{"id":1142,"date":"2020-04-13T19:02:35","date_gmt":"2020-04-13T19:02:35","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1142"},"modified":"2026-03-02T17:43:19","modified_gmt":"2026-03-02T16:43:19","slug":"svinedrengen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/svinedrengen\/","title":{"rendered":"Svinedrengen – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Svinedrengen - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Svinedrengen<\/em> handler om en prins, der forelsker sig i en smuk, men forf\u00e6ngelig prinsesse. For at teste hendes karakter forkl\u00e6der han sig som en fattig svinedreng og laver sm\u00e5, magiske opfindelser: en gryde, der spiller musik, og en rangle, der kan f\u00e5 alle til at synge. Prinsessen vil ikke kysse en rigtig prins for hans \u00e6gte gaver, men hun betaler gladeligt med kys for de kunstige ting, svinedrengen laver. Da kejseren opdager hendes opf\u00f8rsel, bliver hun jaget ud af slottet, og prinsen afsl\u00f8rer sin sande identitet, f\u00f8r han vender hende ryggen.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at overfladiskhed og forf\u00e6ngelighed kan f\u00e5 \u00e9n til at miste det, der virkelig betyder noget. Etikken kredser om v\u00e6rdien af \u00e6gthed og om at se bag facaden, i stedet for at lade sig styre af pragt og pynt. Moralen er, at den, der ikke kan v\u00e6rds\u00e6tte det \u00e6gte, risikerer at st\u00e5 tilbage med ingenting, n\u00e5r sandheden kommer frem.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Svinedrengen<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Svinedrengen (1841)<\/i><\/p>\n

Der var engang en fattig prins; han havde et kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig p\u00e5, og gifte sig det ville han.<\/p>\n

Nu var det jo rigtignok noget k\u00e6kt af ham, at han turde sige til kejserens datter: \u201cVil du ha\u2019 mig?\u201d men det turde han nok, for hans navn var vidt og bredt ber\u00f8mt, der var hundrede prinsesser, som ville have sagt tak til, men se om hun gjorde det.<\/p>\n

Nu skal vi h\u00f8re:<\/p>\n

P\u00e5 prinsens faders grav voksede der et rosentr\u00e6, oh s\u00e5dant et dejligt rosentr\u00e6; det bar kun hvert femte \u00e5r blomst, og det kun en eneste, men det var en rose, der duftede s\u00e5 s\u00f8dt, at man ved at lugte til den glemte alle sine sorger og bekymringer, og s\u00e5 havde han en nattergal, der kunne synge, som om alle dejlige melodier sad i dens lille strube. Den rose og den nattergal skulle prinsessen have; og derfor kom de begge to i store s\u00f8lvfoderaler og blev s\u00e5 sendt til hende.<\/p>\n

Kejseren lod dem b\u00e6re foran sig ind i den store sal, hvor prinsessen gik og legede \u201ckomme fremmede,\u201d med sine hofdamer; og da hun s\u00e5 de store foderaler med presenterne i, klappede hun i h\u00e6nderne af gl\u00e6de.<\/p>\n

\u201cBare det var en lille missekat!\u201d sagde hun, \u2013 men s\u00e5 kom rosentr\u00e6et frem med den dejlige rose.<\/p>\n

\u201cNej, hvor den er nydelig gjort!\u201d sagde alle hofdamerne.<\/p>\n

\u201cDen er mere end nydelig!\u201d sagde kejseren, \u201cden er p\u00e6n!\u201d<\/p>\n

Men prinsessen f\u00f8lte p\u00e5 den og s\u00e5 var hun f\u00e6rdig at gr\u00e6de.<\/p>\n

\u201cFy papa!\u201d sagde hun, \u201cden er ikke kunstig, den er virkelig!\u201d<\/p>\n

\u201cFy!\u201d sagde alle hoffolkene, \u201cden er virkelig!\u201d<\/p>\n

\u201cLad os nu f\u00f8rst se, hvad der er i det andet foderal, f\u00f8r vi bliver vrede!\u201d mente kejseren, og s\u00e5 kom nattergalen frem; den sang da s\u00e5 dejligt, at man lige straks ikke kunne sige noget ondt mod den.<\/p>\n

\u201cSuperbe! charmant!\u201d sagde hofdamerne, for de snakkede alle sammen fransk, den ene v\u00e6rre, end den anden.<\/p>\n

\u201cHvor den fugl minder mig om salig kejserindens spilled\u00e5se,\u201d sagde en gammel kavaler; \u201cak ja! det er ganske den samme tone, det samme foredrag!\u201d<\/p>\n

\u201cJa!\u201d sagde kejseren, og s\u00e5 gr\u00e6d han, som et lille barn.<\/p>\n

