{"id":1128,"date":"2020-04-13T18:56:27","date_gmt":"2020-04-13T18:56:27","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1128"},"modified":"2026-03-02T17:25:29","modified_gmt":"2026-03-02T16:25:29","slug":"fyrtoejet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/fyrtoejet\/","title":{"rendered":"Fyrt\u00f8jet – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Fyrt\u00f8jet - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Fyrt\u00f8jet<\/em> f\u00f8lger en soldat, der m\u00f8der en heks p\u00e5 vejen hjem fra krigen. Hun lover ham rigdom, hvis han henter et gammelt fyrt\u00f8j fra et hult tr\u00e6, hvor tre enorme hunde vogter hver deres skat. Soldaten tager b\u00e5de pengene og fyrt\u00f8jet, men han n\u00e6gter at give heksen det og hugger hovedet af hende. Med fyrt\u00f8jet opdager han, at han kan tilkalde de tre hunde, som opfylder hans \u00f8nsker. Han bruger deres hj\u00e6lp til at vinde prinsessen og undslippe en d\u00f8dsdom, og til sidst ender han som konge.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at magt og held kan \u00e6ndre sk\u00e6bnen, men at valg og moral f\u00f8lger med ansvaret. Etikken kredser om gr\u00e5zoner mellem ret og uret, hvor soldatens handlinger b\u00e5de rummer mod, egoisme og opportunisme. Moralen er, at man kan n\u00e5 langt med snilde og mod, men at handlinger har konsekvenser \u2013 og at magt uden omtanke kan v\u00e6re lige s\u00e5 farlig som den heks, der satte det hele i gang.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Fyrt\u00f8jet<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Fyrt\u00f8jet (1852)<\/i><\/p>\n

Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: \u00e9n, to! \u00e9n, to! Han havde sit tornyster p\u00e5 ryggen og en sabel ved siden, for han havde v\u00e6ret i krigen, og nu skulle han hjem. S\u00e5 m\u00f8dte han en gammel heks p\u00e5 landevejen; hun var s\u00e5 \u00e6kel, hendes underl\u00e6be hang hende lige ned p\u00e5 brystet. Hun sagde: \u201cGod aften, soldat! Hvor du har en p\u00e6n sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du f\u00e5 s\u00e5 mange penge, du vil eje!\u201d<\/p>\n

\"Fyrt\u00f8jet\u201cTak skal du have, din gamle heks!\u201d sagde soldaten.<\/p>\n

\u201cKan du se det store tr\u00e6?\u201d sagde heksen, og pegede p\u00e5 et tr\u00e6, der stod ved siden af dem. \u201cDet er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i toppen, s\u00e5 ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i tr\u00e6et! Jeg skal binde dig en strikke om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, n\u00e5r du r\u00e5ber p\u00e5 mig!\u201d<\/p>\n

\u201cHvad skal jeg s\u00e5 nede i tr\u00e6et?\u201d spurgte soldaten.<\/p>\n

\u201cHente penge!\u201d sagde heksen, \u201cdu skal vide, n\u00e5r du kommer ned p\u00e5 bunden af tr\u00e6et, s\u00e5 er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der br\u00e6nder over hundrede lamper. S\u00e5 ser du tre d\u00f8re, du kan lukke dem op, n\u00f8glen sidder i. G\u00e5r du ind i det f\u00f8rste kammer, da ser du midt p\u00e5 gulvet en stor kiste, oven p\u00e5 den sidder en hund; han har et par \u00f8jne s\u00e5 store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit bl\u00e5ternede forkl\u00e6de, det kan du brede ud p\u00e5 gulvet; g\u00e5 s\u00e5 rask hen og tag hunden, s\u00e6t ham p\u00e5 mit forkl\u00e6de, luk kisten op og tag lige s\u00e5 mange skillinger, du vil. De er alle sammen af kobber, men vil du hellere have s\u00f8lv, s\u00e5 skal du g\u00e5 ind i det n\u00e6ste v\u00e6relse, men der sidder en hund, der har et par \u00f8jne, s\u00e5 store, som et m\u00f8llehjul, men det skal du ikke bryde dig om, s\u00e6t ham p\u00e5 mit forkl\u00e6de og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du ogs\u00e5 f\u00e5, og det s\u00e5 meget, du vil b\u00e6re, n\u00e5r du g\u00e5r ind i det tredje kammer. Men hunden, som sidder p\u00e5 pengekisten, har her to \u00f8jne, hvert s\u00e5 stort som Rundet\u00e5rn. Det er en rigtig hund, kan du tro! Men det skal du ikke bryde dig noget om! S\u00e6t ham bare p\u00e5 mit forkl\u00e6de, s\u00e5 g\u00f8r han dig ikke noget, og tag du af kisten s\u00e5 meget guld, du vil!\u201d<\/p>\n

\u201cDet var ikke s\u00e5 galt\u201d sagde soldaten. \u201cMen hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg t\u00e6nke!\u201d<\/p>\n

\u201cNej\u201d sagde heksen, \u201cikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrt\u00f8j, som min bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!\u201d<\/p>\n

