{"id":1122,"date":"2020-04-13T18:54:53","date_gmt":"2020-04-13T18:54:53","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1122"},"modified":"2026-03-02T17:15:57","modified_gmt":"2026-03-02T16:15:57","slug":"den-standhaftige-tinsoldat","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/den-standhaftige-tinsoldat\/","title":{"rendered":"Den standhaftige tinsoldat – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Den standhaftige tinsoldat - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Den standhaftige tinsoldat<\/em> fort\u00e6ller om en tinsoldat med kun \u00e9t ben, som forelsker sig i en papirdanserinde. Han st\u00e5r urokkeligt fast, selv n\u00e5r han bliver kastet ud af vinduet, sejler gennem kloakken og sluges af en fisk. Efter mange pr\u00f8velser vender han tilbage til huset, men ender i kakkelovnen, hvor han smelter \u2013 kun hans lille tin\u00adhjerte er tilbage. Danserinden bl\u00e6ser ind i ilden efter ham, og hendes glanspapir forvandles til aske.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at mod og trofasthed kan v\u00e6re st\u00e6rkere end b\u00e5de ulykke og tilf\u00e6ldigheder. Etikken kredser om standhaftighed, loyalitet og v\u00e6rdien af at holde fast i det, man tror p\u00e5, selv n\u00e5r verden er kaotisk. Moralen er, at \u00e6gte styrke ikke handler om fysisk kraft, men om indre vilje, mod og k\u00e6rlighed \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det koster alt.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Den standhaftige tinsoldat<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Den standhaftige tinsoldat (1838)<\/i><\/p>\n

Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle br\u00f8dre, thi de var f\u00f8dt af en gammel tinske. Gev\u00e6ret holdt de i armen og ansigtet satte de lige ud; r\u00f8d og bl\u00e5, nok s\u00e5 dejlig var uniformen. Det allerf\u00f8rste, de h\u00f8rte i denne verden, da l\u00e5get blev taget af \u00e6sken, hvori de l\u00e5, var det ord: \u201cTinsoldater!\u201d Det r\u00e5bte en lille dreng og klappede i h\u00e6nderne; han havde f\u00e5et dem, for det var hans f\u00f8dselsdag, og stillede dem nu op p\u00e5 bordet. Den ene soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskellig; han havde \u00e9t ben, thi han var blevet st\u00f8bt sidst, og s\u00e5 var der ikke tin nok; dog stod han lige s\u00e5 fast p\u00e5 sit ene, som de andre p\u00e5 deres to, og det er just ham, som bliver m\u00e6rkv\u00e6rdig.<\/p>\n

P\u00e5 bordet, hvor de blev stillet op, stod meget andet leget\u00f8j; men det, som faldt mest i \u00f8jnene, var et nydeligt slot af papir. Gennem de sm\u00e5 vinduer kunne man se lige ind i salene. Udenfor stod sm\u00e5 tr\u00e6er, rundt om et lille spejl, der skulle se ud som en s\u00f8; svaner af voks sv\u00f8mmede derp\u00e5 og spejlede sig. Det var alt sammen nydeligt, men det nydeligste blev dog en lille jomfru, som stod midt i den \u00e5bne slotsd\u00f8r; hun var ogs\u00e5 klippet ud af papir, men hun havde et sk\u00f8rt p\u00e5 af det klareste linon og et lille smalt bl\u00e5t b\u00e5nd over skulderen ligesom et gevandt; midt i det sad en skinnende paillet, lige s\u00e5 stor som hele hendes ansigt. Den lille jomfru strakte begge sine arme ud, for hun var en danserinde, og s\u00e5 l\u00f8ftede hun sit ene ben s\u00e5 h\u00f8jt i vejret, at tinsoldaten slet ikke kunne finde det og troede, at hun kun havde \u00e9t ben ligesom han.<\/p>\n

\"Den\u201cDet var en kone for mig!\u201d t\u00e6nkte han; \u201cmen hun er noget fornem, hun bor i et slot, jeg har kun en \u00e6ske, og den er vi femogtyve om, det er ikke et sted for hende! Dog jeg m\u00e5 se at g\u00f8re bekendtskab!\u201d Og s\u00e5 lagde han sig s\u00e5 lang han var bag en snustobaksd\u00e5se, der stod p\u00e5 bordet; der kunne han ret se p\u00e5 den lille fine dame, som blev ved at st\u00e5 p\u00e5 \u00e9t ben, uden at komme ud af balancen.<\/p>\n

