{"id":1120,"date":"2020-04-13T18:54:22","date_gmt":"2020-04-13T18:54:22","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1120"},"modified":"2026-03-02T17:12:18","modified_gmt":"2026-03-02T16:12:18","slug":"den-lille-idas-blomster","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/den-lille-idas-blomster\/","title":{"rendered":"Den lille Idas blomster – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Den lille Idas blomster - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Den lille Idas blomster<\/em> f\u00f8lger pigen Ida, som undrer sig over, hvorfor hendes blomster h\u00e6nger med hovederne. En venlig student fort\u00e6ller hende, at blomsterne danser hele natten, og derfor er tr\u00e6tte om dagen. Ida forestiller sig en hemmelig verden, hvor blomsterne holder bal, leger og lever som sm\u00e5 mennesker. Da nogle af hendes blomster visner, laver hun en lille kiste og holder en r\u00f8rende begravelse for dem, fuld af barnlig fantasi og omsorg.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at fantasi kan give liv til selv de mindste ting og skabe mening i det, der forsvinder. Etikken kredser om empati, omsorg og evnen til at se sk\u00f8nhed i det, andre overser. Moralen er, at b\u00f8rns forestillingskraft rummer en s\u00e6rlig form for sandhed: N\u00e5r man m\u00f8der verden med varme og fantasi, bliver selv tab og forandring lettere at b\u00e6re.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Den lille Idas blomster<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Den lille Idas blomster (1835)<\/i><\/p>\n

\u201cMine stakkels blomster er ganske d\u00f8de!\u201d sagde den lille Ida. \u201cDe var s\u00e5 smukke i aftes, og nu h\u00e6nger alle bladene visne! Hvorfor g\u00f8r de det?\u201d spurgte hun studenten, der sad i sofaen; for ham holdt hun s\u00e5 meget af, han kunne de allerdejligste historier og klippede s\u00e5danne morsomme billeder: hjerter med sm\u00e5 madammer i, der dansede; blomster og store slotte, hvor d\u00f8rene kunne lukkes op; det var en lystig student! \u201cHvorfor ser blomsterne s\u00e5 d\u00e5rlige ud i dag?\u201d spurgte hun igen, og viste ham en hel buket, der var ganske vissen.<\/p>\n

\u201cJa ved du, hvad de fejler!\u201d sagde studenten. \u201cBlomsterne har v\u00e6ret p\u00e5 bal i nat, og derfor h\u00e6nger de med hovedet!\u201d<\/p>\n

\u201cMen blomsterne kan jo ikke danse!\u201d sagde den lille Ida.<\/p>\n

\u201cJo,\u201d sagde studenten, \u201cn\u00e5r det bliver m\u00f8rkt og vi andre sover, s\u00e5 springer de lystigt omkring; n\u00e6sten hver evige nat har de bal!\u201d<\/p>\n

\u201cKan der ingen b\u00f8rn komme med p\u00e5 det bal?\u201d<\/p>\n

\u201cJo,\u201d sagde studenten, \u201csm\u00e5bitte g\u00e5seurter og liljekonvaller!\u201d<\/p>\n

\u201cHvor danser de p\u00e6neste blomster,\u201d spurgte lille Ida. \u201cHar du ikke tit v\u00e6ret ude af porten ved det store slot, hvor kongen bor om sommeren, hvor den dejlige have er med de mange blomster? Du har jo set svanerne, der sv\u00f8mmer hen til dig, n\u00e5r du vil give dem br\u00f8dkrummer. Derude er rigtigt bal, kan du tro!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg var der ude i haven i g\u00e5r med min moder!\u201d sagde Ida, \u201cmen alle bladene var af tr\u00e6erne, og der var slet ingen blomster mere! hvor er de? I sommer s\u00e5 jeg s\u00e5 mange!\u201d<\/p>\n

