{"id":1134,"date":"2020-04-13T18:59:33","date_gmt":"2020-04-13T18:59:33","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1134"},"modified":"2026-03-02T17:33:05","modified_gmt":"2026-03-02T16:33:05","slug":"lille-claus-store-claus","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/lille-claus-store-claus\/","title":{"rendered":"Lille Claus og Store Claus – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Lille Claus og Store Claus - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Lille Claus og Store Claus<\/em> handler om to m\u00e6nd i den samme landsby, hvor Store Claus praler af at have fire heste, mens Lille Claus kun har \u00e9n. For at drille ham siger Lille Claus altid \u201cHov, alle mine heste!\u201d, n\u00e5r han k\u00f8rer med Store Claus\u2019 dyr. Det g\u00f8r Store Claus rasende, og han fors\u00f8ger flere gange at slippe af med Lille Claus. Men Lille Claus er b\u00e5de snu og heldig, og gennem en r\u00e6kke komiske og dramatiske episoder narrer han Store Claus igen og igen. Til sidst ender Store Claus med at blive straffet for sin gr\u00e5dighed, mens Lille Claus klarer sig ved hj\u00e6lp af opfindsomhed og mod.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at klogskab og humor kan overg\u00e5 b\u00e5de styrke og rigdom. Etikken kredser om forskellen mellem at v\u00e6re tilfreds og at v\u00e6re gr\u00e5dig, og hvordan misundelse kan f\u00f8re til dumdristige handlinger. Moralen er, at man ikke skal undervurdere den lille eller den tilsyneladende svage \u2013 for den, der t\u00e6nker hurtigt og handler klogt, kan vende selv uretf\u00e6rdige situationer til sin fordel.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Lille Claus og store Claus<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Lille Claus og Store Claus (1835)<\/i><\/p>\n

Der var i en by to m\u00e6nd, som begge havde selvsamme navn, begge to hed de Claus, men den ene ejede fire heste og den anden kun en eneste hest; for nu at kunne skille dem fra hinanden, kaldte man ham, som havde fire heste, den store Claus, og ham, som kun havde den ene hest, lille Claus. Nu skal vi h\u00f8re, hvorledes de to havde det, for det er en virkelig historie!<\/p>\n

\"LilleHele ugen igennem m\u00e5tte lille Claus pl\u00f8je for store Claus, og l\u00e5ne ham sin eneste hest; s\u00e5 hjalp store Claus ham igen med alle sine fire, men kun \u00e9n gang om ugen, og det var om s\u00f8ndagen. Hussa! hvor sm\u00e6ldede lille Claus med sin pisk over alle fem heste, de var jo nu s\u00e5 godt som hans, den ene dag. Solen skinnede s\u00e5 dejligt, og alle klokker i kirket\u00e5rnet ringede til kirke, folk var s\u00e5 pyntede, og gik med salmebog under armen hen at h\u00f8re pr\u00e6sten pr\u00e6dike og de s\u00e5 p\u00e5 lille Claus, der pl\u00f8jede med fem heste, og han var s\u00e5 forn\u00f8jet, at han sm\u00e6ldede igen med pisken og r\u00e5bte: \u201chyp, alle mine heste!\u201d<\/p>\n

\u201cDet m\u00e5 du ikke sige,\u201d sagde store Claus, \u201cdet er jo kun den ene hest, der er din!\u201d<\/p>\n

Men da der igen gik nogen forbi til kirke, glemte lille Claus, at han ikke m\u00e5tte sige det, og r\u00e5bte da: \u201chyp, alle mine heste!\u201d<\/p>\n

