{"id":1118,"date":"2020-04-13T18:53:45","date_gmt":"2020-04-13T18:53:45","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1118"},"modified":"2026-03-02T17:09:15","modified_gmt":"2026-03-02T16:09:15","slug":"den-lille-havfrue","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/den-lille-havfrue\/","title":{"rendered":"Den lille havfrue – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Den lille havfrue<\/h2>

Eventyret Den lille havfrue<\/em> f\u00f8lger en ung havfrue, der l\u00e6nges efter menneskenes verden og forelsker sig i en prins, hun redder fra drukned\u00f8den. For at f\u00e5 et menneskeliv indg\u00e5r hun en farlig aftale med havheksen og bytter sin stemme for ben. P\u00e5 land k\u00e6mper hun for prinsens k\u00e6rlighed, men han forelsker sig i en anden, og havfruen m\u00e5 v\u00e6lge mellem at redde sig selv eller bevare sin godhed. Hun v\u00e6lger k\u00e6rligheden frem for h\u00e6vn og opl\u00f8ses i havets skum, hvor hun f\u00e5r mulighed for at vinde en ud\u00f8delig sj\u00e6l gennem gode handlinger.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at \u00e6gte k\u00e6rlighed kr\u00e6ver mod, opofrelse og viljen til at s\u00e6tte andre f\u00f8r sig selv. Etikken kredser om ansvar, valg og konsekvenserne af at f\u00f8lge sit hjerte uden at miste sin integritet. Moralen er, at sand v\u00e6rdi ikke findes i ydre sk\u00f8nhed eller romantisk lykke, men i indre styrke, selvopofrelse og troen p\u00e5, at godhed kan skabe mening \u2013 selv n\u00e5r man ikke f\u00e5r det, man dr\u00f8mmer om.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Den lille havfrue<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Den lille havfrue (1837)<\/i><\/p>\n

Langt ude i havet er vandet s\u00e5 bl\u00e5t, som bladene p\u00e5 den dejligste kornblomst og s\u00e5 klart, som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere end noget ankertov n\u00e5r, mange kirket\u00e5rne m\u00e5tte stilles oven p\u00e5 hinanden, for at r\u00e6kke fra bunden op over vandet. Dernede bor havfolkene.<\/p>\n

Nu m\u00e5 man slet ikke tro, at der kun er den n\u00f8gne hvide sandbund; nej, der vokser de forunderligste tr\u00e6er og planter, som er s\u00e5 smidige i stilk og blade, at de ved den mindste bev\u00e6gelse af vandet r\u00f8rer sig, ligesom om de var levende. Alle fiskene, sm\u00e5 og store, smutter imellem grenene, ligesom heroppe fuglene i luften. P\u00e5 det allerdybeste sted ligger havkongens slot, murene er af koraller og de lange spidse vinduer af det allerklareste rav, men taget er muslingeskaller, der \u00e5bner og lukker sig, eftersom vandet g\u00e5r; det ser dejligt ud; thi i hver ligger str\u00e5lende perler, \u00e9n eneste ville v\u00e6re stor stads i en dronnings krone.<\/p>\n

Havkongen dernede havde i mange \u00e5r v\u00e6ret enkemand, men hans gamle moder holdt hus for ham, hun var en klog kone, men stolt af sin adel, derfor gik hun med tolv \u00f8sters p\u00e5 halen, de andre fornemme m\u00e5tte kun b\u00e6re seks. Ellers fortjente hun megen ros, is\u00e6r fordi hun holdt s\u00e5 meget af de sm\u00e5 havprinsesser, hendes s\u00f8nned\u00f8tre. De var 6 dejlige b\u00f8rn, men den yngste var den smukkeste af dem alle sammen, hendes hud var s\u00e5 klar og sk\u00e6r som et rosenblad, hendes \u00f8jne s\u00e5 bl\u00e5, som den dybeste s\u00f8, men ligesom alle de andre havde hun ingen f\u00f8dder, kroppen endte i en fiskehale.<\/p>\n