\u201cDe er inde p\u00e5 slottet!\u201d sagde studenten. \u201cDu m\u00e5 vide, at lige s\u00e5 snart kongen og alle hoffolkene flytter herind til byen, s\u00e5 l\u00f8ber blomsterne straks fra haven op p\u00e5 slottet og er lystige. Det skulle du se! De to allersmukkeste roser s\u00e6tter sig p\u00e5 tronen, og s\u00e5 er de konge og dronning. Alle de r\u00f8de hanekamme stiller sig op ved siden, og st\u00e5r og bukker, de er kammerjunkere. S\u00e5 kommer alle de nydeligste blomster, og s\u00e5 er der stort bal, de bl\u00e5 violer forestiller sm\u00e5 s\u00f8kadetter, de danser med hyacinter og krokus, som de kalder fr\u00f8kener! Tulipanerne og de store gule liljer, det er gamle fruer, de passer p\u00e5, at der bliver danset net, og at det g\u00e5r p\u00e6nt til!\u201d<\/p>\n

\u201cMen,\u201d spurgte lille Ida, \u201cer der ingen, som g\u00f8r blomsterne noget, fordi de danser p\u00e5 kongens slot?\u201d<\/p>\n

\u201cDer er ingen, som rigtigt ved af det!\u201d sagde studenten, \u201csommetider, om natten, kommer rigtignok den gamle slotsforvalter, der skal passe p\u00e5 der ude, han har et stort knippe n\u00f8gler med sig, men s\u00e5 snart blomsterne h\u00f8rer n\u00f8glerne rasle, s\u00e5 bliver de ganske stille, skjuler sig bag ved de lange gardiner og stikker hovedet frem. \u2018Jeg kan lugte, her er nogle blomster inde,\u2019 siger den gamle slotsforvalter, men han kan ikke se dem.\u201d<\/p>\n

\u201cDet er morsomt!\u201d sagde den lille Ida og klappede i h\u00e6nderne. \u201cMen kunne jeg heller ikke se blomsterne?\u201d<\/p>\n

\u201cJo,\u201d sagde studenten, \u201chusk bare p\u00e5, n\u00e5r du kommer der ud igen, at kigge ind af vinduet, s\u00e5 ser du dem nok. Det gjorde jeg i dag, der l\u00e5 en lang gul p\u00e5skelilje i sofaen og strakte sig, det var en hofdame!\u201d<\/p>\n

\u201cKan ogs\u00e5 blomsterne i den botaniske have komme der ud? Kan de komme den lange vej?\u201d<\/p>\n

\u201cJa, det kan du tro!\u201d sagde studenten, \u201cfor n\u00e5r de vil, s\u00e5 kan de flyve. Har du ikke nok set de smukke sommerfugle, de r\u00f8de, gule og hvide, de ser n\u00e6sten ud som blomster, det har de ogs\u00e5 v\u00e6ret, de er sprunget af stilken h\u00f8jt op i luften, og har da sl\u00e5et med bladene, ligesom de var sm\u00e5 vinger, og s\u00e5 fl\u00f8j de; og da de f\u00f8rte sig godt op, fik de lov at flyve om ogs\u00e5 ved dagen, skulle ikke hjem igen, og sidde stille p\u00e5 stilken, og s\u00e5 blev bladene til sidst til virkelige vinger. Det har du jo selv set! Det kan ellers gerne v\u00e6re, at blomsterne inde i den botaniske have aldrig har v\u00e6ret ude p\u00e5 kongens slot, eller ved, at der er s\u00e5 lystigt der om natten. Nu skal jeg derfor sige dig noget! s\u00e5 vil han blive s\u00e5 forbavset, den botaniske professor, der bor ved siden af, Du kender ham jo nok? N\u00e5r du kommer ind i hans have, skal du fort\u00e6lle \u00e9n af blomsterne, at der er stort bal ude p\u00e5 slottet, s\u00e5 siger den det igen til alle de andre, og da flyver de af sted; kommer da professoren ud i haven, s\u00e5 er der ikke en eneste blomst, og han kan slet ikke forst\u00e5, hvor de er henne.\u201d<\/p>\n

\u201cMen hvor kan blomsten fort\u00e6lle det til de andre? Blomsterne kan jo ikke tale!\u201d<\/p>\n