\u201cJa, nu vil jeg bede dig at lade v\u00e6re!\u201d sagde store Claus, \u201cfor siger du det endnu en gang, s\u00e5 sl\u00e5r jeg din hest for panden, s\u00e5 den skal ligge d\u00f8d p\u00e5 stedet, da er det forbi med den!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg skal s\u00e5m\u00e6nd ikke sige det mere!\u201d sagde lille Claus, men da der kom folk forbi, og de nikkede god dag, blev han s\u00e5 forn\u00f8jet, og syntes det s\u00e5 dog s\u00e5 rask ud, at han havde fem heste til at pl\u00f8je sin mark, og s\u00e5 sm\u00e6ldede han med pisken, og r\u00e5bte: \u201chyp, alle mine heste!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg skal hyppe dine heste!\u201d sagde store Claus, og tog t\u00f8jrk\u00f8llen og slog lille Claus\u2019 eneste hest for panden, s\u00e5 at den faldt om, og var ganske d\u00f8d.<\/p>\n

\"Lille\u201cAk nu har jeg slet ingen heste mere!\u201d sagde lille Claus og gav sig til at gr\u00e6de. Siden fl\u00e5ede han hesten, tog huden og lod den godt t\u00f8rre i vinden, puttede den s\u00e5 i en pose, som han tog p\u00e5 nakken, og gik ad byen til for at s\u00e6lge sin hestehud.<\/p>\n

Han havde s\u00e5dan en lang vej at g\u00e5, skulle igennem en stor m\u00f8rk skov, og nu blev det et frygteligt ondt vejr; han gik ganske vild, og f\u00f8r han kom p\u00e5 den rette vej, var det aften, og alt for langt til at komme til byen eller hjem igen, f\u00f8r det blev nat.<\/p>\n

T\u00e6t ved vejen l\u00e5 der en stor bondeg\u00e5rd, skodderne udenfor var skudt for vinduerne, men lyset kunne dog ovenfor skinne ud. Der kan jeg vel f\u00e5 lov at blive natten over, t\u00e6nkte lille Claus, og gik hen at banke p\u00e5.<\/p>\n

Bondekonen lukkede op, men da hun h\u00f8rte, hvad han ville, sagde hun, at han skulle g\u00e5 sin vej, hendes mand var ikke hjemme, og hun tog ikke imod nogen fremmede.<\/p>\n

\u201cN\u00e5, s\u00e5 m\u00e5 jeg da ligge udenfor,\u201d sagde lille Claus, og bondekonen lukkede d\u00f8ren for ham.<\/p>\n

T\u00e6t ved stod en stor h\u00f8stak, og mellem den og huset var bygget et lille skur med et fladt str\u00e5tag.<\/p>\n

\u201cDer kan jeg ligge oppe!\u201d sagde lille Claus, da han s\u00e5 taget, \u201cdet er jo en dejlig seng, storken flyver vel ikke ned og bider mig i benene.\u201d For der stod en levende stork oppe p\u00e5 taget, hvor den havde sin rede.<\/p>\n

Nu kr\u00f8b lille Claus op p\u00e5 skuret, hvor han l\u00e5 og vendte sig, for at ligge rigtig godt. Tr\u00e6skodderne for vinduerne sluttede ikke oventil, og s\u00e5 kunne han se lige ind i stuen.<\/p>\n

Der var d\u00e6kket et stort bord med vin og steg og s\u00e5dan en dejlig fisk, bondekonen og degnen sad til bords og ellers slet ingen andre, og hun sk\u00e6nkede for ham og han stak p\u00e5 fisken, for det var noget han holdt af.<\/p>\n

\u201cHvem der dog kunne f\u00e5 noget med!\u201d sagde lille Claus, og rakte hovedet lige hen mod vinduet. Gud, hvilken dejlig kage han kunne se st\u00e5 derinde! Jo, det var gilde!<\/p>\n

Nu h\u00f8rte han \u00e9n komme ridende p\u00e5 landevejen hen imod huset, det var bondekonens mand, som kom hjem.<\/p>\n

Det var s\u00e5dan en god mand, men han havde den forunderlige sygdom, at han aldrig kunne t\u00e5le at se degne; kom der en degn for hans \u00f8jne, blev han ganske rasende. Derfor var det ogs\u00e5, at degnen var g\u00e5et ind for at sige god dag til konen, da han vidste manden ikke var hjemme, og den gode kone satte derfor al den dejligste mad, hun havde, for ham; da de nu h\u00f8rte manden kom, blev de s\u00e5 forskr\u00e6kkede, og konen bad degnen krybe ned i en stor tom kiste, der stod henne i krogen; det gjorde han, for han vidste jo, at den stakkels mand ikke kunne t\u00e5le at se degne. Konen gemte gesvindt al den dejlige mad og vin inde i sin bageovn, for havde manden f\u00e5et den at se, s\u00e5 havde han nok spurgt, hvad den skulle betyde.<\/p>\n