Hele den lange dag kunne de lege nede i slottet, i de store sale, hvor levende blomster voksede ud af v\u00e6ggene. De store ravvinduer blev lukket op, og s\u00e5 sv\u00f8mmede fiskene ind til dem, ligesom hos os svalerne flyver ind, n\u00e5r vi lukker op, men fiskene sv\u00f8mmede lige hen til de sm\u00e5 prinsesser, spiste af deres h\u00e5nd og lod sig klappe.<\/p>\n

Uden for slottet var en stor have med ildr\u00f8de og m\u00f8rkebl\u00e5 tr\u00e6er, frugterne str\u00e5lede som guld, og blomsterne som en br\u00e6ndende ild, i det de altid bev\u00e6gede stilk og blade. Jorden selv var det fineste sand, men bl\u00e5t, som svovllue. Over det hele dernede l\u00e5 et forunderligt bl\u00e5t sk\u00e6r, man skulle snarere tro, at man stod h\u00f8jt oppe i luften og kun s\u00e5 himmel over og under sig, end at man var p\u00e5 havets bund. I blikstille kunne man \u00f8jne solen, den syntes en purpurblomst, fra hvis b\u00e6ger det hele lys udstr\u00f8mmede.<\/p>\n

Hver af de sm\u00e5 prinsesser havde sin lille plet i haven, hvor hun kunne grave og plante, som hun selv ville; \u00e9n gav sin blomsterplet skikkelse af en hvalfisk, en anden syntes bedre om, at hendes lignede en lille havfrue, men den yngste gjorde sin ganske rund ligesom solen, og havde kun blomster, der skinnede r\u00f8de som den. Hun var et underligt barn, stille og eftert\u00e6nksom, og n\u00e5r de andre s\u00f8stre pyntede op med de forunderligste ting de havde f\u00e5et fra strandede skibe, ville hun kun, foruden de rosenr\u00f8de blomster, som lignede solen der h\u00f8jt oppe, have en smuk marmorst\u00f8tte, en dejlig dreng var det, hugget ud af den hvide, klare sten og ved stranding kommet ned p\u00e5 havbunden. Hun plantede ved st\u00f8tten en rosenr\u00f8d gr\u00e6depil, den voksede herligt, og hang med sine friske grene ud over den, ned mod den bl\u00e5 sandbund, hvor skyggen viste sig violet og var i bev\u00e6gelse, ligesom grenene; det s\u00e5 ud, som om top og r\u00f8dder legede at kysse hinanden.<\/p>\n

Ingen gl\u00e6de var hende st\u00f8rre, end at h\u00f8re om menneskeverdenen der ovenfor; den gamle bedstemoder m\u00e5tte fort\u00e6lle alt det hun vidste om skibe og byer, mennesker og dyr, is\u00e6r syntes det hende forunderligt dejligt, at oppe p\u00e5 jorden duftede blomsterne, det gjorde ikke de p\u00e5 havets bund, og at skovene var gr\u00f8nne og de fisk, som der s\u00e5s mellem grenene, kunne synge s\u00e5 h\u00f8jt og dejligt, s\u00e5 det var en lyst; det var de sm\u00e5 fugle, som bedstemoderen kaldte fisk, for ellers kunne de ikke forst\u00e5 hende, da de ikke havde set en fugl.<\/p>\n

\u201cN\u00e5r I fylder eders 15 \u00e5r,\u201d sagde bedstemoderen, \u201cs\u00e5 skal I f\u00e5 lov til at dykke op af havet, sidde i m\u00e5neskin p\u00e5 klipperne og se de store skibe, som sejler forbi, skove og byer skal I se!\u201d I \u00e5ret, som kom, var den ene af s\u00f8strene 15 \u00e5r, men de andre, ja den ene var et \u00e5r yngre end den anden, den yngste af dem havde alts\u00e5 endnu hele fem \u00e5r f\u00f8r hun turde komme op fra havets bund og se, hvorledes det s\u00e5 ud hos os. Men den ene lovede den anden at fort\u00e6lle, hvad hun havde set og fundet dejligst den f\u00f8rste dag; thi deres bedstemoder fortalte dem ikke nok, der var s\u00e5 meget de m\u00e5tte have besked om.<\/p>\n