\u201cNej, det kan de rigtignok ikke!\u201d svarede studenten; \u201cmen s\u00e5 g\u00f8r de pantomime! Har du ikke nok set, at n\u00e5r det bl\u00e6ser lidt, s\u00e5 nikker blomsterne, og bev\u00e6ger alle de gr\u00f8nne blade, det er lige s\u00e5 tydeligt, som om de talte!\u201d<\/p>\n

\u201cKan professoren da forst\u00e5 pantomime?\u201d spurgte Ida.<\/p>\n

\u201cJa, det kan du tro! Han kom en morgen ned i sin have og s\u00e5 en stor br\u00e6nden\u00e6lde st\u00e5 at g\u00f8re pantomine med bladene til en dejlig r\u00f8d nellike; den sagde, du er s\u00e5 nydelig og jeg holder s\u00e5 meget af dig! men s\u00e5dan noget kan professoren nu slet ikke lide, og slog straks br\u00e6nden\u00e6lden over bladene, for de er dens fingre, men s\u00e5 br\u00e6ndte han sig, og fra den tid t\u00f8r han aldrig r\u00f8re ved en br\u00e6nden\u00e6lde.\u201d<\/p>\n

\u201cDet var morsomt!\u201d sagde den lille Ida og lo.<\/p>\n

\u201cEr det at bilde barnet s\u00e5dan noget ind!\u201d sagde den kedelige kancellir\u00e5d, der var kommen i visit og sad i sofaen; han kunne slet ikke lide studenten og gnavede alle tider, n\u00e5r han s\u00e5 ham klippe de l\u00f8jerlige, morsomme billeder: snart en mand, der hang i en galge og holdt et hjerte i h\u00e5nden, for han var en hjertetyv, snart en gammel heks, der red p\u00e5 en kost og havde sin mand p\u00e5 n\u00e6sen; det kunne kancellir\u00e5den ikke lide, og s\u00e5 sagde han, ligesom nu, \u201cer det noget, at bilde barnet ind! det er den dumme fantasi!\u201d<\/p>\n

Men den lille Ida syntes dog, det var s\u00e5 morsomt, hvad studenten fortalte om hendes blomster, og hun t\u00e6nkte s\u00e5 meget derp\u00e5. Blomsterne hang med hovedet, fordi de var tr\u00e6tte af at danse hele natten, de var bestemt syge. S\u00e5 gik hun med dem hen til alt sit andet leget\u00f8j, der stod p\u00e5 et p\u00e6nt lille bord, og hele skuffen var fuld af stads. I dukkesengen l\u00e5 hendes dukke, Sophie, og sov, men den lille Ida sagde til hende: \u201cDu m\u00e5 virkelig st\u00e5 op, Sophie, og tage til takke med at ligge i skuffen i nat, de stakkels blomster er syge, og s\u00e5 m\u00e5 de ligge i din seng, m\u00e5ske de da bliver raske!\u201d og s\u00e5 tog hun dukken op, men den s\u00e5 s\u00e5 tv\u00e6r ud og sagde ikke et eneste ord, for den var vred, fordi den ikke m\u00e5tte beholde sin seng.<\/p>\n

S\u00e5 lagde Ida blomsterne i dukkesengen, trak det lille t\u00e6ppe helt op om dem og sagde, nu skulle de ligge smukt stille, s\u00e5 ville hun koge tevand til dem, at de kunne blive raske og komme op i morgen, og hun trak gardinerne t\u00e6t om den lille seng, for at solen ikke skulle skinne dem i \u00f8jnene.<\/p>\n

Hele aftnen igennem kunne hun ikke lade v\u00e6re at t\u00e6nke p\u00e5, hvad studenten havde fortalt hende, og da hun nu selv skulle i seng, m\u00e5tte hun f\u00f8rst hen bag gardinerne, der hang ned for vinduerne, hvor hendes moders dejlige blomster stod, b\u00e5de hyacinter og tulipaner, og s\u00e5 hviskede hun ganske sagte: Jeg ved nok, I skal p\u00e5 bal i nat! men blomsterne lod, som om de ingenting forstod og r\u00f8rte ikke et blad, men lille Ida vidste nok, hvad hun vidste.<\/p>\n

