok dejligt derude p\u00e5 landet! Midt i solskinnet l\u00e5 der en gammel herreg\u00e5rd med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til vandet voksede store skr\u00e6ppeblade, der var s\u00e5 h\u00f8je, at sm\u00e5 b\u00f8rn kunne st\u00e5 oprejste under de st\u00f8rste; der var lige s\u00e5 vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her l\u00e5 en and p\u00e5 sin rede; hun skulle ruge sine sm\u00e5 \u00e6llinger ud, men nu var hun n\u00e6sten ked af det, fordi det varede s\u00e5 l\u00e6nge, og hun sj\u00e6lden fik visit; de andre \u00e6nder holdt mere af at sv\u00f8mme om i kanalerne, end at l\u00f8be op og sidde under et skr\u00e6ppeblad for at snadre med hende.<\/p>\n

Endelig knagede det ene \u00e6g efter det andet: \u201cpip! pip!\u201d sagde det, alle \u00e6ggeblommerne var blevet levende og stak hovedet ud.<\/p>\n

\u201cRap! rap!\u201d sagde hun, og s\u00e5 rappede de sig alt hvad de kunne, og s\u00e5 til alle sider under de gr\u00f8nne blade, og moderen lod dem se s\u00e5 meget de ville, for det gr\u00f8nne er godt for \u00f8jnene.<\/p>\n

\u201cHvor dog verden er stor!\u201d sagde alle ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes plads, end da de l\u00e5 inde i \u00e6gget.<\/p>\n

\u201cTror I, det er hele verden!\u201d sagde moderen, \u201cden str\u00e6kker sig langt p\u00e5 den anden side haven, lige ind i pr\u00e6stens mark! men der har jeg aldrig v\u00e6ret! \u2013 I er her dog vel alle sammen!\u201d \u2013 og s\u00e5 rejste hun sig op, \u201cnej, jeg har ikke alle! det st\u00f8rste \u00e6g ligger der endnu; hvor l\u00e6nge skal det vare! nu er jeg snart ked af det!\u201d og s\u00e5 lagde hun sig igen.<\/p>\n

\u201cN\u00e5 hvordan g\u00e5r det?\u201d sagde en gammel and, som kom for at g\u00f8re visit.<\/p>\n

\u201cDet varer s\u00e5 l\u00e6nge med det ene \u00e6g!\u201d sagde anden, som l\u00e5; \u201cder vil ikke g\u00e5 hul p\u00e5 det! men nu skal du se de andre! de er de dejligste \u00e6llinger jeg har set! de ligner alle sammen deres fader, det skarn han kommer ikke og bes\u00f8ger mig.\u201d<\/p>\n

\u201cLad mig se det \u00e6g, der ikke vil revne!\u201d sagde den gamle. \u201cDu kan tro, at det er et kalkun\u00e6g! s\u00e5ledes er jeg ogs\u00e5 blevet narret engang, og jeg havde min sorg og n\u00f8d med de unger, for de er bange for vandet, skal jeg sige dig! jeg kunne ikke f\u00e5 dem ud! jeg rappede og snappede, men det hjalp ikke! \u2013 Lad mig se \u00e6gget! jo, det er et kalkun\u00e6g! lad du det ligge og l\u00e6r de andre b\u00f8rn at sv\u00f8mme!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg vil dog ligge p\u00e5 det lidt endnu!\u201d sagde anden; \u201char jeg nu ligget s\u00e5 l\u00e6nge, s\u00e5 kan jeg ligge dyrehavstiden med!\u201d<\/p>\n

\u201cV\u00e6r s\u00e5 god!\u201d sagde den gamle and, og s\u00e5 gik hun.<\/p>\n

