{"id":1130,"date":"2020-04-13T18:58:11","date_gmt":"2020-04-13T18:58:11","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1130"},"modified":"2026-03-02T17:27:45","modified_gmt":"2026-03-02T16:27:45","slug":"kejserens-nye-klaeder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/kejserens-nye-klaeder\/","title":{"rendered":"Kejserens nye kl\u00e6der – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Kejserens nye kl\u00e6der - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Kejserens nye kl\u00e6der<\/em> handler om en forf\u00e6ngelig kejser, der elsker smukke dragter mere end noget andet. To svindlere ankommer til byen og lover at sy et helt s\u00e6rligt s\u00e6t t\u00f8j, som kun kloge mennesker kan se. Ingen t\u00f8r indr\u00f8mme, at de intet kan se \u2013 hverken kejseren, hans r\u00e5dgivere eller folket. F\u00f8rst da kejseren g\u00e5r i procession gennem byen i sit \u201cusynlige\u201d t\u00f8j, r\u00e5ber et barn \u00e6rligt, at han slet ikke har noget p\u00e5.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at sandhed og mod ofte kommer fra dem, der ikke er bundet af status og frygt. Etikken kredser om \u00e6rlighed, selvst\u00e6ndig t\u00e6nkning og faren ved blind autoritetstro. Moralen er, at man ikke skal lade sig styre af forf\u00e6ngelighed eller gruppet\u00e6nkning \u2013 for n\u00e5r ingen t\u00f8r sige sandheden, kan selv den m\u00e6gtigste blive gjort til grin.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Kejserens nye kl\u00e6der<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Kejserens nye kl\u00e6der (1837)<\/i><\/p>\n

For mange \u00e5r siden levede en kejser, som holdt s\u00e5 uhyre meget af smukke nye kl\u00e6der, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. Han br\u00f8d sig ikke om sine soldater, br\u00f8d sig ej om komedie eller om at k\u00f8re i skoven, uden alene for at vise sine nye kl\u00e6der. Han havde en kjole for hver time p\u00e5 dagen, og ligesom man siger om en konge, han er i r\u00e5det, s\u00e5 sagde man altid her: \u201cKejseren er i garderoben!\u201d<\/p>\n

\"KejserensI den store stad, hvor han boede, gik det meget forn\u00f8jeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at v\u00e6re v\u00e6vere og sagde, at de forstod at v\u00e6ve det dejligste t\u00f8j, man kunne t\u00e6nke sig. Ikke alene farverne og m\u00f8nstret var noget us\u00e6dvanligt smukt, men de kl\u00e6der, som blev syet af t\u00f8jet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller ogs\u00e5 var utilladelig dum.<\/p>\n

\u201cDet var jo nogle dejlige kl\u00e6der,\u201d t\u00e6nkte kejseren; \u201cved at have dem p\u00e5, kunne jeg komme efter, hvilke m\u00e6nd i mit rige der ikke dur til det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! ja det t\u00f8j m\u00e5 straks v\u00e6ves til mig!\u201d og han gav de to bedragere mange penge p\u00e5 h\u00e5nden, for at de skulle begynde p\u00e5 deres arbejde.<\/p>\n

De satte ogs\u00e5 to v\u00e6vestole op, lod som om de arbejdede, men de havde ikke det mindste p\u00e5 v\u00e6ven. Rask v\u00e6k forlangte de den fineste silke, og det pr\u00e6gtigste guld; det puttede de i deres egen pose og arbejdede med de tomme v\u00e6ve, og det til langt ud p\u00e5 natten.<\/p>\n

\u201cNu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de er med t\u00f8jet!\u201d t\u00e6nkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at t\u00e6nke p\u00e5, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re bange for sig selv, men han ville dog sende nogen f\u00f8rst for at se, hvorledes det stod sig. Alle mennesker i hele byen vidste, hvilken forunderlig kraft t\u00f8jet havde, og alle var beg\u00e6rlige efter at se, hvor d\u00e5rlig eller dum hans nabo var.<\/p>\n

\u201cJeg vil sende min gamle \u00e6rlige minister hen til v\u00e6verne!\u201d t\u00e6nkte kejseren, \u201chan kan bedst se, hvorledes t\u00f8jet tager sig ud, for han har forstand, og ingen passer sit embede bedre end han!\u201d<\/p>\n