Da hun var kommet i seng, l\u00e5 hun l\u00e6nge og t\u00e6nkte p\u00e5, hvor nydeligt det kunne v\u00e6re at se de dejlige blomster danse derude p\u00e5 kongens slot. \u201cMon mine blomster virkelig har v\u00e6ret med?\u201d Men s\u00e5 faldt hun i s\u00f8vn. Ud p\u00e5 natten v\u00e5gnede hun igen, hun havde dr\u00f8mt om blomsterne og studenten, som kancellir\u00e5den sk\u00e6ndte p\u00e5 og sagde ville bilde hende noget ind. Der var ganske stille i sovekammeret, hvor Ida l\u00e5; natlampen br\u00e6ndte henne p\u00e5 bordet, og hendes fader og moder sov.<\/p>\n

\"Den\u201cMon mine blomster nu ligger i Sophies seng?\u201d sagde hun ved sig selv, \u201chvor jeg dog gerne ville vide det!\u201d Hun rejste sig lidt og s\u00e5 hen til d\u00f8ren, der stod halv p\u00e5 klem, derinde l\u00e5 blomsterne og alt hendes leget\u00f8j. Hun lyttede efter, og da var det ligesom om hun h\u00f8rte, at der blev spillet p\u00e5 klaver inde i stuen, men ganske sagte, og s\u00e5 nydeligt, som hun aldrig f\u00f8r havde h\u00f8rt det.<\/p>\n

\u201cNu danser vist alle blomsterne derinde!\u201d sagde hun, \u201coh Gud, hvor jeg dog gerne ville se det!\u201d men hun turde ikke st\u00e5 op, for s\u00e5 v\u00e6kkede hun sin fader og moder. \u201cBare de dog ville komme herind,\u201d sagde hun; men blomsterne kom ikke og musikken vedblev at spille s\u00e5 nydeligt, da kunne hun slet ikke lade v\u00e6re, for det var alt for dejligt, hun kr\u00f8b ud af sin lille seng og gik ganske sagte hen til d\u00f8ren og kiggede ind i stuen. Nej, hvor det var morsomt, hvad hun fik at se!<\/p>\n

Der var slet ingen natlampe derinde, men alligevel ganske lyst, m\u00e5nen skinnede gennem vinduet midt ind p\u00e5 gulvet! det var n\u00e6sten ligesom det kunne v\u00e6re dag. Alle hyacinterne og tulipanerne stod i to lange r\u00e6kker p\u00e5 gulvet, der var slet ingen flere i vinduet, d\u00e9r stod tomme potter, nede p\u00e5 gulvet dansede alle blomsterne s\u00e5 nydeligt rundt om hinanden, gjorde ordentlig k\u00e6de og holdt hverandre i de lange gr\u00f8nne blade, n\u00e5r de svingede rundt. Men henne ved klaveret sad en stor gul lilje, som lille Ida bestemt havde set i sommer, for hun huskede godt, studenten havde sagt: \u201cNej, hvor den ligner fr\u00f8ken Line!\u201d men da lo de alle sammen af ham; men nu syntes virkelig Ida ogs\u00e5, at den lange gule blomst lignede fr\u00f8kenen, og den bar sig ogs\u00e5 liges\u00e5dan ad med at spille, snart lagde den sit aflange gule ansigt paa den ene side, snart p\u00e5 den anden, og nikkede takten til den dejlige musik! Slet ingen m\u00e6rkede den lille Ida. Nu s\u00e5 hun en stor bl\u00e5 krokus hoppe midt op p\u00e5 bordet, hvor leget\u00f8jet stod, g\u00e5 lige hen til dukkesengen og tr\u00e6kke gardinerne til side, der l\u00e5 de syge blomster, men de rejste sig straks op og nikkede ned til de andre at de ogs\u00e5 ville med at danse. Den gamle r\u00f8gmand, som underl\u00e6ben var br\u00e6kket af, stod op og bukkede for de p\u00e6ne blomster, de s\u00e5 slet ikke syge ud, de hoppede ned mellem de andre og var s\u00e5 forn\u00f8jede.<\/p>\n

