{"id":1144,"date":"2020-04-13T19:03:40","date_gmt":"2020-04-13T19:03:40","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1144"},"modified":"2026-03-02T17:46:12","modified_gmt":"2026-03-02T16:46:12","slug":"tommelise","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/tommelise\/","title":{"rendered":"Tommelise – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Tommelise - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Tommelise<\/em> fort\u00e6ller om en lille pige, der kun er p\u00e5 st\u00f8rrelse med en tommelfinger. Hun bliver bortf\u00f8rt af en fr\u00f8, der vil gifte hende bort til sin s\u00f8n, og senere af en majbille, der forkaster hende, fordi hun er anderledes. Hele vinteren bor hun hos en markmus, som pr\u00f8ver at tvinge hende til at gifte sig med en rig, men kold muldvarp. Tommelise l\u00e6nges efter frihed og sollys, og da hun redder en s\u00e5ret svale, f\u00e5r hun hj\u00e6lp til at flygte. Svalen f\u00f8rer hende til et varmt land, hvor hun m\u00f8der blomsterfolket og finder en prins, der er lige s\u00e5 lille som hende selv.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at mod og venlighed kan f\u00f8re \u00e9n gennem selv de sv\u00e6reste pr\u00f8velser. Etikken kredser om retten til selv at v\u00e6lge sin vej og om at v\u00e6rds\u00e6tte forskellighed. Moralen er, at den, der f\u00f8lger sit hjerte og handler med omsorg, til sidst finder et sted, hvor man h\u00f8rer til \u2013 og hvor man bliver set for den, man virkelig er.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Tommelise<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Tommelise (1835)<\/i><\/p>\n

Der var engang en kone, som s\u00e5 gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulle f\u00e5 et fra; s\u00e5 gik hun hen til en gammel heks og sagde til hende: \u201cJeg ville s\u00e5 inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige mig, hvor jeg dog skal f\u00e5 et fra?\u201d<\/p>\n

\u201cJo, det skal vi nok komme ud af!\u201d sagde heksen. \u201cD\u00e9r har du et bygkorn, det er slet ikke af den slags, som gror p\u00e5 bondemandens mark, eller som h\u00f8nsene f\u00e5r at spise, l\u00e6g det i en urtepotte, s\u00e5 skal du f\u00e5 noget at se!\u201d<\/p>\n

\u201cTak skal du have!\u201d sagde konen og gav heksen tolv skilling, gik s\u00e5 hjem, plantede bygkornet, og straks voksede der en dejlig stor blomst op, den s\u00e5 ganske ud, som en tulipan, men bladene lukkede sig t\u00e6t sammen, ligesom om den endnu var i knop.<\/p>\n

\u201cDet er en nydelig blomst!\u201d sagde konen, og kyssede den p\u00e5 de smukke r\u00f8de og gule blade, men lige i det hun kyssede, gav blomsten et stort knald, og \u00e5bnede sig. Det var en virkelig tulipan, kunne man nu se, men midt inde i blomsten, p\u00e5 den gr\u00f8nne stol, sad der en lille bitte pige, s\u00e5 fin og nydelig, hun var ikke uden en tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise.<\/p>\n

En nydelig lakeret valn\u00f8dskal fik hun til vugge, bl\u00e5 violblade var hendes madrasser og et rosenblad hendes overdyne; der sov hun om natten, men om dagen legede hun p\u00e5 bordet, hvor konen havde sat en tallerken, som hun havde lagt en hel krans om med blomster, der stak deres stilke ned i vandet; her fl\u00f8d et stort tulipanblad, og p\u00e5 dette m\u00e5tte Tommelise sidde og sejle fra den ene side af tallerknen til den anden; hun havde to hvide hesteh\u00e5r at ro med. Det s\u00e5 just dejligt ud. Hun kunne ogs\u00e5 synge, oh s\u00e5 fint og nydeligt, som man aldrig her havde h\u00f8rt.<\/p>\n

En nat, som hun l\u00e5 i sin smukke seng, kom der en h\u00e6slig skrubtudse hoppende ind af vinduet; der var en rude itu. Skrubtudsen var s\u00e5 styg, stor og v\u00e5d, den hoppede lige ned p\u00e5 bordet, hvor Tommelise l\u00e5 og sov under det r\u00f8de rosenblad.<\/p>\n

\u201cDet var en dejlig kone til min s\u00f8n!\u201d sagde skrubtudsen, og s\u00e5 tog hun fat i valn\u00f8dskallen, hvor Tommelise sov, og hoppede bort med hende gennem ruden, ned i haven.<\/p>\n