Ingen var s\u00e5 l\u00e6ngselsfuld, som den yngste, just hun, som havde l\u00e6ngst tid at vente og som var s\u00e5 stille og tankefuld. Mangen nat stod hun ved det \u00e5bne vindue og s\u00e5 op igennem det m\u00f8rkebl\u00e5 vand, hvor fiskene slog med deres finner og hale. M\u00e5ne og stjerner kunne hun se, rigtignok skinnede de ganske blege, men gennem vandet s\u00e5 de meget st\u00f8rre ud end for vore \u00f8jne; gled der da ligesom en sort sky hen under dem, da vidste hun, at det enten var en hvalfisk, som sv\u00f8mmede over hende, eller ogs\u00e5 et skib med mange mennesker; de t\u00e6nkte vist ikke p\u00e5, at en dejlig lille havfrue stod nedenfor og rakte sine hvide h\u00e6nder op imod k\u00f8len.<\/p>\n

Nu var da den \u00e6ldste prinsesse 15 \u00e5r og turde stige op over havfladen.<\/p>\n

Da hun kom tilbage, havde hun hundrede ting at fort\u00e6lle, men det dejligste, sagde hun, var at ligge i m\u00e5neskin p\u00e5 en sandbanke i den rolige s\u00f8, og se t\u00e6t ved kysten den store stad, hvor lysene blinkede, ligesom hundrede stjerner, h\u00f8re musikken og den larm og st\u00f8j af vogne og mennesker, se de mange kirket\u00e5rne og spir, og h\u00f8re hvor klokkerne ringede; just fordi hun ikke kunne komme derop, l\u00e6ngtes hun allermest efter alt dette.<\/p>\n

Oh! hvor h\u00f8rte ikke den yngste s\u00f8ster efter, og n\u00e5r hun siden om aftnen stod ved det \u00e5bne vindue og s\u00e5 op igennem det m\u00f8rkebl\u00e5 vand, t\u00e6nkte hun p\u00e5 den store stad med al den larm og st\u00f8j, og da syntes hun at kunne h\u00f8re kirkeklokkerne ringe ned til sig.<\/p>\n

\"Den\u00c5ret efter fik den anden s\u00f8ster lov til at stige op gennem vandet og sv\u00f8mme hvorhen hun ville. Hun dykkede op, just i det solen gik ned, og det syn fandt hun var det dejligste. Hele himlen havde set ud som guld, sagde hun, og skyerne, ja, deres dejlighed kunne hun ikke nok beskrive! r\u00f8de og violette havde de sejlet hen over hende, men langt hurtigere, end de, fl\u00f8j, som et langt hvidt sl\u00f8r, en flok af vilde svaner hen over vandet hvor solen stod; hun sv\u00f8mmede hen imod den, men den sank og rosensk\u00e6ret slukkedes p\u00e5 havfladen og skyerne.<\/p>\n

\u00c5ret efter kom den tredje s\u00f8ster derop, hun var den dristigste af dem alle, derfor sv\u00f8mmede hun op ad en bred flod, der l\u00f8b ud i havet. Dejlige gr\u00f8nne h\u00f8je med vinranker s\u00e5 hun, slotte og g\u00e5rde tittede frem mellem pr\u00e6gtige skove; hun h\u00f8rte, hvor alle fuglene sang og solen skinnede s\u00e5 varmt, at hun tit m\u00e5tte dykke under vandet, for at k\u00f8le sit br\u00e6ndende ansigt. I en lille bugt traf hun en hel flok sm\u00e5 menneskeb\u00f8rn; ganske n\u00f8gne l\u00f8b de og plaskede i vandet, hun ville lege med dem, men de l\u00f8b forskr\u00e6kkede deres vej, og der kom et lille sort dyr, det var en hund, men hun havde aldrig f\u00f8r set en hund, den g\u00f8ede s\u00e5 forskr\u00e6kkeligt af hende, at hun blev angst og s\u00f8gte ud i den \u00e5bne s\u00f8, men aldrig kunne hun glemme de pr\u00e6gtige skove, de gr\u00f8nne h\u00f8je og de nydelige b\u00f8rn, som kunne sv\u00f8mme p\u00e5 vandet, sk\u00f8nt de ingen fiskehale havde.<\/p>\n

