{"id":1132,"date":"2020-04-13T18:58:51","date_gmt":"2020-04-13T18:58:51","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1132"},"modified":"2026-03-02T17:30:15","modified_gmt":"2026-03-02T16:30:15","slug":"klods-hans","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/klods-hans\/","title":{"rendered":"Klods Hans – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Klods Hans - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Klods\u2011Hans<\/em> fort\u00e6ller om tre br\u00f8dre, der alle vil vinde prinsessens h\u00e5nd. De to \u00e6ldste forbereder sig med fine gaver og p\u00e6ne manerer, mens den yngste, Klods\u2011Hans, rider afsted p\u00e5 en gedebuk og samler m\u00e6rkelige ting op fra gr\u00f8ften. Ved hoffet skal bejlerne imponere prinsessen med deres kloge ord, men de to \u00e6ldste falder igennem. Klods\u2011Hans bruger sine sk\u00e6ve fund og sin friske humor til at svare hende p\u00e5 en m\u00e5de, der f\u00e5r hele hoffet til at le. Prinsessen v\u00e6lger ham, fordi han t\u00f8r v\u00e6re sig selv og ikke skjuler sin fantasi.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at originalitet og mod kan v\u00e6re mere v\u00e6rd end fine titler og korrekt opf\u00f8rsel. Etikken kredser om \u00e6rlighed, selvtillid og evnen til at t\u00e6nke frit uden at lade sig styre af andres forventninger. Moralen er, at man ikke skal undervurdere dem, der g\u00e5r deres egne veje \u2013 for kreativitet og autenticitet kan f\u00f8re l\u00e6ngere end tomme fraser og p\u00e5taget elegance.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Klods Hans<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Klods Hans. (1855)<\/i><\/p>\n

Ude p\u00e5 landet var der en gammel g\u00e5rd, og i den var der en gammel herremand, som havde to s\u00f8nner, der var s\u00e5 vittige, at det halve var nok; de ville fri til kongens datter og det turde de, for hun havde ladet kundg\u00f8re at hun ville tage til mand, den, hun fandt bedst kunne tale for sig.<\/p>\n

De to forberedte sig nu i otte dage, det var den l\u00e6ngste tid de havde til det, men det var ogs\u00e5 nok, for de havde forkundskaber og de er nyttige. Den ene kunne udenad hele det latinske leksikon og byens avis for tre \u00e5r, og det b\u00e5de forfra og bagfra; den anden havde gjort sig bekendt med alle lavsartiklerne og hvad hver oldermand m\u00e5tte vide, s\u00e5 kunne han tale med om staten, mente han, dern\u00e6st forstod han ogs\u00e5 at brodere seler, for han var fin og fingernem.<\/p>\n

\u201cJeg f\u00e5r kongedatteren!\u201d sagde de begge to, og s\u00e5 gav deres fader dem hver en dejlig hest; han, som kunne leksikonet og aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermandsklog og broderede fik en m\u00e6lkehvid, og s\u00e5 smurte de sig i mundvigene med levertran, for at de kunne blive mere smidige. Alle tjenestefolkene var nede i g\u00e5rden for at se dem stige til hest; i det samme kom den tredje broder, for der var tre, men der var ingen der regnede ham med, som broder, for han havde ikke s\u00e5dan l\u00e6rdom som de to, og ham kaldte de bare Klods-Hans.<\/p>\n

\u201cHvor skal I hen siden I er i stadst\u00f8jet?\u201d spurgte han.<\/p>\n

\"Klods\u201cTil hove for at snakke os kongedatteren til! Har du ikke h\u00f8rt hvad trommen g\u00e5r om over hele landet!\u201d Og s\u00e5 fortalte de ham det.<\/p>\n

\u201cHille den, s\u00e5 m\u00e5 jeg nok med!\u201d sagde Klods-Hans og br\u00f8drene lo af ham og red af sted.<\/p>\n

\u201cFader, lad mig f\u00e5 en hest!\u201d r\u00e5bte Klods-Hans. \u201cJeg f\u00e5r s\u00e5dan en lyst til at gifte mig. Ta\u2019r hun mig, s\u00e5 ta\u2019r hun mig! og ta\u2019r hun mig ikke, s\u00e5 ta\u2019r jeg hende alligevel!\u201d<\/p>\n

\u201cDet er noget snak!\u201d sagde faderen, \u201cDig giver jeg ingen hest. Du kan jo ikke tale! nej, br\u00f8drene det er stads-karle!\u201d<\/p>\n