Nu gik den gamle skikkelige minister ind i salen, hvor de to bedragere sad og arbejdede med de tomme v\u00e6ve. \u201cGudbevares!\u201d t\u00e6nkte den gamle minister og spilede \u00f8jnene op! \u201cjeg kan jo ikke se noget!\u201d Men det sagde han ikke.<\/p>\n

Begge bedragerne bad ham v\u00e6re s\u00e5 god at tr\u00e6de n\u00e6rmere og spurgte, om det ikke var et smukt m\u00f8nster og dejlige farver. S\u00e5 pegede de p\u00e5 den tomme v\u00e6v, og den stakkels gamle minister blev ved at spile \u00f8jnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. \u201cHerregud!\u201d t\u00e6nkte han, \u201cskulle jeg v\u00e6re dum! Det har jeg aldrig troet, og det m\u00e5 ingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit embede? Nej det g\u00e5r ikke an, at jeg fort\u00e6ller, jeg ikke kan se t\u00f8jet!\u201d<\/p>\n

\u201cN\u00e5, De siger ikke noget om det!\u201d sagde den ene, som v\u00e6vede!<\/p>\n

\u201cOh det er nydeligt! ganske allerk\u00e6reste!\u201d sagde den gamle minister og s\u00e5 igennem sine briller, \u201cdette m\u00f8nster og disse farver! ja, jeg skal sige kejseren, at det behager mig s\u00e6rdeles!\u201d<\/p>\n

\u201cN\u00e5 det forn\u00f8jer os!\u201d sagde begge v\u00e6verne, og nu n\u00e6vnede de farverne ved navn og det s\u00e6lsomme m\u00f8nster. Den gamle minister h\u00f8rte godt efter, for at han kunne sige det samme, n\u00e5r han kom hjem til kejseren, og det gjorde han.<\/p>\n

Nu forlangte bedragerne flere penge, mere silke og guld, det skulle de bruge til v\u00e6vning. De stak alt i deres egne lommer, p\u00e5 v\u00e6ven kom ikke en tr\u00e6vl, men de blev ved, som f\u00f8r, at v\u00e6ve p\u00e5 den tomme v\u00e6v.<\/p>\n

Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se, hvorledes det gik med v\u00e6vningen, og om t\u00f8jet snart var f\u00e6rdigt. Det gik ham ligesom den anden, han s\u00e5 og s\u00e5, men da der ikke var noget uden de tomme v\u00e6ve, kunne han ingen ting se.<\/p>\n

\u201cJa, er det ikke et smukt stykke t\u00f8j!\u201d sagde begge bedragerne og viste og forklarede det dejlige m\u00f8nster, som der slet ikke var.<\/p>\n

\u201cDum er jeg ikke!\u201d t\u00e6nkte manden, \u201cdet er alts\u00e5 mit gode embede, jeg ikke dur til? Det var l\u00f8jerligt nok! men det m\u00e5 man ikke lade sig m\u00e6rke med!\u201d og s\u00e5 roste han t\u00f8jet, han ikke s\u00e5, og forsikrede dem sin gl\u00e6de over de sk\u00f8nne kul\u00f8rer og det dejlige m\u00f8nster. \u201cJa det er ganske allerk\u00e6reste!\u201d sagde han til kejseren.<\/p>\n

Alle mennesker i byen talte om det pr\u00e6gtige t\u00f8j.<\/p>\n

Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var p\u00e5 v\u00e6ven. Med en hel skare af uds\u00f8gte m\u00e6nd, mellem hvilke de to gamle skikkelige embedsm\u00e6nd var, som f\u00f8r havde v\u00e6ret der, gik han hen til begge de listige bedragere, der nu v\u00e6vede af alle kr\u00e6fter, men uden tr\u00e6vl eller tr\u00e5d.<\/p>\n

\u201cJa er det ikke magnifik!\u201d sagde begge de skikkelige embedsm\u00e6nd. \u201cVil Deres Majest\u00e6t se, hvilket m\u00f8nster, hvilke farver!\u201d og s\u00e5 pegede de p\u00e5 den tomme v\u00e6v, thi de troede, de andre vistnok kunne se t\u00f8jet.<\/p>\n