Det var ligesom om noget faldt ned af bordet, Ida s\u00e5 derhen, det var fastelavnsriset, der sprang ned, det syntes ogs\u00e5, at det h\u00f8rte med til blomsterne. Det var ogs\u00e5 meget nydeligt, og oveni sad en lille voksdukke, der havde just s\u00e5dan en bred hat p\u00e5 hovedet, som den kancellir\u00e5den gik med. Fastelavnsriset hoppede p\u00e5 sine tre r\u00f8de tr\u00e6ben midt ind imellem blomsterne, og trampede ganske st\u00e6rkt, for det dansede mazurka, og den dans kunne de andre blomster ikke, fordi de var s\u00e5 lette og kunne ikke trampe.<\/p>\n

Voksdukken p\u00e5 fastelavnsriset blev lige med \u00e9t stor og lang, snurrede sig rundt oven over papirsblomsterne og r\u00e5bte ganske h\u00f8jt: \u201cEr det at bilde barnet s\u00e5dan noget ind! det er den dumme fantasi!\u201d og s\u00e5 lignede voksdukken ganske akkurat kancellir\u00e5den med den brede hat, s\u00e5 lige s\u00e5 gul og gnaven ud, men papirsblomsterne slog ham om de tynde ben, og s\u00e5 kr\u00f8b han sammen igen og blev en lille bitte voksdukke. Det var s\u00e5 morsomt at se! den lille Ida kunne ikke lade v\u00e6re at le. Fastelavnsriset blev ved at danse, og kancellir\u00e5den m\u00e5tte danse med, det hjalp ikke, enten han gjorde sig stor og lang eller blev den lille gule voksdukke med den store, sorte hat. Da bad de andre blomster for ham, is\u00e6r de, der havde ligget i dukkesengen, og s\u00e5 lod fastelavnsriset v\u00e6re. I det samme bankede det ganske st\u00e6rkt inde i skuffen, hvor Idas dukke, Sophie, l\u00e5 ved s\u00e5 meget andet leget\u00f8j; r\u00f8gmanden l\u00f8b hen til kanten af bordet, lagde sig langs ud p\u00e5 sin mave og fik skuffen en lille smule trukket ud. Der rejste Sophie sig op, og s\u00e5 ganske forundret rundt omkring. \u201cHer er nok bal!\u201d sagde hun; \u201chvorfor er der ingen, der har sagt mig det!\u201d<\/p>\n

\u201cVil du danse med mig?\u201d sagde r\u00f8gmanden.<\/p>\n

\u201cJo, du er en p\u00e6n \u00e9n at danse med!\u201d sagde hun og vendte ham ryggen. S\u00e5 satte hun sig p\u00e5 skuffen og t\u00e6nkte, at nok en af blomsterne ville komme at engagere hende, men der kom ingen, s\u00e5 hostede hun, hm, hm, hm! men alligevel kom der ikke \u00e9n. R\u00f8gmanden dansede s\u00e5 ganske alene, og det var ikke s\u00e5 d\u00e5rligt!<\/p>\n

Da nu ingen af blomsterne syntes at se Sophie, lod hun sig dumpe fra skuffen lige ned p\u00e5 gulvet, s\u00e5 det gav en stor alarm; alle blomsterne kom ogs\u00e5 l\u00f8bende hen rundt omkring hende og spurgte, om hun ikke havde sl\u00e5et sig, og de var alle s\u00e5 nydelige imod hende, is\u00e6r blomsterne, der havde ligget hendes seng; men hun havde slet ikke sl\u00e5et sig, og alle Idas blomster sagde tak for den dejlige seng og holdt s\u00e5 meget af hende, tog hende midt hen p\u00e5 gulvet hvor m\u00e5nen skinnede, dansede med hende, og alle de andre blomster gjorde en kreds udenom; nu var Sophie forn\u00f8jet! og hun sagde, de m\u00e5tte gerne beholde hendes seng, hun br\u00f8d sig slet ikke om at ligge i skuffen.<\/p>\n