\"DenEndelig revnede det store \u00e6g. \u201cPip! pip!\u201d sagde ungen og v\u00e6ltede ud; han var s\u00e5 stor og styg. Anden s\u00e5 p\u00e5 ham: \u201cDet er da en forf\u00e6rdelig stor \u00e6lling den!\u201d sagde hun; \u201cingen af de andre ser s\u00e5dan ud! det skulle dog vel aldrig v\u00e6re en kalkunkylling! n\u00e5, det skal vi snart komme efter! i vandet skal han, om jeg s\u00e5 selv m\u00e5 sparke ham ud!\u201d<\/p>\n

N\u00e6ste dag var det et velsignet, dejligt vejr; solen skinnede p\u00e5 alle de gr\u00f8nne skr\u00e6pper. \u00c6llingemoderen med hele sin familie kom frem nede ved kanalen: plask! sprang hun i vandet: \u201crap! rap!\u201d sagde hun og den ene \u00e6lling plumpede ud efter den anden; vandet slog dem over hovedet, men de kom straks op igen og fl\u00f8d s\u00e5 dejligt; benene gik af sig selv, og alle var de ude, selv den stygge, gr\u00e5 unge sv\u00f8mmede med.<\/p>\n

\u201cNej, det er ingen kalkun!\u201d sagde hun; \u201cse hvor dejligt den bruger benene, hvor rank den holder sig! det er min egen unge! i grunden er den dog ganske k\u00f8n, n\u00e5r man rigtig ser p\u00e5 den! rap! rap! \u2013 kom nu med mig, s\u00e5 skal jeg f\u00f8re jer ind i verden, og pr\u00e6sentere jer i andeg\u00e5rden, men hold jer altid n\u00e6r ved mig, at ingen tr\u00e6der p\u00e5 jer, og tag jer i agt for kattene!\u201d<\/p>\n

Og s\u00e5 kom de ind i andeg\u00e5rden. Der var en skr\u00e6kkelig st\u00f8j derinde, thi der var to familier, som sloges om et \u00e5lehoved, og s\u00e5 fik dog katten det.<\/p>\n

\u201cSe, s\u00e5ledes g\u00e5r det til i verden!\u201d sagde \u00e6llingemoderen, og slikkede sig om snablen, for hun ville ogs\u00e5 have \u00e5lehovedet. \u201cBrug nu benene!\u201d sagde hun, \u201cse, at I kan rappe jer, og nej med halsen for den gamle and derhenne! hun er den fornemste af dem alle her! hun er af spansk blod, derfor er hun sv\u00e6r, og ser I, hun har en r\u00f8d klud om benet! det er noget overordentligt dejligt, og den st\u00f8rste udm\u00e6rkelse nogen and kan f\u00e5, det betyder s\u00e5 meget, at man ikke vil af med hende, og at hun skal kendes af dyr og af mennesker! \u2013 Rap jer! \u2013 ikke ind til bens! en velopdragen \u00e6lling s\u00e6tter benene vidt fra hinanden, ligesom fader og moder! se s\u00e5! nej nu med halsen og sig: rap!\u201d<\/p>\n

Og det gjorde de; men de andre \u00e6nder rundt om s\u00e5 p\u00e5 dem og sagde ganske h\u00f8jt: \u201cSe s\u00e5! nu skal vi have det sl\u00e6ng til! ligesom vi ikke var nok alligevel! og fy, hvor den ene \u00e6lling ser ud! ham vil vi ikke t\u00e5le!\u201d \u2013 og straks fl\u00f8j der en and hen og bed den i nakken.<\/p>\n

\u201cLad ham v\u00e6re!\u201d sagde moderen, \u201chan g\u00f8r jo ingen noget!\u201d<\/p>\n

\u201cJa, men han er for stor og for aparte!\u201d sagde anden, som bed, \u201cog s\u00e5 skal han n\u00f8fles!\u201d<\/p>\n

\u201cDet er k\u00f8nne b\u00f8rn, moder har!\u201d sagde den gamle and med kluden om benet, \u201cAlle sammen k\u00f8nne, p\u00e5 den ene n\u00e6r, den er ikke lykkedes! jeg ville \u00f8nske, hun kunne g\u00f8re den om igen!\u201d<\/p>\n