\u201cAk ja!\u201d sukkede lille Claus oppe p\u00e5 skuret, da han s\u00e5 al maden blive borte.<\/p>\n

\u201cEr der nogen der oppe?\u201d spurgte bondemanden og kiggede op p\u00e5 lille Claus. \u201cHvorfor ligger du der? kom hellere med ind i stuen!\u201d<\/p>\n

S\u00e5 fortalte lille Claus, hvorledes han havde forvildet sig, og bad om han m\u00e5tte blive natten over<\/p>\n

\u201cJa vist!\u201d sagde bondemanden, \u201cmen nu skal vi f\u00f8rst have lidt at leve af!\u201d<\/p>\n

Konen tog meget venlig imod dem begge to, d\u00e6kkede et langt bord og gav dem et stort fad gr\u00f8d. Bondemanden var sulten og spiste med rigtig appetit, men lille Claus kunne ikke lade v\u00e6re at t\u00e6nke p\u00e5 den dejlige steg, fisk og kage, han vidste stod inde i ovnen.<\/p>\n

Under bordet ved sine f\u00f8dder havde han lagt sin s\u00e6k med hestehuden i, for vi ved jo, at det var den han var g\u00e5et hjemme fra med, for at f\u00e5 den solgt i byen. Gr\u00f8den ville slet ikke smage ham, og s\u00e5 tr\u00e5dte han p\u00e5 sin pose, og den t\u00f8rre hud i s\u00e6kken knirkede ganske h\u00f8jt.<\/p>\n

\u201cHys!\u201d sagde lille Claus til sin s\u00e6k, men tr\u00e5dte i det samme p\u00e5 den igen, s\u00e5 knirkede det meget h\u00f8jere end f\u00f8r.<\/p>\n

\u201cNej! hvad har du i din pose?\u201d spurgte bonden igen.<\/p>\n

\u201cOh, det er en troldmand!\u201d sagde lille Claus, \u201chan siger, at vi skal ikke spise gr\u00f8d, han har hekset hele ovnen fuld af steg og fisk og kage.\u201d<\/p>\n

\u201cHvad for noget!\u201d sagde bonden, og lukkede gesvindt ovnen op, hvor han s\u00e5 al den dejlige mad, konen havde gemt, men som han nu troede, at troldmanden i posen havde hekset til dem. Konen turde ikke sige noget, men satte straks maden p\u00e5 bordet, og s\u00e5 spiste de b\u00e5de af fisken og stegen og kagen. Nu tr\u00e5dte lille Claus p\u00e5 sin pose igen, s\u00e5 huden knirkede.<\/p>\n

\u201cHvad siger han nu?\u201d spurgte bonden.<\/p>\n

\u201cHan siger,\u201d sagde lille Claus, \u201cat han ogs\u00e5 har hekset tre flasker vin til os, de st\u00e5r henne i krogen ved ovnen!\u201d Nu m\u00e5tte konen tage vinen frem, hun havde gemt, og bondemanden drak og blev s\u00e5 lystig, s\u00e5dan en troldmand, som lille Claus havde i posen, ville han da grumme gerne eje.<\/p>\n

\u201cKan han ogs\u00e5 hekse fanden frem?\u201d spurgte bonden, \u201cham gad jeg nok se, for nu er jeg lystig!\u201d<\/p>\n

\u201cJa,\u201d sagde lille Claus, \u201cmin troldmand kan alt, hvad jeg vil forlange. Ikke sandt du?\u201d spurgte han og tr\u00e5dte p\u00e5 posen, s\u00e5 det knirkede. \u201cKan du h\u00f8re, han siger jo? Men fanden ser s\u00e5 f\u00e6l ud, det er ikke v\u00e6rd at se ham!\u201d<\/p>\n