\u201cJeg skulle dog ikke tro, den er virkelig!\u201d sagde prinsessen.<\/p>\n

\u201cJo, det er en virkelig fugl!\u201d sagde de, som havde bragt den.<\/p>\n

\u201cJa lad s\u00e5 den fugl flyve,\u201d sagde prinsessen, og hun ville p\u00e5 ingen m\u00e5de tillade, at prinsen kom.<\/p>\n

Men han lod sig ikke forknytte; han smurte sig i ansigtet med brunt og sort, trykkede kasketten ned om hovedet og bankede p\u00e5.<\/p>\n

\u201cGod dag, kejser!\u201d sagde han, \u201ckunne jeg ikke komme i tjeneste her p\u00e5 slottet.\u201d<\/p>\n

\u201cJo nok!\u201d sagde kejseren, \u201cjeg tr\u00e6nger til en, som kan passe svinene! for dem har vi mange af!\u201d<\/p>\n

\"SvinedrengenOg s\u00e5 blev prinsen ansat, som kejserlig svinedreng. Han fik et d\u00e5rligt lille kammer nede ved svinestien og her m\u00e5tte han blive; men hele dagen sad han og arbejdede, og da det var aften, havde han gjort en nydelig lille gryde, rundt om p\u00e5 den var der bj\u00e6lder og s\u00e5 snart gryden kogte, s\u00e5 ringede de s\u00e5 dejligt og spillede den gamle melodi:<\/p>\n

\u201cAch, Du lieber Augustin
\nAlles ist v\u00e6k, v\u00e6k, v\u00e6k!\u201d<\/p>\n

men det allerkunstigste var dog, at n\u00e5r man holdt fingeren ind i dampen fra gryden, s\u00e5 kunne man straks lugte hvad mad der blev lavet i hver skorsten, der var i byen; se, det var rigtignok noget andet end den rose.<\/p>\n

Nu kom prinsessen spadserende med alle sine hofdamer, og da hun h\u00f8rte melodien blev hun st\u00e5ende og s\u00e5 s\u00e5 forn\u00f8jet ud; for hun kunne ogs\u00e5 spille \u201cAch, Du lieber Augustin,\u201d det var den eneste hun kunne, men den spillede hun med \u00e9n finger.<\/p>\n

\u201cDet er jo den jeg kan!\u201d sagde hun, \u201cs\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re en dannet svinedreng! h\u00f8r! g\u00e5 ned og sp\u00f8rg ham, hvad det instrument koster!\u201d<\/p>\n

Og s\u00e5 m\u00e5tte en af hofdamerne l\u00f8be ind, men hun tog klodssko p\u00e5. –<\/p>\n

\u201cHvad vil du have for den gryde?\u201d sagde hofdamen.<\/p>\n

\u201cJeg vil have ti kys af prinsessen!\u201d sagde svinedrengen.<\/p>\n

\u201cGud bevar\u2019 os!\u201d sagde hofdamen.<\/p>\n

\u201cJa, det kan ikke v\u00e6re mindre!\u201d svarede svinedrengen.<\/p>\n

\u201cHan er jo uartig!\u201d sagde prinsessen, og s\u00e5 gik hun, \u2013 men da hun havde g\u00e5et et lille stykke s\u00e5 klang bj\u00e6lderne s\u00e5 dejligt:<\/p>\n

\u201cAch, Du lieber Augustin,
\nAlles ist v\u00e6k, v\u00e6k, v\u00e6k!\u201d<\/p>\n

\"Svinedrengen\u201cH\u00f8r,\u201d sagde prinsessen, \u201csp\u00f8rg ham, om han vil have ti kys af mine hofdamer!\u201d<\/p>\n

\u201cNej tak!\u201d sagde svinedrengen, \u201cti kys af prinsessen, eller jeg beholder gryden.\u201d<\/p>\n

\u201cHvor det er noget kedeligt noget!\u201d sagde prinsessen, \u201cmen s\u00e5 m\u00e5 I st\u00e5 for mig, at ingen f\u00e5r det at se!\u201d<\/p>\n

Og hofdamerne stillede sig op for hende, og s\u00e5 bredte de deres kjoler ud, og s\u00e5 fik svinedrengen de ti kys, og hun fik gryden.<\/p>\n

N\u00e5, der blev en forn\u00f8jelse! Hele aftenen og hele dagen m\u00e5tte gryden koge. Der var ikke \u00e9n skorsten i hele byen uden de vidste hvad der blev kogt der, b\u00e5de hos kammerherren og hos skomageren. Hofdamerne dansede og klappede i h\u00e6nderne.<\/p>\n

\u00bbVi ved hvem der skal have s\u00f8dsuppe og pandekage! Vi ved hvem der skal have gr\u00f8d og karbonade! Hvor det er interessant!\u00ab<\/p>\n