\u201cDet g\u00e5r ikke, Deres n\u00e5de!\u201d sagde \u00e6llingemoderen, \u201chan er ikke k\u00f8n, men han er et inderligt godt gemyt, og sv\u00f8mmer s\u00e5 dejligt, som nogen af de andre, ja, jeg t\u00f8r sige lidt til! jeg t\u00e6nker han vokser sig k\u00f8n, eller han med tiden bliver noget mindre! han har ligget for l\u00e6nge i \u00e6gget, og derfor har han ikke f\u00e5et den rette skikkelse!\u201d og s\u00e5 pillede hun ham i nakken og glattede p\u00e5 personen. \u201cHan er desuden en andrik,\u201d sagde hun, \u201cog s\u00e5 g\u00f8r det ikke s\u00e5 meget! jeg tror han f\u00e5r gode kr\u00e6fter, han sl\u00e5r sig nok igennem!\u201d<\/p>\n

\u201cDe andre \u00e6llinger er nydelige!\u201d sagde den gamle, \u201clad nu, som I var hjemme, og finder I et \u00e5lehoved, s\u00e5 kan I bringe mig det!\u201d \u2013<\/p>\n

Og s\u00e5 var de, som hjemme.<\/p>\n

\"DenMen den stakkels \u00e6lling, som sidst var kommet ud af \u00e6gget, og s\u00e5 s\u00e5 f\u00e6l ud, blev bidt, puffet og gjort nar af, og det b\u00e5de af \u00e6nderne og h\u00f8nsene. \u201cHan er for stor!\u201d sagde de alle sammen, og den kalkunske hane, der var f\u00f8dt med sporer og troede derfor, at han var en kejser, pustede sig op som et fart\u00f8j for fulde sejl, gik lige ind p\u00e5 ham og s\u00e5 pludrede den og blev ganske r\u00f8d i hovedet. Den stakkels \u00e6lling vidste hverken, hvor den turde st\u00e5 eller g\u00e5, den var s\u00e5 bedr\u00f8vet, fordi den s\u00e5 s\u00e5 styg ud og var til spot for hele andeg\u00e5rden.<\/p>\n

S\u00e5ledes gik det den f\u00f8rste dag, og siden blev det v\u00e6rre og v\u00e6rre. Den stakkels \u00e6lling blev jaget af dem alle sammen, selv hans s\u00f8skende var s\u00e5 onde imod ham, og de sagde altid: \u201cBare katten ville tage dig, dit f\u00e6le spektakel!\u201d og moderen sagde: \u201cGid du bare var langt borte!\u201d og \u00e6nderne bed ham, og h\u00f8nsene huggede ham, og pigen, som skulle give dyrene \u00e6de, sparkede til ham med foden.<\/p>\n

Da l\u00f8b og fl\u00f8j han hen over hegnet; de sm\u00e5 fugle i buskene f\u00f3r forskr\u00e6kket i vejret; \u201cdet er fordi jeg er s\u00e5 styg,\u201d t\u00e6nkte \u00e6llingen og lukkede \u00f8jnene, men l\u00f8b alligevel af sted; s\u00e5 kom den ud i den store mose, hvor vild\u00e6nderne boede. Her l\u00e5 den hele natten, den var s\u00e5 tr\u00e6t og sorrigfuld.<\/p>\n

Om morgnen fl\u00f8j vild\u00e6nderne op, og de s\u00e5 p\u00e5 den nye kammerat; \u201chvad er du for en?\u201d spurgte de, og \u00e6llingen drejede sig til alle sider, og hilste s\u00e5 godt den kunne.<\/p>\n