\u201cOh, jeg er slet ikke bange, hvorledes kan han vel se ud?\u201d<\/p>\n

\u201cJa, han vil vise sig ganske livagtig som en degn!\u201d<\/p>\n

\u201cHu!\u201d sagde bonden, \u201cdet var f\u00e6lt! I m\u00e5 vide, at jeg kan ikke t\u00e5le at se degne! men det er nu det samme, jeg ved jo, det er fanden, s\u00e5 finder jeg mig vel bedre i det! Nu har jeg courage! men han m\u00e5 ikke komme mig for n\u00e6r.\u201d<\/p>\n

\u201cNu skal jeg sp\u00f8rge min troldmand,\u201d sagde lille Claus, tr\u00e5dte p\u00e5 posen og holdt sit \u00f8re til.<\/p>\n

\u201cHvad siger han?\u201d<\/p>\n

\u201cHan siger, at I kan g\u00e5 hen og lukke kisten op, der st\u00e5r i krogen, s\u00e5 vil I se fanden, hvor han kukkelurer, men I m\u00e5 holde p\u00e5 l\u00e5get at han ikke slipper ud.\u201d<\/p>\n

\u201cVil I hj\u00e6lpe mig med at holde p\u00e5 det!\u201d sagde bonden og gik hen til kisten, hvor konen havde gemt den virkelige degn, der sad og var s\u00e5 bange.<\/p>\n

Bonden l\u00f8ftede l\u00e5get lidt og kiggede ind under det: \u201chu!\u201d skreg han, og sprang tilbage. \u201cJo, nu s\u00e5 jeg ham, han s\u00e5 ganske ud, som vores degn! nej, det var forskr\u00e6kkeligt!\u201d<\/p>\n

Det m\u00e5tte der drikkes p\u00e5, og s\u00e5 drak de endnu til langt ud p\u00e5 natten.<\/p>\n

\u201cDen troldmand m\u00e5 du s\u00e6lge mig,\u201d sagde bonden, \u201cforlang for den alt, hvad du vil! ja, jeg giver dig straks en hel sk\u00e6ppe penge!\u201d<\/p>\n

\u201cNej, det kan jeg ikke!\u201d sagde lille Claus, \u201ct\u00e6nk dog, hvor meget gavn jeg kan have af denne troldmand!\u201d<\/p>\n

\u201cAk, jeg ville s\u00e5 grumme gerne have den,\u201d sagde bonden, og blev ved at bede.<\/p>\n

\u201cJa,\u201d sagde da lille Claus til sidst, \u201cda du har v\u00e6ret s\u00e5 god at give mig husly i nat, s\u00e5 kan det v\u00e6re det samme, du skal f\u00e5 troldmanden for en sk\u00e6ppe penge, men jeg vil have sk\u00e6ppen topfuld.\u201d<\/p>\n

\u201cDet skal du f\u00e5,\u201d sagde bonden, \u201cmen kisten derhenne m\u00e5 du tage med dig, jeg vil ikke have den en time i huset, man kan ikke vide, om han sidder deri endnu.\u201d<\/p>\n

Lille Claus gav bonden sin s\u00e6k med den t\u00f8rre hud i, og fik en hel sk\u00e6ppe penge, og det topm\u00e5lt, for den. Bondemanden for\u00e6rede ham endogs\u00e5 en stor trilleb\u00f8r til at k\u00f8re pengene og kisten p\u00e5.<\/p>\n

\u201cFarvel!\u201d sagde lille Claus, og s\u00e5 k\u00f8rte han med sine penge og den store kiste, hvori endnu degnen sad.<\/p>\n

\"LilleP\u00e5 den anden side af skoven var en stor dyb \u00e5, vandet l\u00f8b s\u00e5 st\u00e6rkt af sted, at man knap kunne sv\u00f8mme imod str\u00f8mmen; man havde gjort en stor ny bro derover, lille Claus holdt midt p\u00e5 den, og sagde ganske h\u00f8jt, for at degnen inde i kisten kunne h\u00f8re det:<\/p>\n

