{"id":1126,"date":"2020-04-13T18:55:59","date_gmt":"2020-04-13T18:55:59","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1126"},"modified":"2026-03-02T17:22:06","modified_gmt":"2026-03-02T16:22:06","slug":"det-er-ganske-vist","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/det-er-ganske-vist\/","title":{"rendered":"Det er ganske vist – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Det er ganske vist - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Det er ganske vist!<\/em> begynder med en h\u00f8ne, der finder en lille fjer og straks fort\u00e6ller de andre dyr, at hun har mistet den. Historien vandrer fra h\u00f8ne til h\u00f8ne, og for hver gang bliver den mere dramatisk og fordrejet. Til sidst er den lille fjer blevet til en p\u00e5stand om, at fem h\u00f8ns har plukket sig selv helt n\u00f8gne af k\u00e6restesorger. Ingen ved l\u00e6ngere, hvad der egentlig skete \u2013 men alle er sikre p\u00e5, at det \u201cer ganske vist\u201d.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at rygter vokser, n\u00e5r de bliver fortalt videre uden omtanke. Etikken peger p\u00e5 ansvar i sproget og vigtigheden af at holde sig til sandheden, f\u00f8r man deler en historie. Moralen er, at selv den mindste misforst\u00e5else kan blive til en stor l\u00f8gn, hvis ingen stopper op og t\u00e6nker over, hvad der faktisk er sandt.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Det er ganske vist<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Det er ganske vist. (1852)<\/i><\/p>\n

\"Det\u201cDet er en frygtelig historie!\u201d sagde en h\u00f8ne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret. \u201cDet er en frygtelig historie i h\u00f8nsehuset! jeg t\u00f8r ikke sove alene i nat! det er godt at vi er mange sammen p\u00e5 hjalet!\u201d \u2013 Og s\u00e5 fortalte hun, s\u00e5 at fjerene rejste sig p\u00e5 de andre h\u00f8ns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist!<\/p>\n

Men vi vil begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et h\u00f8nsehus. Solen gik ned og h\u00f8nsene fl\u00f8j op; en af dem, hun var hvidfjeret og lavbenet, lagde sine reglementerede \u00e6g og var, som h\u00f8ne, respektabel i alle m\u00e5der; idet hun kom til hjals, pillede hun sig med n\u00e6bbet, og s\u00e5 faldt der en lille fjer af hende.<\/p>\n

\u201cDer gik den!\u201d sagde hun, \u201cjo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok!\u201d Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de h\u00f8ns, i \u00f8vrigt, som sagt, meget respektabel; og s\u00e5 sov hun.<\/p>\n

M\u00f8rkt var det rundt om, h\u00f8ne sad ved h\u00f8ne og den, som sad hende n\u00e6rmest, sov ikke; hun h\u00f8rte og hun ikke h\u00f8rte, som man jo skal i denne verden, for at leve i sin gode rolighed; men sin anden naboerske m\u00e5tte hun dog sige det: \u201cH\u00f8rte du hvad her blev sagt? Jeg n\u00e6vner ingen, men der er en h\u00f8ne, som vil plukke sig, for at se godt ud! var jeg hane, ville jeg foragte hende!\u201d<\/p>\n

Og lige oven over h\u00f8nsene sad uglen med uglemand og ugleb\u00f8rn; de har skarpe \u00f8rer i den familie, de h\u00f8rte hvert ord, som naboh\u00f8nen sagde, og de rullede med \u00f8jnene og uglemor viftede sig med vingerne: \u201cH\u00f8r bare ikke efter! men I h\u00f8rte sagtens hvad der blev sagt? Jeg h\u00f8rte det med mine egne \u00f8rer, og man skal h\u00f8re meget f\u00f8r de falder af! Der er en af h\u00f8nsene, som i den grad har glemt, hvad der skikker sig en h\u00f8ne, at hun sidder og piller alle fjerene af sig og lader hanen se p\u00e5 det!\u201d<\/p>\n

\u201cPrenez garde aux enfants!\u201d sagde uglefader, \u201cdet er ikke noget for b\u00f8rnene!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg vil dog fort\u00e6lle genbougle det! det er s\u00e5dan en agtv\u00e6rdig ugle i omgang!\u201d og s\u00e5 fl\u00f8j mutter.<\/p>\n

\u201cHu-hu! uhuh!\u201d tudede de begge to og det lige ned i genboens dueslag til duerne. \u201cHar I h\u00f8rt det! har I h\u00f8rt det! uhuh! der er en h\u00f8ne, som har plukket alle fjerene af sig for hanens skyld! hun fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!\u201d<\/p>\n

\u201cHvor? hvor?\u201d kurrede duerne!<\/p>\n

\u201cI genboens g\u00e5rd! jeg har s\u00e5 godt som selv set det! det er n\u00e6sten en upassende historie at fort\u00e6lle! men det er ganske vist!\u201d<\/p>\n

\"Det\u201cTror, tror hvert evige ord!\u201d sagde duerne, og kurrede ned til deres h\u00f8nseg\u00e5rd: \u201cDer er en h\u00f8ne, ja der er somme der siger, at der er to, som har plukket alle fjerene af sig, for ikke at se ud som de andre og s\u00e5ledes v\u00e6kke hanens opm\u00e6rksomhed. Det er et voveligt spil, man kan fork\u00f8le sig og d\u00f8 af feber, og de er d\u00f8de begge to!\u201d<\/p>\n

\u201cV\u00e5gn op! v\u00e5gn op!\u201d galede hanen og fl\u00f8j op p\u00e5 plankev\u00e6rket, s\u00f8vnen sad ham endnu i \u00f8jnene, men han galede alligevel: \u201cDer er tre h\u00f8ns d\u00f8de af ulykkelig k\u00e6rlighed til en hane! de havde plukket alle fjerene af sig! det er en f\u00e6l historie, jeg vil ikke beholde den, lad g\u00e5 videre!\u201d<\/p>\n

\u201cLad g\u00e5 videre!\u201d peb flagermusene, og h\u00f8nsene klukkede og hanerne galede: \u201cLad g\u00e5 videre! lad g\u00e5 videre!\u201d og s\u00e5 f\u00f3r historien fra h\u00f8nsehus til h\u00f8nsehus og til sidst tilbage til stedet, hvorfra den egentlig var g\u00e5et ud.<\/p>\n

\"Det\u201cDer er fem h\u00f8ns,\u201d hed det, \u201csom alle har plukket fjerene af sig, for at vise, hvem af dem der var blevet magrest af k\u00e6restesorg til hanen, og s\u00e5 hakkede de hinanden til blods og faldt d\u00f8de ned, til skam og sk\u00e6ndsel for deres familie og til stort tab for ejeren!\u201d<\/p>\n

Og h\u00f8nen, som havde mistet den l\u00f8se lille fjer, kendte naturligvis ikke sin egen historie igen, og da hun var en respektabel h\u00f8ne, s\u00e5 sagde hun: Jeg foragter de h\u00f8ns! men der er flere af den slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil g\u00f8re mit til, at den historie kan komme i avisen, s\u00e5 g\u00e5r den landet over; det har de h\u00f8ns fortjent og familien med!\u201d<\/p>\n

Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem h\u00f8ns![\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]