Da det blev ud p\u00e5 aftnen, kom alle de andre tinsoldater i deres \u00e6ske og folkene i huset gik til sengs. Nu begyndte leget\u00f8jet at lege, b\u00e5de at komme fremmede, f\u00f8re krig og holde bal; tinsoldaterne raslede i \u00e6sken, for de ville v\u00e6re med, men de kunne ikke f\u00e5 l\u00e5get af. N\u00f8ddekn\u00e6kkeren slog kolb\u00f8tter, og griflen gjorde kommers p\u00e5 tavlen; det var et spektakel s\u00e5 kanariefuglen v\u00e5gnede, og begyndte at snakke med, og det p\u00e5 vers. De to eneste, som ikke r\u00f8rte sig af stedet, var tinsoldaten og den lille danserinde; hun holdt sig s\u00e5 rank p\u00e5 t\u00e5spidsen og begge armene udad; han var lige s\u00e5 standhaftig p\u00e5 sit ene ben, hans \u00f8jne kom ikke et \u00f8jeblik fra hende.<\/p>\n

\"Den<\/p>\n

Nu slog klokken tolv, og klask, der sprang l\u00e5get af snustobaksd\u00e5sen, men der var ingen tobak i, nej, men en lille sort trold, det var s\u00e5dant et kunststykke.<\/p>\n

\u201cTinsoldat!\u201d sagde trolden, \u201cvil du holde dine \u00f8jne hos dig selv!\u201d<\/p>\n

Men tinsoldaten lod, som han ikke h\u00f8rte det.<\/p>\n

\u201cJa bi til i morgen!\u201d sagde trolden.<\/p>\n

Da det nu blev morgen, og b\u00f8rnene kom op, blev tinsoldaten stillet hen i vinduet, og enten det nu var trolden eller tr\u00e6kvind, lige med \u00e9t fl\u00f8j vinduet op og soldaten gik ud p\u00e5 hovedet fra tredje sal. Det var en skr\u00e6kkelig fart, han vendte benet lige i vejret, og blev st\u00e5ende p\u00e5 kasketten, med bajonetten nede imellem brostenene.<\/p>\n

Tjenestepigen og den lille dreng kom straks ned, for at s\u00f8ge; men sk\u00f8nt de var f\u00e6rdig ved at tr\u00e6de p\u00e5 ham, kunne de dog ikke se ham. Havde tinsoldaten r\u00e5bt: Her er jeg! s\u00e5 havde de nok fundet ham, men han fandt det ikke passende at skrige h\u00f8jt, da han var i uniform.<\/p>\n

Nu begyndte det at regne, den ene dr\u00e5be faldt t\u00e6ttere end den anden, det blev en ordentlig skylle; da den var forbi, kom der to gadedrenge.<\/p>\n

\u201cSe du!\u201d sagde den ene, \u201cder ligger en tinsoldat! Han skal ud at sejle!\u201d<\/p>\n

Og s\u00e5 gjorde de en b\u00e5d af en avis, satte tinsoldaten midt i den, og nu sejlede han ned af rendestenen; begge drengene l\u00f8b ved siden og klappede i h\u00e6nderne. Bevar os vel! Hvilke b\u00f8lger der gik i den rendesten, og hvilken str\u00f8m der var; ja det havde da ogs\u00e5 skylregnet. Papirsb\u00e5den vippede op og ned, og imellem s\u00e5 drejede den s\u00e5 gesvindt, s\u00e5 det dirrede i tinsoldaten; men han blev standhaftig, forandrede ikke en mine, s\u00e5 lige ud og holdt gev\u00e6ret i armen.<\/p>\n

Lige med \u00e9t drev b\u00e5den ind under et langt rendestensbr\u00e6t; der blev lige s\u00e5 m\u00f8rkt, som om han var i sin \u00e6ske.<\/p>\n

\u201cHvor mon jeg nu kommer hen,\u201d t\u00e6nkte han, \u201cja, ja, det er troldens skyld! Ak sad dog den lille jomfru her i b\u00e5den, s\u00e5 m\u00e5tte her gerne v\u00e6re \u00e9n gang s\u00e5 m\u00f8rkt endnu!\u201d<\/p>\n

I det samme kom der en stor vandrotte, som boede under rendestensbr\u00e6ttet.<\/p>\n

\u201cHar du pas?\u201d spurgte rotten. \u201cHid med passet!\u201d<\/p>\n

Men tinsoldaten tav stille og holdt endnu fastere p\u00e5 gev\u00e6ret. B\u00e5den f\u00f3r af sted og rotten bag efter. Hu! hvor den skar t\u00e6nder, og r\u00e5bte til pinde og str\u00e5:<\/p>\n

\u201cStop ham! Stop ham! Han har ikke betalt told! Han har ikke vist pas!\u201d<\/p>\n