\u201cDu er inderlig styg!\u201d sagde vild\u00e6nderne, \u201cmen det kan da v\u00e6re os det samme, n\u00e5r du ikke gifter dig ind i vor familie!\u201d \u2013 Den stakkel! han t\u00e6nkte rigtignok ikke p\u00e5 at gifte sig, turde han bare have lov at ligge i sivene og drikke lidt mosevand.<\/p>\n

Der l\u00e5 han i hele to dage, s\u00e5 kom der to vildg\u00e6s eller rettere vildgasser, for de var to hanner; det var ikke mange tider siden de var kommet ud af \u00e6gget, og derfor var de s\u00e5 raske p\u00e5 det.<\/p>\n

\u201cH\u00f8r kammerat!\u201d sagde de, \u201cDu er s\u00e5 styg at jeg kan godt lide dig! vil du drive med og v\u00e6re tr\u00e6kfugl! t\u00e6t herved i en anden mose er der nogle s\u00f8de velsignede vildg\u00e6s, alle sammen fr\u00f8kner, der kan sige: rap! du er i stand til at g\u00f8re din lykke, s\u00e5 styg er du!\u201d \u2013 \u2013<\/p>\n

\u201cPif! paf!\u201d l\u00f8d i det samme ovenover, og begge vildgasserne faldt d\u00f8de ned i sivene, og vandet blev blodr\u00f8dt; pif! paf! l\u00f8d det igen, og hele skarer af vildg\u00e6s fl\u00f8j op af sivene, og s\u00e5 knaldede det igen. Der var stor jagt, j\u00e6gerne l\u00e5 rundt om mosen, ja nogle sad oppe i tr\u00e6grenene, der strakte sig langt ud over sivene; den bl\u00e5 r\u00f8g gik ligesom skyer ind imellem de m\u00f8rke tr\u00e6er og hang langt hen over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask; siv og r\u00f8r svajede til alle sider; det var en forskr\u00e6kkelse for den stakkels \u00e6lling, den drejede hovedet om for at f\u00e5 det under vingen, og lige i det samme stod t\u00e6t ved den en frygtelig stor hund, tungen hang ham langt ud af halsen, og \u00f8jnene skinnede grueligt f\u00e6lt; han satte sit gab lige ned imod \u00e6llingen, viste de skarpe t\u00e6nder \u2013 \u2013 og plask! plask! gik han igen uden at tage den.<\/p>\n

\u201cOh Gud ske lov!\u201d sukkede \u00e6llingen, \u201cjeg er s\u00e5 styg, at selv hunden ikke gider bide mig!\u201d<\/p>\n

Og s\u00e5 l\u00e5 den ganske stille, mens haglene susede i sivene, og det knaldede skud p\u00e5 skud.<\/p>\n

F\u00f8rst langt ud p\u00e5 dagen blev der stille, men den stakkels unge turde endnu ikke rejse sig, den ventede flere timer endnu, f\u00f8r den s\u00e5 sig om, og s\u00e5 skyndte den sig af sted fra mosen, alt hvad den kunne; den l\u00f8b over mark og over eng, det var en bl\u00e6st, s\u00e5 at den havde h\u00e5rdt ved at komme af sted.<\/p>\n

Mod aften n\u00e5ede den et fattigt lille bondehus; det var s\u00e5 elendigt, at det ikke selv vidste til hvad side det ville falde, og s\u00e5 blev det st\u00e5ende. Bl\u00e6sten susede s\u00e5ledes om \u00e6llingen, at han m\u00e5tte s\u00e6tte sig p\u00e5 halen for at holde imod; og det blev v\u00e6rre og v\u00e6rre; da m\u00e6rkede han, at d\u00f8ren var g\u00e5et af det ene h\u00e6ngsel, og hang s\u00e5 sk\u00e6vt, at han igennem spr\u00e6kken kunne smutte ind i stuen, og det gjorde han.<\/p>\n