\u201cNej, hvad skal jeg dog med den tossede kiste? den er s\u00e5 tung, som der var sten i! jeg bliver ganske tr\u00e6t af at k\u00f8re den l\u00e6ngere, jeg vil derfor kaste den ud i \u00e5en, sejler den s\u00e5 hjem til mig, er det godt, og g\u00f8r den det ikke, s\u00e5 kan det ogs\u00e5 v\u00e6re det samme.\u201d<\/p>\n

Nu tog han i kisten med den ene h\u00e5nd, og l\u00f8ftede lidt p\u00e5 den, ligesom om han ville styrte den ned i vandet.<\/p>\n

\u201cNej lad v\u00e6re!\u201d r\u00e5bte degnen inde i kisten, \u201clad mig bare komme ud!\u201d<\/p>\n

\u201cHu!\u201d sagde lille Claus, og lod som han blev bange. \u201cHan sidder endnu derinde! s\u00e5 m\u00e5 jeg gesvindt have den ud i \u00e5en, at han kan drukne!\u201d<\/p>\n

\u201cOh nej, oh nej!\u201d r\u00e5bte degnen, \u201cjeg vil give dig en hel sk\u00e6ppe penge, vil du lade v\u00e6re!\u201d<\/p>\n

\u201cJa det er en anden sag!\u201d sagde lille Claus, og lukkede kisten op. Degnen kr\u00f8b straks ud og st\u00f8dte den tomme kiste ud i vandet, og gik til sit hjem, hvor lille Claus fik en hel sk\u00e6ppe penge, \u00e9n havde han jo f\u00e5et forud af bondemanden, nu havde han da hele sin trilleb\u00f8r fuld af penge!<\/p>\n

\u201cSe, den hest fik jeg ganske godt betalt!\u201d sagde han til sig selv da han kom hjem i sin egen stue, og v\u00e6ltede alle pengene af i en stor hob midt p\u00e5 gulvet. \u201cDet vil \u00e6rgre store Claus, n\u00e5r han f\u00e5r at vide, hvor rig jeg er blevet ved min ene hest, men jeg vil dog ikke lige rent ud sige ham det!\u201d<\/p>\n

Nu sendte han en dreng hen til store Claus, for at l\u00e5ne et sk\u00e6ppem\u00e5l.<\/p>\n

\u201cHvad mon han vil med det!\u201d t\u00e6nkte store Claus, og smurte tj\u00e6re under bunden for at der kunne h\u00e6nge lidt ved af det, som m\u00e5ltes, og det gjorde der da ogs\u00e5, thi da han fik sk\u00e6ppen tilbage, hang der tre nye s\u00f8lv-otte-skillinger ved.<\/p>\n

\u201cHvad for noget?\u201d sagde den store Claus, og l\u00f8b straks hen til den lille: \u201cHvor har du f\u00e5et alle de mange penge fra?\u201d<\/p>\n

\u201cOh det er for min hestehud, jeg solgte den i aftes!\u201d<\/p>\n

\u201cDet var s\u00e5m\u00e6nd godt betalt!\u201d sagde store Claus l\u00f8b gesvindt hjem, tog en \u00f8kse, og slog alle sine fire heste for panden, trak huden af dem, og k\u00f8rte med disse ind til byen.<\/p>\n

\u201cHuder! huder! hvem vil k\u00f8be huder!\u201d r\u00e5bte han igennem gaderne.<\/p>\n

Alle skomagere og garvere kom l\u00f8bende, og spurgte, hvad han ville have for dem.<\/p>\n

\u201cEn sk\u00e6ppe penge for hver,\u201d sagde store Claus<\/p>\n

\u201cEr du gal?\u201d sagde de alle sammen, \u201ctror du, vi have penge i sk\u00e6ppevis?\u201d<\/p>\n

\u201cHuder, huder! hvem vil k\u00f8be huder,\u201d r\u00e5bte han igen, men alle dem, som spurgte, hvad huderne kostede, svarede han: \u201cen sk\u00e6ppe penge.\u201d<\/p>\n