Men str\u00f8mmen blev st\u00e6rkere og st\u00e6rkere! Tinsoldaten kunne allerede \u00f8jne den lyse dag foran hvor br\u00e6ttet slap, men han h\u00f8rte ogs\u00e5 en brusende lyd, der nok kunne g\u00f8re en tapper mand forskr\u00e6kket; t\u00e6nk dog, rendestenen styrtede, hvor br\u00e6ttet endte, lige ud i en stor kanal, det ville v\u00e6re for ham lige s\u00e5 farligt, som for os at sejle ned af et stort vandfald.<\/p>\n

Nu var han allerede s\u00e5 n\u00e6r derved, at han ikke kunne standse. B\u00e5den f\u00f3r ud, den stakkels tinsoldat holdt sig s\u00e5 stiv han kunne, ingen skulle sige ham p\u00e5, at han blinkede med \u00f8jnene. B\u00e5den snurrede tre fire gange rundt, og var fyldt med vand lige til randen, den m\u00e5tte synke; tinsoldaten stod i vand til halsen og dybere og dybere sank b\u00e5den, mere og mere l\u00f8ste papiret sig op; nu gik vandet over soldatens hoved, da t\u00e6nkte han p\u00e5 den lille nydelige danserinde, som han aldrig mere skulle f\u00e5 at se; og det klang for tinsoldatens \u00f8re:<\/p>\n

\u201cFare, fare, krigsmand!
\nD\u00f8den skal du lide!\u201d<\/p>\n

\"DenNu gik papiret itu, og tinsoldaten styrtede igennem men blev i det samme slugt af en stor fisk.<\/p>\n

Nej, hvor det var m\u00f8rkt derinde! Der var endnu v\u00e6rre, end under rendestensbr\u00e6ttet, og s\u00e5 var der s\u00e5 sn\u00e6vert; men tinsoldaten var standhaftig, og l\u00e5 s\u00e5 lang han var med gev\u00e6ret i armen.<\/p>\n

Fisken f\u00f3r omkring, den gjorde de allerforf\u00e6rdeligste bev\u00e6gelser; endelig blev den ganske stille, der f\u00f3r som en lynstr\u00e5le gennem den. Lyset skinnede ganske klart og \u00e9n r\u00e5bte h\u00f8jt: \u201cTinsoldat!\u201d Fisken var blevet fanget, bragt p\u00e5 torvet, solgt og kommet op i k\u00f8knet, hvor pigen skar den op med en stor kniv. Hun tog med sine to fingre soldaten midt om livet og bar ham ind i stuen, hvor de alle sammen ville se s\u00e5dan en m\u00e6rkv\u00e6rdig mand, der havde rejst om i maven p\u00e5 en fisk; men tinsoldaten var slet ikke stolt. De stillede ham op p\u00e5 bordet og der nej, hvor det kan g\u00e5 underligt til i verden! Tinsoldaten var i den selvsamme stue, han havde v\u00e6ret i f\u00f8r, han s\u00e5 de selvsamme b\u00f8rn og leget\u00f8jet stod p\u00e5 bordet; det dejlige slot med den nydelige lille danserinde; hun holdt sig endnu p\u00e5 det ene ben og havde det andet h\u00f8jt i vejret, hun var ogs\u00e5 standhaftig; det r\u00f8rte tinsoldaten, han var f\u00e6rdig ved at gr\u00e6de tin, men det passede sig ikke. Han s\u00e5 p\u00e5 hende og hun s\u00e5 p\u00e5 ham, men de sagde ikke noget.<\/p>\n

I det samme tog den ene af sm\u00e5drengene og kastede soldaten lige ind i kakkelovnen, og han gav slet ingen grund derfor; det var bestemt trolden i d\u00e5sen, der var skyld deri.<\/p>\n

Tinsoldaten stod ganske belyst og f\u00f8lte en hede, der var forf\u00e6rdelig, men om det var af den virkelige ild, eller af k\u00e6rlighed, det vidste han ikke. Kul\u00f8rerne var rent g\u00e5et af ham, om det var sket p\u00e5 rejsen eller det var af sorg, kunne ingen sige. Han s\u00e5 p\u00e5 den lille jomfru, hun s\u00e5 p\u00e5 ham, og han f\u00f8lte han smeltede, men endnu stod han standhaftig med gev\u00e6ret i armen. Da gik der en d\u00f8r op, vinden tog i danserinden og hun fl\u00f8j ligesom en sylfide lige ind i kakkelovnen til tinsoldaten, blussede op i lue og var borte; s\u00e5 smeltede tinsoldaten til en klat, og da pigen dagen efter tog asken ud, fandt hun ham som et lille tinhjerte; af danserinden derimod var der kun pailletten, og den var br\u00e6ndt kulsort.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]