Den fjerde s\u00f8ster var ikke s\u00e5 dristig, hun blev midt ude p\u00e5 det vilde hav, og fortalte, at der var just det dejligste; man s\u00e5 mange mile bort rundt omkring sig, og himlen ovenover stod ligesom en stor glasklokke. Skibe havde hun set, men langt borte, de s\u00e5 ud som strandm\u00e5ger, de morsomme delfiner havde sl\u00e5et kolb\u00f8tter, og de store hvalfisk havde spr\u00f8jtet vand op af deres n\u00e6sebor, s\u00e5 at det havde set ud, som hundrede vandspring rundt om.<\/p>\n

Nu kom turen til den femte s\u00f8ster; hendes f\u00f8dselsdag var just om vinteren og derfor s\u00e5 hun, hvad de andre ikke havde set f\u00f8rste gang. S\u00f8en tog sig ganske gr\u00f8n ud og rundt om sv\u00f8mmede der store isbjerge, hvert s\u00e5 ud som en perle, sagde hun, og var dog langt st\u00f8rre end de kirket\u00e5rne, menneskene byggede. I de forunderligste skikkelser viste de sig og glimrede som diamanter. Hun havde sat sig p\u00e5 et af de st\u00f8rste og alle sejlere krydsede forskr\u00e6kkede uden om, hvor hun sad og lod bl\u00e6sten flyve med sit lange h\u00e5r; men ud p\u00e5 aftnen blev himlen overtrukket med skyer, det lynede og tordnede, medens den sorte s\u00f8 l\u00f8ftede de store isblokke h\u00f8jt op og lod dem skinne ved de r\u00f8de lyn. P\u00e5 alle skibe tog man sejlene ind, der var en angst og gru, men hun sad rolig p\u00e5 sit sv\u00f8mmende isbjerg og s\u00e5 den bl\u00e5 lynstr\u00e5le sl\u00e5 i siksak ned i den skinnende s\u00f8.<\/p>\n

Den f\u00f8rste gang en af s\u00f8strene kom over vandet, var enhver altid henrykt over det nye og smukke hun s\u00e5, men da de nu, som voksne piger, havde lov at stige derop n\u00e5r de ville, blev det dem ligegyldigt, de l\u00e6ngtes igen efter hjemmet, og efter en m\u00e5neds forl\u00f8b sagde de, at nede hos dem var dog allersmukkest, og der var man s\u00e5 rart hjemme.<\/p>\n

Mangen aftenstund tog de fem s\u00f8stre hinanden i armene og steg i r\u00e6kke op over vandet; dejlige stemmer havde de, smukkere, end noget menneske, og n\u00e5r det da trak op til en storm, s\u00e5 de kunne tro, at skibe m\u00e5tte forlise, sv\u00f8mmede de foran skibene og sang s\u00e5 dejligt, om hvor smukt der var p\u00e5 havets bund, og bad s\u00f8folkene, ikke v\u00e6re bange for at komme derned; men disse kunne ikke forst\u00e5 ordene, de troede, at det var stormen, og de fik heller ikke dejligheden dernede at se, thi n\u00e5r skibet sank, druknede menneskene, og kom kun som d\u00f8de til havkongens slot.<\/p>\n

N\u00e5r s\u00f8strene s\u00e5ledes om aftnen, arm i arm, steg h\u00f8jt op gennem havet, da stod den lille s\u00f8ster ganske alene tilbage og s\u00e5 efter dem, og det var som om hun skulle gr\u00e6de, men havfruen har ingen t\u00e5rer, og s\u00e5 lider hun meget mere.<\/p>\n

\u201cAk, var jeg dog 15 \u00e5r!\u201d sagde hun, \u201cjeg ved, at jeg ret vil komme til at holde af den verden der ovenfor og af menneskene, som bygger og bor deroppe!\u201d<\/p>\n

Endelig var hun da de 15 \u00e5r.<\/p>\n

\u201cSe nu har vi dig fra h\u00e5nden,\u201d sagde hendes bedstemoder, den gamle enkedronning. \u201cKom nu, lad mig pynte dig, ligesom dine andre s\u00f8stre!\u201d og hun satte hende en krans af hvide liljer p\u00e5 h\u00e5ret, men hvert blad i blomsten var det halve af en perle; og den gamle lod 8 store \u00f8sters klemme sig fast ved prinsessens hale, for at vise hendes h\u00f8je stand.<\/p>\n