\u201cHan vil g\u00f8re nar af os,\u201d sagde de alle sammen, og s\u00e5 tog skomagerne deres spanderemme og garverne deres sk\u00f8dskind, og begyndte at prygle p\u00e5 store Claus.<\/p>\n

\u201cHuder, huder!\u201d vr\u00e6ngede de af ham, \u201cja vi skal give dig en hud, der skal spytte r\u00f8de grise! ud af byen med ham!\u201d r\u00e5bte de, og store Claus m\u00e5tte skynde sig alt hvad han kunne, s\u00e5 pryglet havde han aldrig v\u00e6ret.<\/p>\n

\u201cN\u00e5!\u201d sagde han, da han kom hjem, \u201cdet skal lille Claus f\u00e5 betalt, jeg vil sl\u00e5 ham ihjel for det!\u201d<\/p>\n

Men hjemme hos den lille Claus var den gamle bedstemoder d\u00f8d; hun havde rigtignok v\u00e6ret s\u00e5 arrig og slem imod ham, men han var dog ganske bedr\u00f8vet, og tog den d\u00f8de kone og lagde hende i sin varme seng, om hun ikke kunne komme til live igen; der skulle hun ligge hele natten, selv ville han sidde henne i krogen og sove p\u00e5 en stol, det havde han gjort f\u00f8r.<\/p>\n

Som han nu sad der om natten, gik d\u00f8ren op og store Claus kom ind med sin \u00f8kse; han vidste nok, hvor lille Claus\u2019 seng var, gik lige hen til den og slog nu den d\u00f8de bedstemoder for panden, idet han troede, det var lille Claus.<\/p>\n

\u201cSe s\u00e5!\u201d sagde han, \u201cnu skal du ikke narre mig mere!\u201d og s\u00e5 gik han hjem igen.<\/p>\n

\u201cDet er dog en slem ond mand!\u201d sagde lille Claus, \u201cder ville han sl\u00e5 mig ihjel, det var dog godt for den gamle mutter, hun allerede var d\u00f8d, ellers havde han taget livet af hende!\u201d<\/p>\n

Nu gav han den gamle bedstemoder s\u00f8ndagskl\u00e6derne p\u00e5, l\u00e5nte en hest af sin nabo, sp\u00e6ndte den for vognen og satte den gamle bedstemoder op i det bageste s\u00e6de, s\u00e5ledes at hun ikke kunne falde ud, n\u00e5r han k\u00f8rte til, og s\u00e5 rullede de af sted igennem skoven; da solen stod op, var de uden for en stor kro, der holdt lille Claus stille, og gik ind for at f\u00e5 noget at leve af.<\/p>\n

Kromanden havde s\u00e5 mange, mange penge, han var ogs\u00e5 en meget god mand, men hidsig, som der var peber og tobak i ham.<\/p>\n

\u201cGod morgen!\u201d sagde han til lille Claus, \u201cDu er tidlig kommet i stadskl\u00e6derne i dag!\u201d<\/p>\n

\u201cJa,\u201d sagde lille Claus, \u201cjeg skal til byen med min gamle bedstemoder, hun sidder der ude p\u00e5 vognen, jeg kan ikke f\u00e5 hende ind i stuen. Vil I ikke bringe hende et glas mj\u00f8d, men I m\u00e5 tale lovlig h\u00f8jt, for hun kan ikke godt h\u00f8re.\u201d<\/p>\n

\u201cJo, det skal jeg!\u201d sagde kromanden, og sk\u00e6nkede et stort glas mj\u00f8d, som han gik ud med til den d\u00f8de bedstemoder, der var stillet op i vognen.<\/p>\n

\u201cHer er et glas mj\u00f8d fra hendes s\u00f8n!\u201d sagde kromanden, men den d\u00f8de kone sagde da ikke et ord, men sad ganske stille!<\/p>\n

\u201cH\u00f8rer I ikke!\u201d r\u00e5bte kromanden lige s\u00e5 h\u00f8jt, han kunne, \u201cher er et glas mj\u00f8d fra hendes s\u00f8n!\u201d<\/p>\n