\u201cN\u00e5! Lad mig f\u00e5 strikken om livet!\u201d sagde soldaten.<\/p>\n

\u201cHer er den!\u201d sagde heksen, \u201cog her er mit bl\u00e5ternede forkl\u00e6de.\u201d<\/p>\n

S\u00e5 kr\u00f8b soldaten op i tr\u00e6et, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper br\u00e6ndte.<\/p>\n

Nu lukkede han den f\u00f8rste d\u00f8r op. Uh! D\u00e9r sad hunden med \u00f8jnene, s\u00e5 store som tekopper og gloede p\u00e5 ham.<\/p>\n

\u201cDu er en net fyr!\u201d sagde soldaten, satte ham p\u00e5 heksens forkl\u00e6de og tog lige s\u00e5 mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede s\u00e5 kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet v\u00e6relse. Eja! D\u00e9r sad hunden med \u00f8jne s\u00e5 store, som et m\u00f8llehjul.<\/p>\n

\u201cDu skulle ikke se s\u00e5 meget p\u00e5 mig!\u201d sagde soldaten, \u201cdu kunne f\u00e5 ondt i \u00f8jnene!\u201d Og s\u00e5 satte han hunden p\u00e5 heksens forkl\u00e6de, men da han s\u00e5 de mange s\u00f8lvpenge i kisten, smed han alle de kobberpenge han havde, og fyldte lommen og sit tornyster med det bare s\u00f8lv. Nu gik han ind i det tredje kammer! nej det var \u00e6kelt! Hunden derinde havde virkeligt to \u00f8jne s\u00e5 store som Rundet\u00e5rn! Og de l\u00f8b rundt i hovedet, ligesom hjul!<\/p>\n

\"Fyrt\u00f8jet\u201cGod aften!\u201d sagde soldaten og tog til kasketten, for s\u00e5dan en hund havde han aldrig set f\u00f8r; men da han nu s\u00e5 lidt p\u00e5 ham, t\u00e6nkte han, nu kan det jo v\u00e6re nok, l\u00f8ftede ham ned p\u00e5 gulvet og lukkede kisten op, nej gudbevares! Hvor der var meget guld! Han kunne k\u00f8be for det hele K\u00f8benhavn og kagekonernes sukkergrise, alle tinsoldater, piske og gyngeheste, der var i verden! Jo der var rigtignok penge! Nu kastede soldaten alle de s\u00f8lvskillinger, han havde fyldt sine lommer og sit tornyster med, og tog guld i stedet, ja alle lommerne, tornystret, kasketten og st\u00f8vlerne, blev fyldte, s\u00e5 han knap kunne g\u00e5! Nu havde han penge! Hunden satte han op p\u00e5 kisten, slog d\u00f8ren i og r\u00e5bte s\u00e5 op igennem tr\u00e6et: \u201cHejs mig nu op, du gamle heks!\u201d<\/p>\n

\u201cHar du fyrt\u00f8jet med?\u201d spurgte heksen!<\/p>\n

\u201cDet er sandt!\u201d sagde soldaten, \u201cdet havde jeg rent glemt,\u201d og nu gik han og tog det. Heksen hejsede ham op, og s\u00e5 stod han igen p\u00e5 landevejen, med lommer, st\u00f8vler, tornyster og kasket fulde af penge.<\/p>\n

\u201cHvad vil du nu med det fyrt\u00f8j,\u201d spurgte soldaten.<\/p>\n

\u201cDet kommer ikke dig ved!\u201d sagde heksen, \u201cnu har du jo f\u00e5et penge! Giv mig bare fyrt\u00f8jet!\u201d<\/p>\n

\u201cSnik snak!\u201d sagde soldaten, \u201cvil du straks sige mig, hvad du vil med det, eller jeg tr\u00e6kker min sabel ud og hugger dit hoved af!\u201d<\/p>\n

\u201cNej,\u201d sagde heksen.<\/p>\n

S\u00e5 huggede soldaten hovedet af hende. Der l\u00e5 hun! Men han bandt alle sine penge ind i hendes forkl\u00e6de, tog det som en bylt p\u00e5 ryggen, puttede fyrt\u00f8jet i lommen og gik lige til byen.<\/p>\n

Det var en dejlig by, og i det dejligste v\u00e6rtshus tog han ind, forlangte de allerbedste v\u00e6relser og mad, som han holdt af, for nu var han rig da han havde s\u00e5 mange penge.<\/p>\n

Tjeneren, som skulle pudse hans st\u00f8vler, syntes rigtignok, det var nogle l\u00f8jerlige gamle st\u00f8vler, s\u00e5dan en rig herre havde, men han havde ikke endnu k\u00f8bt sig nye; n\u00e6ste dag fik han st\u00f8vler at g\u00e5 med, og kl\u00e6der som var p\u00e6ne! Nu var soldaten blevet en fornem herre, og de fortalte ham om al den stads, som var i deres by, og om deres konge, og hvilken nydelig prinsesse hans datter var.<\/p>\n