Her boede en gammel kone med sin kat og sin h\u00f8ne, og katten, som hun kaldte S\u00f8nnike, kunne skyde ryg og spinde, han gnistrede s\u00e5gar, men s\u00e5 m\u00e5tte man stryge ham mod h\u00e5rene; h\u00f8nen havde ganske sm\u00e5 lave ben, og derfor kaldtes den \u201cKykkelilavben;\u201d den lagde godt \u00e6g, og konen holdt af den, som af sit eget barn.<\/p>\n

Om morgnen m\u00e6rkede man straks den fremmede \u00e6lling, og katten begyndte at spinde og h\u00f8nen at klukke.<\/p>\n

\u201cHvad for noget!\u201d sagde konen, og s\u00e5 rundt omkring, men hun s\u00e5 ikke godt, og s\u00e5 troede hun, at \u00e6llingen var en fed and, der havde forvildet sig. \u201cDet var jo en rar fangst!\u201d sagde hun, \u201cnu kan jeg f\u00e5 ande\u00e6g, er den bare ikke en andrik! det m\u00e5 vi pr\u00f8ve!\u201d<\/p>\n

Og s\u00e5 blev \u00e6llingen antaget p\u00e5 pr\u00f8ve i tre uger, men der kom ingen \u00e6g. Og katten var herre i huset og h\u00f8nen var madamme, og alle tider sagde de: \u201cvi og verden!\u201d for de troede, at de var halvparten, og det den allerbedste del. \u00c6llingen syntes, at man kunne ogs\u00e5 have en anden mening, men det t\u00e5lte h\u00f8nen ikke.<\/p>\n

\u201cKan du l\u00e6gge \u00e6g?\u201d spurgte hun.<\/p>\n

\u201cNej!\u201d<\/p>\n

\u201cJa, vil du s\u00e5 holde din mund!\u201d<\/p>\n

Og katten sagde: \u201cKan du skyde ryg, spinde og gnistre?\u201d<\/p>\n

\u201cNej!\u201d<\/p>\n

\u201cJa s\u00e5 skal du ikke have mening, n\u00e5r fornuftige folk taler!\u201d<\/p>\n

Og \u00e6llingen sad i krogen og var i d\u00e5rligt hum\u00f8r; da kom den til at t\u00e6nke p\u00e5 den friske luft og solskinnet; den fik s\u00e5dan en forunderlig lyst til at flyde p\u00e5 vandet, til sidst kunne den ikke lade v\u00e6re, den m\u00e5tte sige det til h\u00f8nen.<\/p>\n

\u201cHvad g\u00e5r der af dig?\u201d spurgte hun. \u201cDu har ingen ting at bestille, derfor kommer de nykker over dig! l\u00e6g \u00e6g eller spind, s\u00e5 g\u00e5r de over.\u201d<\/p>\n

\u201cMen det er s\u00e5 dejligt at flyde p\u00e5 vandet!\u201d sagde \u00e6llingen, \u201cs\u00e5 dejligt at f\u00e5 det over hovedet og dukke ned p\u00e5 bunden!\u201d<\/p>\n

\u201cJa det er en stor forn\u00f8jelse!\u201d sagde h\u00f8nen, \u201cdu er nok blevet gal! Sp\u00f8rg katten ad, han er den klogeste, jeg kender, om han holder af at flyde p\u00e5 vandet, eller dykke ned! jeg vil ikke tale om mig. \u2013 Sp\u00f8rg selv vort herskab, den gamle kone, klogere end hende er der ingen i verden! tror du, hun har lyst til at flyde og f\u00e5 vand over hovedet!\u201d<\/p>\n