Endnu engang r\u00e5bte han det samme og s\u00e5 nok engang, men da hun slet ikke r\u00f8rte sig ud af stedet, blev han vred og kastede hende glasset lige ind i ansigtet, s\u00e5 mj\u00f8den l\u00f8b hende lige ned over n\u00e6sen, og hun faldt bagl\u00e6nds om i vognen, for hun var kun stillet op og ikke bundet fast.<\/p>\n

\u201cN\u00e5da!\u201d r\u00e5bte lille Claus, sprang ud af d\u00f8ren og tog kromanden i brystet! \u201cder har du sl\u00e5et min bedstemoder ihjel! Vil du bare se, der er et stort hul i hendes pande!\u201d<\/p>\n

\u201cOh det var en ulykke!\u201d r\u00e5bte kromanden og slog h\u00e6nderne sammen! \u201cdet kommer altsammen af min hidsighed! S\u00f8de lille Claus, jeg vil give dig en hel sk\u00e6ppe penge og lade din bedstemoder begrave, som om det var min egen, men ti bare stille, for ellers hugger de hovedet af mig, og det er s\u00e5 \u00e6kelt!\u201d<\/p>\n

S\u00e5 fik lille Claus en hel sk\u00e6ppe penge, og kromanden begravede den gamle bedstemoder, som det kunne v\u00e6re hans egen.<\/p>\n

Da nu lille Claus kom hjem igen med de mange penge, sendte han straks sin dreng over til store Claus, for at bede, om han ikke m\u00e5tte l\u00e5ne et sk\u00e6ppem\u00e5l.<\/p>\n

\u201cHvad for noget?\u201d sagde store Claus, \u201char jeg ikke sl\u00e5et ham ihjel! Da m\u00e5 jeg dog selv se efter,\u201d og s\u00e5 gik han selv over med sk\u00e6ppen til lille Claus.<\/p>\n

\u201cNej hvor har du dog f\u00e5et alle de penge fra?\u201d spurgte han, og spilede rigtigt \u00f8jnene op ved at se alle dem, der var kommet til.<\/p>\n

\u201cDet var min bedstemoder og ikke mig, du slog ihjel!\u201d sagde lille Claus, \u201chende har jeg nu solgt og f\u00e5et en sk\u00e6ppe penge for!\u201d<\/p>\n

\u201cDet var s\u00e5m\u00e6nd godt betalt!\u201d sagde store Claus og skyndte sig hjem, tog en \u00f8kse og slog straks sin gamle bedstemoder ihjel, lagde hende op i vognen, k\u00f8rte ind til byen, hvor apotekeren boede, og spurgte, om han ville k\u00f8be et d\u00f8dt menneske.<\/p>\n

\u201cHvem er det, og hvor har i f\u00e5et det fra?\u201d spurgte apotekeren.<\/p>\n

\u201cDet er min bedstemoder!\u201d sagde store Claus, \u201cjeg har sl\u00e5et hende ihjel, for en sk\u00e6ppe penge!\u201d<\/p>\n

\u201cGud bevare os!\u201d sagde apotekeren. \u201cI snakker over eder! sig dog ikke s\u00e5dan noget, for s\u00e5 kan I miste hovedet!\u201d Og nu sagde han ham rigtigt, hvad det var for noget forskr\u00e6kkeligt ondt, han havde gjort, og hvilket slet menneske han var, og at han burde straffes; store Claus blev da s\u00e5 forskr\u00e6kket, at han sprang lige fra apoteket ud i vognen, piskede p\u00e5 hestene og f\u00f3r hjem, men apotekeren og alle folk troede han var gal, og lod ham derfor k\u00f8re, hvorhen han ville.<\/p>\n

\u201cDet skal du f\u00e5 betalt!\u201d sagde store Claus, da han var ude p\u00e5 landevejen! \u201cja det skal du f\u00e5 betalt, lille Claus!\u201d og nu tog han, s\u00e5 snart han kom hjem, den st\u00f8rste s\u00e6k, han kunne finde, gik over til lille Claus og sagde, \u201cnu har du narret mig igen! f\u00f8rst slog jeg mine heste ihjel, s\u00e5 min gamle bedstemoder! Det er altsammen din skyld, men aldrig skal du narre mig mere,\u201d og s\u00e5 tog han lille Claus om livet og puttede ham i sin s\u00e6k, tog ham s\u00e5 p\u00e5 nakken og r\u00e5bte til ham: \u201cNu g\u00e5r jeg ud og drukner dig!\u201d<\/p>\n