\u201cHvor kan man f\u00e5 hende at se?\u201d spurgte soldaten.<\/p>\n

\u201cHun er slet ikke til at f\u00e5 at se!\u201d sagde de alle sammen, \u201chun bor i et stort kobberslot, med s\u00e5 mange mure og t\u00e5rne om! Ingen uden kongen t\u00f8r g\u00e5 ud og ind til hende, fordi der er sp\u00e5et, at hun skal blive gift med en ganske simpel soldat, og det kan kongen ikke lide!\u201d<\/p>\n

\u201cHende gad jeg nok se!,\u201d t\u00e6nkte soldaten, men det kunne han jo slet ikke f\u00e5 lov til!<\/p>\n

Nu levede han s\u00e5 lystig, tog p\u00e5 komedie, k\u00f8rte i Kongens Have og gav de fattige s\u00e5 mange penge og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle dage, hvor slemt det var ikke at eje en skilling! han var nu rig, havde p\u00e6ne kl\u00e6der, og fik da s\u00e5 mange venner, der alle sagde, han var en rar en, en rigtig kavaler, og det kunne soldaten godt lide! Men da han hver dag gav penge ud, og fik slet ingen ind igen, s\u00e5 havde han til sidst ikke mere end to skillinger tilbage og m\u00e5tte flytte bort fra de smukke v\u00e6relser, hvor han havde boet, og op p\u00e5 et lille bitte kammer, helt inde under taget, selv b\u00f8rste sine st\u00f8vler og sy p\u00e5 dem med en stoppen\u00e5l, og ingen af hans venner kom til ham, for der var s\u00e5 mange trapper at g\u00e5 op ad.<\/p>\n

Det var ganske m\u00f8rk aften, og han kunne ikke engang k\u00f8be sig et lys, men s\u00e5 huskede han p\u00e5, at der l\u00e5 en lille stump i det fyrt\u00f8j, han havde taget i det hule tr\u00e6, hvor heksen havde hjulpet ham ned. Han fik fyrt\u00f8jet og lysestumpen frem, men lige i det han slog ild og gnisterne fl\u00f8j fra flintestenen, sprang d\u00f8ren op, og hunden, der havde \u00f8jne s\u00e5 store, som et par tekopper, og som han havde set nede under tr\u00e6et, stod foran ham og sagde: \u201cHvad befaler min herre!\u201d<\/p>\n

\u201cHvad for noget!\u201d sagde soldaten, \u201cdet var jo et morsomt fyrt\u00f8j, kan jeg s\u00e5ledes f\u00e5, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle penge,\u201d sagde han til hunden, og vips var den borte! Vips var den igen, og holdt en stor pose fuld af skillinger i sin mund.<\/p>\n

\"Fyrt\u00f8jetNu vidste soldaten, hvad det var for et dejligt fyrt\u00f8j! Slog han \u00e9n gang, kom hunden der sad p\u00e5 kisten med kobberpengene, slog han to gange, kom den, som havde s\u00f8lvpenge, og slog han tre gange, kom den, der havde guld. Nu flyttede soldaten ned i de smukke v\u00e6relser igen, kom i de gode kl\u00e6der, og s\u00e5 kendte straks alle hans venner ham, og de holdt s\u00e5 meget af ham.<\/p>\n

S\u00e5 t\u00e6nkte han engang: Det er dog noget l\u00f8jerligt noget, at man ikke m\u00e5 f\u00e5 den prinsesse at se! Hun skal v\u00e6re s\u00e5 dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hj\u00e6lpe, n\u00e5r hun skal alle tider sidde inde i det store kobberslot med de mange t\u00e5rne. Kan jeg da slet ikke f\u00e5 hende at se? Hvor er nu mit fyrt\u00f8j! Og s\u00e5 slog han ild, og vips kom hunden med \u00f8jne s\u00e5 store, som tekopper.<\/p>\n

\u201cDet er rigtignok midt p\u00e5 natten,\u201d sagde soldaten, \u201cmen jeg ville s\u00e5 inderlig gerne se prinsessen, bare et lille \u00f8jeblik!\u201d<\/p>\n

Hunden var straks ude af d\u00f8ren, og f\u00f8r soldaten t\u00e6nkte p\u00e5 det, s\u00e5 han ham igen med prinsessen, hun sad og sov p\u00e5 hundens ryg og var s\u00e5 dejlig, at enhver kunne se, det var en virkelig prinsesse; soldaten kunne slet ikke lade v\u00e6re, han m\u00e5tte kysse hende, for det var en rigtig soldat.<\/p>\n

Hunden l\u00f8b s\u00e5 tilbage igen med prinsessen, men da det blev morgen, og kongen og dronningen sk\u00e6nkede te, sagde prinsessen, hun havde dr\u00f8mt s\u00e5dan en underlig dr\u00f8m i nat om en hund og en soldat. Hun havde redet p\u00e5 hunden, og soldaten havde kysset hende.<\/p>\n

\u201cDet var s\u00e5m\u00e6nd en p\u00e6n historie!\u201d sagde dronningen.<\/p>\n

Nu skulle en af de gamle hofdamer v\u00e5ge ved prinsessens seng n\u00e6ste nat, for at se, om det var en virkelig dr\u00f8m, eller hvad det kunne v\u00e6re.
\n