\u201cDet g\u00f8r s\u00e5 ondt!\u201d sagde den lille havfrue.<\/p>\n

\u201cJa man m\u00e5 lide noget for stadsen!\u201d sagde den gamle.<\/p>\n

Oh! hun ville s\u00e5 gerne have rystet hele denne pragt af sig og lagt den tunge krans; hendes r\u00f8de blomster i haven kl\u00e6dte hende meget bedre, men hun turde nu ikke g\u00f8re det om. \u201cFarvel\u201d sagde hun og steg s\u00e5 let og klar, som en boble, op gennem vandet.<\/p>\n

Solen var lige g\u00e5et ned, idet hun l\u00f8ftede sit hoved op over havet, men alle skyerne skinnede endnu som roser og guld, og midt i den blegr\u00f8de luft str\u00e5lede aftenstjernen s\u00e5 klart og dejligt, luften var mild og frisk og havet blikstille. Der l\u00e5 et stort skib med tre master, et eneste sejl var kun oppe, thi ikke en vind r\u00f8rte sig og rundt om i tovv\u00e6rket og p\u00e5 st\u00e6ngerne sad matroser. Der var musik og sang, og alt som aftnen blev m\u00f8rkere, t\u00e6ndtes hundrede brogede lygter; de s\u00e5 ud, som om alle nationers flag vajede i luften. Den lille havfrue sv\u00f8mmede lige hen til kahytsvinduet, og hver gang vandet l\u00f8ftede hende i vejret, kunne hun se ind af de spejlklare ruder, hvor s\u00e5 mange pyntede mennesker stod, men den smukkeste var dog den unge prins med de store sorte \u00f8jne, han var vist ikke meget over 16 \u00e5r, det var hans f\u00f8dselsdag, og derfor skete al denne stads. Matroserne dansede p\u00e5 d\u00e6kket, og da den unge prins tr\u00e5dte derud, steg over hundrede raketter op i luften, de lyste, som den klare dag, s\u00e5 den lille havfrue blev ganske forskr\u00e6kket og dukkede ned under vandet, men hun stak snart hovedet igen op, og da var det ligesom om alle himlens stjerner faldt ned til hende. Aldrig havde hun set s\u00e5danne ildkunster. Store sole snurrede rundt, pr\u00e6gtige ildfisk svingede sig i den bl\u00e5 luft, og alting skinnede tilbage fra den klare, stille s\u00f8. P\u00e5 skibet selv var s\u00e5 lyst, at man kunne se hvert lille tov, sagtens menneskene. Oh hvor dog den unge prins var smuk, og han trykkede folkene i h\u00e5nden, lo og smilede, mens musikken klang i den dejlige nat.<\/p>\n