\u201cI forst\u00e5r mig ikke!\u201d sagde \u00e6llingen.<\/p>\n

\u201cJa, forst\u00e5r vi dig ikke, hvem skulle s\u00e5 forst\u00e5 dig! Du vil dog vel aldrig v\u00e6re klogere end katten og konen, for ikke at n\u00e6vne mig! Skab dig ikke, barn! og tak du din skaber for alt det gode, man har gjort for dig! Er du ikke kommet i en varm stue og har en omgang, du kan l\u00e6re noget af! men du er et vr\u00f8vl, og det er ikke morsomt at omg\u00e5s dig! mig kan du tro! jeg mener dig det godt, jeg siger dig ubehageligheder, og derp\u00e5 skal man kende sine sande venner! se nu bare til, at du l\u00e6gger \u00e6g og l\u00e6rer at spinde eller gnistre!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg tror, jeg vil g\u00e5 ud i den vide verden!\u201d sagde \u00e6llingen.<\/p>\n

\u201cJa, g\u00f8r du det!\u201d sagde h\u00f8nen.<\/p>\n

Og s\u00e5 gik \u00e6llingen; Den fl\u00f8d p\u00e5 vandet, den dykkede ned, men af alle dyr var den overset for sin grimhed.<\/p>\n

Nu faldt efter\u00e5ret p\u00e5, bladene i skoven blev gule og brune, bl\u00e6sten tog fat i dem, s\u00e5 de dansede omkring, og oppe i luften s\u00e5 der koldt ud; skyerne hang tunge med hagl og snefnug, og p\u00e5 g\u00e6rdet stod ravnen og skreg \u201cav! av!\u201d af bare kulde; ja man kunne ordentlig fryse, n\u00e5r man t\u00e6nkte derp\u00e5; den stakkels \u00e6lling havde det rigtignok ikke godt.<\/p>\n

En aften, solen gik s\u00e5 velsignet ned, kom der en hel flok dejlige store fugle ud af buskene, \u00e6llingen havde aldrig set nogen s\u00e5 smukke, de var ganske skinnende hvide, med lange, smidige halse; det var svaner, de udst\u00f8dte en ganske forunderlig lyd, bredte deres pr\u00e6gtige, lange vinger ud og fl\u00f8j bort fra de kolde egne til varmere lande, til \u00e5bne s\u00f8er! de steg s\u00e5 h\u00f8jt, s\u00e5 h\u00f8jt, og den lille grimme \u00e6lling blev s\u00e5 forunderlig til mode, den drejede sig rundt i vandet ligesom et hjul, rakte halsen h\u00f8jt op i luften efter dem, udst\u00f8dte et skrig s\u00e5 h\u00f8jt og forunderligt, at den selv blev bange derved. Oh, den kunne ikke glemme de dejlige fugle, de lykkelige fugle, og s\u00e5 snart den ikke l\u00e6ngere \u00f8jnede dem, dukkede den lige ned til bunden, og da den kom op igen, var den ligesom ude af sig selv. Den vidste ikke, hvad fuglene hed, ikke hvor de fl\u00f8j hen, men dog holdt den af dem, som den aldrig havde holdt af nogen; Den misundte dem slet ikke, hvor kunne det falde den ind at \u00f8nske sig en s\u00e5dan dejlighed, den ville v\u00e6re glad, n\u00e5r bare dog \u00e6nderne ville have t\u00e5lt den imellem sig! \u2013 det stakkels grimme dyr!<\/p>\n

Og vinteren blev s\u00e5 kold, s\u00e5 kold; \u00e6llingen m\u00e5tte sv\u00f8mme om i vandet for at holde det fra at fryse rent til; men hver nat blev hullet, hvori den sv\u00f8mmede, smallere og smallere; det fr\u00f8s, s\u00e5 det knagede i isskorpen; \u00e6llingen m\u00e5tte altid bruge benene, at vandet ikke skulle lukkes; til sidst blev den mat, l\u00e5 ganske stille og fr\u00f8s s\u00e5 fast i isen.<\/p>\n

Tidlig om morgnen kom en bondemand, han s\u00e5 den, gik ud og slog med sin tr\u00e6sko isen i stykker og bar den s\u00e5 hjem til sin kone. Der blev den livet op.<\/p>\n