Det var et langt stykke at g\u00e5, f\u00f8r han kom til \u00e5en, og lille Claus var ikke s\u00e5 let at b\u00e6re. Vejen gik lige t\u00e6t forbi kirken, orgelet spillede og folk sang s\u00e5 smukt derinde; s\u00e5 satte store Claus sin s\u00e6k med lille Claus i t\u00e6t ved kirked\u00f8ren, og t\u00e6nkte, det kunne v\u00e6re ganske godt, at g\u00e5 ind og h\u00f8re en salme f\u00f8rst, f\u00f8r han gik videre: Lille Claus kunne jo ikke slippe ud og alle folk var i kirken; s\u00e5 gik han derind.<\/p>\n

\u201cAk ja! ak ja!\u201d sukkede lille Claus inde i s\u00e6kken; han vendte sig og vendte sig, men det var ham ikke muligt at f\u00e5 l\u00f8st b\u00e5ndet op; i det samme kom der en gammel, gammel kv\u00e6gdriver, med kridhvidt h\u00e5r og en stor st\u00f8ttek\u00e6p i h\u00e5nden; han drev en hel drift af k\u00f8er og tyre foran sig, de l\u00f8b p\u00e5 s\u00e6kken, som lille Claus sad i, s\u00e5 den v\u00e6ltede.<\/p>\n

\u201cAk ja!\u201d sukkede lille Claus, \u201cjeg er s\u00e5 ung og skal allerede til himmerig!\u201d<\/p>\n

\u201cOg jeg stakkel!\u201d sagde kv\u00e6gdriveren, \u201cer s\u00e5 gammel og kan ikke komme der endnu!\u201d<\/p>\n

\u201cLuk op for s\u00e6kken!\u201d r\u00e5bte lille Claus, \u201ckryb i mit sted derind, s\u00e5 kommer du straks til himmerige!\u201d<\/p>\n

\u201cJa det vil jeg grumme gerne,\u201d sagde kv\u00e6gdriveren og l\u00f8ste op for lille Claus, der straks sprang ud.<\/p>\n

\u201cVil du s\u00e5 passe kv\u00e6get,\u201d sagde den gamle mand, og kr\u00f8b nu ind i posen, som lille Claus bandt for, og gik s\u00e5 sin vej med alle k\u00f8erne og tyrene.<\/p>\n

Lidt efter kom store Claus ud af kirken, han tog sin s\u00e6k igen p\u00e5 nakken, syntes rigtignok at den var bleven s\u00e5 let, for den gamle kv\u00e6gdriver var ikke mere end halv s\u00e5 tung, som lille Claus! \u201chvor han er blevet let at b\u00e6re! ja det er nok fordi jeg har h\u00f8rt en salme!\u201d s\u00e5 gik han hen til \u00e5en, der var dyb og stor, kastede s\u00e6kken med den gamle kv\u00e6gdriver ud i vandet og r\u00e5bte efter ham, for han troede jo, at det var lille Claus: \u201cSe s\u00e5! nu skal du ikke narre mig mere!\u201d<\/p>\n

S\u00e5 gik han hjemad, men da han kom hen, hvor vejene krydsede, m\u00f8dte han lille Claus, som drev af sted med alt sit kv\u00e6g.<\/p>\n

\u201cHvad for noget!\u201d sagde store Claus, \u201char jeg ikke druknet dig?\u201d<\/p>\n

\u201cJo!\u201d sagde lille Claus, \u201cDu kastede mig jo ned i \u00e5en for en lille halv time siden!\u201d<\/p>\n

\u201cMen hvor har du f\u00e5et alt det dejlige kv\u00e6g fra?\u201d spurgte store Claus.
\n