\"DenDet blev silde, men den lille havfrue kunne ikke vende sine \u00f8jne bort fra skibet og fra den dejlige prins. De brogede lygter blev slukket, Raketterne steg ikke mere i vejret, der l\u00f8d heller ingen flere kanonskud, men dybt nede i havet summede og brummede det, hun sad i medens p\u00e5 vandet og gyngede op og ned, s\u00e5 at hun kunne se ind i kahytten; men skibet tog st\u00e6rkere fart, det ene sejl bredte sig ud efter det andet, nu gik b\u00f8lgerne st\u00e6rkere, store skyer trak op, det lynede langt borte. Oh, det ville blive et skr\u00e6kkeligt vejr! derfor tog matroserne sejlene ind. Det store skib gyngede i flyvende fart p\u00e5 den vilde s\u00f8, vandet rejste sig, ligesom store sorte bjerge, der ville v\u00e6lte over masten, men skibet dykkede, som en svane, ned imellem de h\u00f8je b\u00f8lger og lod sig igen l\u00f8fte op p\u00e5 de t\u00e5rnende vande. Det syntes den lille havfrue just var en morsom fart, men det syntes s\u00f8folkene ikke, skibet knagede og bragede, de tykke planker bugnede ved de st\u00e6rke st\u00f8d, s\u00f8en gjorde ind mod skibet, Masten kn\u00e6kkede midt over, ligesom den var et r\u00f8r, og skibet slingrede p\u00e5 siden, mens vandet tr\u00e6ngte ind i rummet. Nu s\u00e5 den lille havfrue, at de var i fare, hun m\u00e5tte selv tage sig i agt for bj\u00e6lker og stumper af skibet, der drev p\u00e5 vandet. \u00c9t \u00f8jeblik var det s\u00e5 kullende m\u00f8rkt, at hun ikke kunne \u00f8jne det mindste, men n\u00e5r det s\u00e5 lynede, blev det igen s\u00e5 klart, at hun kendte dem alle p\u00e5 skibet; hver tumlede sig det bedste han kunne; den unge prins s\u00f8gte hun is\u00e6r efter, og hun s\u00e5 ham, da skibet skiltes ad, synke ned i den dybe s\u00f8. Lige straks blev hun ganske forn\u00f8jet, for nu kom han ned til hende, men s\u00e5 huskede hun, at menneskene ikke kan leve i vandet, og at han ikke, uden som d\u00f8d, kunne komme ned til hendes faders slot. Nej d\u00f8, det m\u00e5tte han ikke; derfor sv\u00f8mmede hun hen mellem bj\u00e6lker og planker, der drev p\u00e5 s\u00f8en, glemte rent, at de kunne have knust hende, hun dykkede dybt under vandet og steg igen h\u00f8jt op imellem b\u00f8lgerne, og kom s\u00e5 til sidst hen til den unge prins, som n\u00e6sten ikke kunne sv\u00f8mme l\u00e6ngere i den stormende s\u00f8, hans arme og ben begyndte at blive matte, de smukke \u00f8jne lukkede sig, han havde m\u00e5ttet d\u00f8, var ikke den lille havfrue kommet til. Hun holdt hans hoved op over vandet, og lod s\u00e5 b\u00f8lgerne drive hende med ham, hvorhen de ville.<\/p>\n

I morgenstunden var det onde vejr forbi; af skibet var ikke en sp\u00e5n at se, solen steg s\u00e5 r\u00f8d og skinnende op af vandet, det var ligesom om prinsens kinder fik liv derved, men \u00f8jnene forblev lukkede; havfruen kyssede hans h\u00f8je smukke pande og str\u00f8g hans v\u00e5de h\u00e5r tilbage; hun syntes, han lignede marmorst\u00f8tten nede i hendes lille have, hun kyssede ham igen, og \u00f8nskede, at han dog m\u00e5tte leve.<\/p>\n

Nu s\u00e5 hun foran sig det faste land, h\u00f8je bl\u00e5 bjerge, p\u00e5 hvis top den hvide sne skinnede, som var det svaner, der l\u00e5; nede ved kysten var dejlige gr\u00f8nne skove, og foran l\u00e5 en kirke eller et kloster, det vidste hun ikke ret, men en bygning var det. Citron- og appelsintr\u00e6er voksede der i haven, og foran porten stod h\u00f8je palmetr\u00e6er. S\u00f8en gjorde her en lille bugt, der var blikstille, men meget dybt, lige hen til klippen, hvor det hvide fine sand var skyllet op, her sv\u00f8mmede hun hen med den smukke prins, lagde ham i sandet, men s\u00f8rgede is\u00e6r for, at hovedet l\u00e5 h\u00f8jt i det varme solskin.<\/p>\n

Nu ringede klokkerne i den store hvide bygning, og der kom mange unge piger gennem haven. Da sv\u00f8mmede den lille havfrue l\u00e6ngere ud bag nogle h\u00f8je stene, som ragede op af vandet, lagde s\u00f8skum p\u00e5 sit h\u00e5r og sit bryst, s\u00e5 at ingen kunne se hendes lille ansigt, og da passede hun p\u00e5, hvem der kom til den stakkels prins.<\/p>\n

Det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r en ung pige kom derhen, hun syntes at blive ganske forskr\u00e6kket, men kun et \u00f8jeblik, s\u00e5 hentede hun flere mennesker, og havfruen s\u00e5, at prinsen fik liv, og at han smilede til dem alle rundt omkring, men ud til hende smilede han ikke, han vidste jo ikke heller, at hun havde reddet ham, hun f\u00f8lte sig s\u00e5 bedr\u00f8vet, og da han blev f\u00f8rt ind i den store bygning, dykkede hun sorrigfuld ned i vandet og s\u00f8gte hjem til sin faders slot.<\/p>\n