Men blomsterne sagde: \u201cDu skal have s\u00e5 mange tak, men vi kan ikke leve s\u00e5 l\u00e6nge! i morgen er vi ganske d\u00f8de; men sig til den lille Ida, at hun skal begrave os ude i haven, hvor kanariefuglen ligger, s\u00e5 vokser vi op igen til sommer og blive meget smukkere!\u201d<\/p>\n

\"Den\u201cNej, I m\u00e5 ikke d\u00f8!\u201d sagde Sophie, og s\u00e5 kyssede hun blomsterne; i det samme gik salsd\u00f8ren op, og en hel m\u00e6ngde dejlige blomster kom dansende ind, Ida kunne slet ikke begribe, hvor de var kommet fra, det var bestemt alle blomsterne ude fra kongens slot. Allerforrest gik to dejlige roser, og de havde sm\u00e5 guldkroner p\u00e5, det var en konge og en dronning, s\u00e5 kom de nydeligste levk\u00f8jer og nelliker og de hilste til alle sider. De havde musik med, store valmuer og p\u00e6oner bl\u00e6ste i \u00e6rteb\u00e6lge s\u00e5 de var ganske r\u00f8de i hovedet. De bl\u00e5 klokker og de sm\u00e5 hvide sommerg\u00e6kker klingede, ligesom de havde bj\u00e6lder p\u00e5. Det var en morsom musik. S\u00e5 kom der s\u00e5 mange andre blomster, og de dansede alle sammen, de bl\u00e5 violer og de r\u00f8de bellis, g\u00e5seurterne og liljekonvallerne. Og alle blomsterne kyssede hinanden, det var nydeligt at se!<\/p>\n

Til sidst sagde blomsterne hinanden god nat, saa listede ogs\u00e5 den lille Ida sig hen i sengen, hvor hun dr\u00f8mte om alt, hvad hun havde set.<\/p>\n

Da hun n\u00e6ste morgen kom op, gik hun gesvindt hen til det lille bord, for at se om blomsterne var der endnu, hun trak gardinet til side fra den lille seng, ja, der l\u00e5 de alle sammen, men de var ganske visne, meget mere end i g\u00e5r. Sophie l\u00e5 i skuffen, hvor hun havde lagt hende, hun s\u00e5 meget s\u00f8vnig ud.<\/p>\n

\u201cKan du huske, hvad du skulle sige til mig,\u201d sagde den lille Ida, men Sophie s\u00e5 ganske dum ud og sagde ikke et eneste ord. \u201cDu er slet ikke god,\u201d sagde Ida, \u201cog de dansede dog alle sammen med dig.\u201d S\u00e5 tog hun en lille papirs\u00e6ske, der var tegnet nydelige fugle p\u00e5, den lukkede hun op og lagde de d\u00f8de blomster i den. \u201cDet skal v\u00e6re eders nydelige ligkiste,\u201d sagde hun, \u201cog n\u00e5r siden de norske f\u00e6tre kommer herhen, s\u00e5 skal de v\u00e6re med at begrave eder ude i haven, at I til sommer kan vokse op og blive endnu meget smukkere.!\u201d<\/p>\n

De norske f\u00e6tre var to raske drenge, de hed Jonas og Adolph; deres fader havde for\u00e6ret dem to nye flitsbuer, og disse havde de med at vise Ida. Hun fortalte dem om de stakkels blomster, der var d\u00f8de, og s\u00e5 fik de lov at begrave dem. Begge drengene gik foran med flitsbuerne p\u00e5 skulderen, og den lille Ida bagefter med de d\u00f8de blomster i den nydelige \u00e6ske; ude i haven blev gravet en lille grav; Ida kyssede f\u00f8rst blomsterne, satte dem s\u00e5 med \u00e6sken ned i jorden, og Adolph og Jonas sk\u00f8d med flitsbuer over graven, for de havde ingen gev\u00e6rer eller kanoner.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]