\u201cHvad for noget!\u201d t\u00e6nkte kejseren, \u201cjeg ser ingen ting! det er jo forf\u00e6rdeligt! er jeg dum? dur jeg ikke til at v\u00e6re kejser? det var det skr\u00e6kkeligste, som kunne arrivere mig!\u201d \u2013 \u201cOh det er meget smukt!\u201d sagde kejseren, \u201cdet har mit allerh\u00f8jeste bifald!\u201d og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme v\u00e6v; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. Hele f\u00f8lget, han havde med sig, s\u00e5 og s\u00e5, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom kejseren, \u201coh det er meget smukt!\u201d og de r\u00e5dede ham at tage disse nye, pr\u00e6gtige kl\u00e6der p\u00e5 f\u00f8rste gang, ved den store procession, som forestod. \u201cDet er magnifik! nysseligt, excellent!\u201d gik det fra mund til mund, og man var alle sammen s\u00e5 inderligt forn\u00f8jede dermed. Kejseren gav hver af bedragerne et ridderkors til at h\u00e6nge i knaphullet og titel af v\u00e6vejunkere.<\/p>\n

Hele natten f\u00f8r den formiddag processionen skulle v\u00e6re, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys t\u00e6ndt. Folk kunne se, de havde travlt med at f\u00e5 kejserens nye kl\u00e6der f\u00e6rdige. De lod, som de tog t\u00f8jet af v\u00e6ven, de klippede i luften med store sakse, de syede med syn\u00e5l uden tr\u00e5d og sagde til sidst: \u201cSe nu er kl\u00e6derne f\u00e6rdige!\u201d<\/p>\n

Kejseren, med sine fornemste kavalerer, kom selv derhen og begge bedragerne l\u00f8ftede den ene arm i vejret ligesom om de holdt noget og sagde: \u201cSe her er benkl\u00e6derne! her er kjolen! her kappen!\u201d og s\u00e5ledes videre fort. \u201cDet er s\u00e5 let, som spindelv\u00e6v! man skulle tro man havde ingen ting p\u00e5 kroppen, men det er just dyden ved det!\u201d<\/p>\n

\u201cJa!\u201d sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget.<\/p>\n

\u201cVil nu Deres Kejserlige Majest\u00e6t allern\u00e5digst behage at tage deres kl\u00e6der af!\u201d sagde bedragerne, \u201cs\u00e5 skal vi give Dem de nye p\u00e5, herhenne foran det store spejl!\u201d<\/p>\n

Kejseren lagde alle sine kl\u00e6der, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle v\u00e6re syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.<\/p>\n

\u201cGud hvor de kl\u00e6der godt! hvor de sidder dejligt!\u201d sagde de alle sammen. \u201cHvilket m\u00f8nster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!\u201d<\/p>\n

\u201cUdenfor st\u00e5r de med tronhimlen, som skal b\u00e6res over Deres Majest\u00e6t i processionen!\u201d sagde overceremonimesteren.<\/p>\n

\u201cJa jeg er jo i stand!\u201d sagde kejseren. \u201cSidder det ikke godt?\u201d og s\u00e5 vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.<\/p>\n

Kammerherrerne, som skulle b\u00e6re sl\u00e6bet, famlede med h\u00e6nderne hen ad gulvet, ligesom om de tog sl\u00e6bet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig m\u00e6rke med, at de ingenting kunne se.<\/p>\n

S\u00e5 gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker p\u00e5 gaden og i vinduerne sagde: \u201cGud hvor kejserens nye kl\u00e6der er magel\u00f8se! hvilket dejligt sl\u00e6b han har p\u00e5 kjolen! hvor den sidder velsignet!\u201d Ingen ville lade sig m\u00e6rke med, at han intet s\u00e5, for s\u00e5 havde han jo ikke duet i sit embede, eller v\u00e6ret meget dum. Ingen af kejserens kl\u00e6der havde gjort s\u00e5dan lykke.<\/p>\n

\u201cMen han har jo ikke noget p\u00e5,\u201d sagde et lille barn. \u201cHerregud, h\u00f8r den uskyldiges r\u00f8st,\u201d sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.<\/p>\n

\u201cMen han har jo ikke noget p\u00e5,\u201d r\u00e5bte til sidst hele folket. Det kr\u00f8b i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han t\u00e6nkte som s\u00e5: \u201cNu m\u00e5 jeg holde processionen ud.\u201d Og kammerherrerne gik og bar p\u00e5 sl\u00e6bet, som der slet ikke var.[\/vc_column_text][vc_single_image image=”1206″ css=”.vc_custom_1586899532292{margin-top: 10px !important;}”][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]