Altid havde hun v\u00e6ret stille og tankefuld, men nu blev hun det meget mere. S\u00f8strene spurgte hende, hvad hun havde set den f\u00f8rste gang deroppe, men hun fortalte ikke noget.<\/p>\n

Mangen aften og morgen steg hun op der, hvor hun havde forladt prinsen. Hun s\u00e5, hvor havens frugter modnedes og blev afplukket, hun s\u00e5, hvor sneen smeltede p\u00e5 de h\u00f8je bjerge, men prinsen s\u00e5 hun ikke, og derfor vendte hun altid endnu mere bedr\u00f8vet hjem. Der var det hendes eneste tr\u00f8st, at sidde i sin lille have og slynge sine arme om den smukke marmorst\u00f8tte, som lignede prinsen, men sine blomster passede hun ikke, de voksede, som i et vildnis, ud over gangene og flettede deres lange stilke og blade ind i tr\u00e6ernes grene, s\u00e5 der var ganske dunkelt.<\/p>\n

Til sidst kunne hun ikke l\u00e6ngere holde det ud, men sagde det til en af sine s\u00f8stre, og s\u00e5 fik straks alle de andre det at vide, men heller ingen flere, end de og et par andre havfruer, som ikke sagde det uden til deres n\u00e6rmeste veninder. En af dem vidste besked, hvem prinsen var, hun havde ogs\u00e5 set stadsen p\u00e5 skibet, vidste, hvorfra han var, og hvor hans kongerige l\u00e5.<\/p>\n

\u201cKom lille s\u00f8ster!\u201d sagde de andre prinsesser, og med armene om hinandens skuldre steg de i en lang r\u00e6kke op af havet foran, hvor de vidste prinsens slot l\u00e5.<\/p>\n

Dette var opf\u00f8rt af en lysegul glinsende stenart, med store marmortrapper, \u00e9n gik lige ned i havet. Pr\u00e6gtige forgyldte kupler h\u00e6vede sig over taget, og mellem s\u00f8jlerne, som gik rundt om hele bygningen, stod marmorbilleder, der s\u00e5 ud, som levende. Gennem det klare glas i de h\u00f8je vinduer s\u00e5 man ind i de pr\u00e6gtigste sale, hvor kostelige silkegardiner og t\u00e6pper var oph\u00e6ngte, og alle v\u00e6ggene pyntede med store malerier, som det ret var en forn\u00f8jelse at se p\u00e5. Midt i den st\u00f8rste sal plaskede et stort springvand, str\u00e5lerne stod h\u00f8jt op mod glaskuplen i loftet, hvorigennem solen skinnede p\u00e5 vandet og p\u00e5 de dejlige planter, der voksede i det store bassin.<\/p>\n

Nu vidste hun, hvor han boede, og der kom hun mangen aften og nat p\u00e5 vandet; hun sv\u00f8mmede meget n\u00e6rmere land, end nogen af de andre havde vovet, ja hun gik helt op i den smalle kanal, under den pr\u00e6gtige marmoraltan, der kastede en lang skygge hen over vandet. Her sad hun og s\u00e5 p\u00e5 den unge prins, der troede, han var ganske ene i det klare m\u00e5neskin.<\/p>\n

Hun s\u00e5 ham mangen aften sejle med musik i sin pr\u00e6gtige b\u00e5d, hvor flagene vajede; hun tittede frem mellem de gr\u00f8nne siv, og tog vinden i hendes lange s\u00f8lvhvide sl\u00f8r og nogen s\u00e5 det, t\u00e6nkte de, det var en svane, som l\u00f8ftede vingerne.<\/p>\n

Hun h\u00f8rte mangen nat, n\u00e5r fiskerne l\u00e5 med blus p\u00e5 s\u00f8en, at de fortalte s\u00e5 meget godt om den unge prins, og det gl\u00e6dede hende, at hun havde frelst hans liv, da han halvd\u00f8d drev om p\u00e5 b\u00f8lgerne, og hun t\u00e6nkte p\u00e5, hvor fast hans hoved havde hvilet p\u00e5 hendes bryst, og hvor inderligt hun da kyssede ham; han vidste slet intet derom, kunne ikke engang dr\u00f8mme om hende.<\/p>\n