\u201cM\u00e5 jeg ingen hest f\u00e5!\u201d sagde Klods-Hans, \u201cs\u00e5 ta\u2019r jeg gedebukken, den er min egen, og den kan godt b\u00e6re mig!\u201d og s\u00e5 satte han sig skr\u00e6vs over gedebukken, stak sine h\u00e6le i siden p\u00e5 den og f\u00f3r af sted hen ad landevejen. Huj! hvor det gik. \u201cHer kommer jeg!\u201d sagde Klods-Hans, og s\u00e5 sang han s\u00e5 at det skingrede efter.<\/p>\n

Men br\u00f8drene red ganske stille forud; de talte ikke et ord, de m\u00e5tte t\u00e6nke over p\u00e5 alle de gode indfald, de ville komme med, for det skulle nu v\u00e6re s\u00e5 udspekuleret!<\/p>\n

\u201cHalehoj!\u201d r\u00e5bte Klods-Hans, \u201cher kommer jeg! se hvad jeg fandt p\u00e5 landevejen!\u201d og s\u00e5 viste han dem en d\u00f8d krage, han havde fundet!<\/p>\n

\u201cKlods!\u201d sagde de, \u201chvad vil du med den?\u201d<\/p>\n

\u201cDen vil jeg for\u00e6re til kongedatteren!\u201d<\/p>\n

\u201cJa, g\u00f8r du det!\u201d sagde de, lo og red videre.<\/p>\n

\u201cHalehoj! her kommer jeg! se, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver dag p\u00e5 landevejen!\u201d<\/p>\n

Og br\u00f8drene vendte om igen for at se hvad det var. \u201cKlods!\u201d sagde de, \u201cdet er jo en gammel tr\u00e6sko, som overstykket er g\u00e5et af! skal kongedatteren ogs\u00e5 ha\u2019 den?\u201d<\/p>\n

\u201cDet skal hun!\u201d sagde Klods-Hans; og br\u00f8drene lo og de red og de kom langt forud.<\/p>\n

\u201cHalehoj! her er jeg!\u201d r\u00e5bte Klods-Hans; \u201cnej, nu bliver det v\u00e6rre og v\u00e6rre! halehoj! det er magel\u00f8st!\u201d<\/p>\n

\u201cHvad har du nu fundet!\u201d sagde br\u00f8drene.<\/p>\n

\u201cOh!\u201d sagde Klods-Hans, \u201cdet er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad, kongedatteren!\u201d<\/p>\n

\u201cUh!\u201d sagde br\u00f8drene, \u201cdet er jo pludder der er kastet lige op af gr\u00f8ften!\u201d<\/p>\n

\u201cJa det er det!\u201d sagde Klods-Hans, \u201cog det er den fineste slags, man kan ikke holde p\u00e5 den!\u201d og s\u00e5 fyldte han lommen.<\/p>\n

\"KlodsMen br\u00f8drene red alt hvad t\u00f8jet kunne holde, og s\u00e5 kom de en hel time forud og holdt ved byens port, og der fik frierne nummer efter som de kom, og blev sat i r\u00e6kke, seks i hvert geled og s\u00e5 t\u00e6t at de ikke kunne r\u00f8re armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de spr\u00e6ttet rygstykkerne op p\u00e5 hverandre, bare fordi den ene stod foran den anden.<\/p>\n

Alle landets \u00f8vrige indv\u00e5nere stod rundt om slottet, lige op til vinduerne for at se kongedatteren tage mod frierne, og ligesom en af dem kom ind i stuen, slog talegaven klik for ham.<\/p>\n

\u201cDur ikke!\u201d sagde kongedatteren. \u201cV\u00e6k!\u201d<\/p>\n

Nu kom den af br\u00f8drene, som kunne leksikonet, men det havde han rent glemt ved at st\u00e5 i r\u00e6kke, og gulvet knirkede og loftet var af spejlglas, s\u00e5 at han s\u00e5 sig selv p\u00e5 hovedet, og ved hvert vindue stod tre skrivere og en oldermand, der hver skrev op alt hvad der blev sagt, at det straks kunne komme i avisen og s\u00e6lges for to skilling p\u00e5 hj\u00f8rnet. Det var frygteligt, og s\u00e5 havde de fyret s\u00e5dan i kakkelovnen, at den var r\u00f8d i tromlen!<\/p>\n

\u201cDet er en sv\u00e6r varme her er herinde!\u201d sagde frieren.<\/p>\n

\u201cDet er fordi min fader i dag steger hanekyllinger!\u201d sagde kongedatteren.<\/p>\n

\u201cB\u00e6h!\u201d der stod han, den tale havde han ikke ventet; ikke et ord vidste han at sige, for noget morsomt ville han have sagt. B\u00e6h!<\/p>\n

\u201cDur ikke!\u201d sagde kongedatteren. \u201cV\u00e6k!\u201d og s\u00e5 m\u00e5tte han af sted. Nu kom den anden broder.
\n