\u00bbJa, men hold ren mund, for jeg er kejserens datter!\u00ab<\/p>\n

\u00bbGud bevar\u2019 os!\u00ab sagde de allesammen!<\/p>\n

Svinedrengen, det vil sige prinsen, men de vidste jo ikke andet end at han var en virkelig svinedreng, lod ikke dagene g\u00e5 hen uden at han bestilte noget, og s\u00e5 gjorde han en skralde. N\u00e5r man svingede den rundt, klang alle de valse og hopsaer man kendte fra verdens skabelse.<\/p>\n

\u00bbMen det er superb!\u00ab sagde prinsessen idet hun gik forbi, \u00bbjeg har aldrig h\u00f8rt en dejligere komposition! H\u00f8r, g\u00e5 ind og sp\u00f8rg ham hvad det instrument koster! Men jeg kysser ikke!\u00ab<\/p>\n

\u00bbHan vil have hundrede kys af prinsessen!\u00ab sagde hofdamen som havde v\u00e6ret inde at sp\u00f8rge.<\/p>\n

\u00bbJeg tror han er gal!\u00ab sagde prinsessen, og s\u00e5 gik hun. Men da hun havde g\u00e5et et lille stykke, s\u00e5 blev hun st\u00e5ende. \u00bbMan m\u00e5 opmuntre kunsten!\u00ab sagde hun, \u00bbjeg er kejserens datter! Sig ham han skal f\u00e5 ti kys ligesom i g\u00e5r, resten kan han tage hos mine hofdamer!\u00ab<\/p>\n

\u00bbJa, men vi vil s\u00e5 n\u00f8dig!\u00ab sagde hofdamerne.<\/p>\n

\u00bbDet er snak!\u00ab sagde prinsessen, \u00bbog n\u00e5r jeg kan kysse ham, s\u00e5 kan I ogs\u00e5! Husk p\u00e5 jeg giver eder kost og l\u00f8n!\u00ab og s\u00e5 m\u00e5tte hofdamerne ind til ham igen.<\/p>\n

\u00bbHundrede kys af prinsessen,\u00ab sagde han, \u00bbeller hver beholder sit!\u00ab<\/p>\n

\u00bbSt\u00e5 for!!!\u00ab sagde hun, og s\u00e5 stillede alle hofdamerne sig for, og han kyssede da.<\/p>\n

\u00bbHvad kan det dog v\u00e6re for et opl\u00f8b dernede ved svinestien?\u00ab sagde kejseren der var tr\u00e5dt ud p\u00e5 altanen. Han gned sine \u00f8jne og satte brillerne p\u00e5. \u00bbDet er jo hofdamerne, der er p\u00e5 spil! Jeg m\u00e5 nok ned til dem!\u00ab og s\u00e5 trak han sine t\u00f8fler op bag i, for det var sko som han havde tr\u00e5dt ned.<\/p>\n

Hille den, hvor han skyndte sig!<\/p>\n

S\u00e5 snart han kom ned i g\u00e5rden, gik han ganske sagte, og hofdamerne havde s\u00e5 meget at g\u00f8re med at t\u00e6lle kyssene for at det kunne g\u00e5 \u00e6rligt til, at de slet ikke m\u00e6rkede kejseren. Han rejste sig p\u00e5 t\u00e6erne.<\/p>\n

\u00bbHvad for noget!\u00ab sagde han da han s\u00e5 de kyssedes, og s\u00e5 slog han dem i hovedet med sin t\u00f8ffel, lige idet svinedrengen fik det seksogfirsindstyvende kys. \u00bbHeraus!\u00ab sagde kejseren, for han var vred, og b\u00e5de prinsessen og svinedrengen blev sat uden for hans kejserrige.<\/p>\n

Der stod hun nu og gr\u00e6d, svinedrengen sk\u00e6ndte, og regnen skyllede ned.<\/p>\n

\u00bbAk, jeg elendige menneske!\u00ab sagde prinsessen, \u00bbhavde jeg dog taget den dejlige prins! Ak, hvor jeg er ulykkelig!\u00ab<\/p>\n

Og svinedrengen gik bag et tr\u00e6, t\u00f8rrede det sorte og brune af sit ansigt, kastede de stygge kl\u00e6der og tr\u00e5dte nu frem i sin prinsedragt, s\u00e5 dejlig at prinsessen m\u00e5tte neje ved det.<\/p>\n

\u00bbJeg er kommet til at foragte dig, du!\u00ab sagde han. \u00bbDu ville ikke have en \u00e6rlig prins! Du forstod dig ikke p\u00e5 rosen og nattergalen, men svinedrengen kunne du kysse for et spillev\u00e6rk! Nu kan du have det s\u00e5 godt!\u00ab<\/p>\n

Og s\u00e5 gik han ind i sit kongerige og lukkede d\u00f8ren i for hende, s\u00e5 kunne hun rigtignok synge:<\/p>\n

\u00bbAch, du lieber Augustin,<\/p>\n

alles ist v\u00e6k, v\u00e6k, v\u00e6k!\u00ab[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]