Der l\u00f8b en stor, bred \u00e5; men lige ved bredden var det sumpet og mudret; her boede skrubtudsen med sin s\u00f8n. Uh! han var ogs\u00e5 styg og f\u00e6l, lignede ganske sin moder: \u201cKoaks, koaks, brekke-ke-keks!\u201d Det var alt hvad han kunne sige, da han s\u00e5 den nydelige lille pige i valn\u00f8dskallen.<\/p>\n

\u201cSnak ikke s\u00e5 h\u00f8jt, for ellers v\u00e5gner hun!\u201d sagde den gamle skrubtudse, \u201chun kunne endnu l\u00f8be fra os, for hun er s\u00e5 let, som et svanedun! Vi vil s\u00e6tte hende ud i \u00e5en p\u00e5 et af de brede \u00e5kandeblade, det er for hende, der er s\u00e5 let og lille, ligesom en \u00f8! Der kan hun ikke l\u00f8be bort, mens vi g\u00f8r stadsstuen i stand nede under mudderet, hvor I skal bo og bygge!\u201d<\/p>\n

Ude i \u00e5en voksede der s\u00e5 mange \u00e5kander med de brede gr\u00f8nne blade, der ser ud som de flyder oven p\u00e5 vandet; det blad, som var l\u00e6ngst ude, var ogs\u00e5 det allerst\u00f8rste; d\u00e9r sv\u00f8mmede den gamle skrubtudse ud og satte valn\u00f8dskallen med Tommelise.<\/p>\n

Den lillebitte stakkel v\u00e5gnede ganske tidlig om morgnen, og da hun s\u00e5, hvor hun var, begyndte hun s\u00e5 bitterligt at gr\u00e6de, for der var vand p\u00e5 alle sider af det store gr\u00f8nne blad, hun kunne slet ikke komme i land.<\/p>\n

Den gamle skrubtudse sad nede i mudderet og pyntede sin stue op med siv og gule \u00e5knapper, der skulle v\u00e6re rigtigt net for den nye svigerdatter, sv\u00f8mmede s\u00e5 med den stygge s\u00f8n ud til bladet, hvor Tommelise stod, de ville hente hendes p\u00e6ne seng, den skulle s\u00e6ttes op i brudekamret, f\u00f8r hun selv kom der. Den gamle skrubtudse nejede s\u00e5 dybt i vandet for hende og sagde: \u201cHer skal du se min s\u00f8n, han skal v\u00e6re din mand, og I skal bo s\u00e5 dejligt nede i mudderet!\u201d<\/p>\n

\u201cKoaks, koaks! Brekkekekeks!\u201d det var alt, hvad s\u00f8nnen kunne sige.<\/p>\n

S\u00e5 tog de den nydelige lille seng og sv\u00f8mmede bort med den, men Tommelise sad ganske alene og gr\u00e6d p\u00e5 det gr\u00f8nne blad, for hun ville ikke bo hos den f\u00e6le skrubtudse eller have hendes h\u00e6slige s\u00f8n til sin mand. De sm\u00e5 fisk, som sv\u00f8mmede nede i vandet, havde nok set skrubtudsen og h\u00f8rt hvad hun sagde, derfor stak de hovederne op, de ville dog se den lille pige. S\u00e5 snart de fik hende at se, fandt de hende s\u00e5 nydelig, og det gjorde dem s\u00e5 ondt, at hun skulle ned til den stygge skrubtudse. Nej, det skulle aldrig ske. De flokkede sig nede i vandet rundt om den gr\u00f8nne stilk, der holdt bladet, hun stod p\u00e5, gnavede med t\u00e6nderne stilken over, og s\u00e5 fl\u00f8d bladet ned af \u00e5en, bort med Tommelise, langt bort, hvor skrubtudsen ikke kunne komme.<\/p>\n

\"TommeliseTommelise sejlede forbi s\u00e5 mange steder, og de sm\u00e5 fugle sad i buskene, s\u00e5 hende og sang \u201chvilken nydelig lille jomfru!\u201d Bladet med hende sv\u00f8mmede l\u00e6ngere og l\u00e6ngere bort; s\u00e5ledes rejste Tommelise udenlands.<\/p>\n

En nydelig lille hvid sommerfugl blev ved at flyve rundt omkring hende, og satte sig til sidst ned p\u00e5 bladet, for den kunne s\u00e5 godt lide Tommelise, og hun var s\u00e5 forn\u00f8jet, for nu kunne skrubtudsen ikke n\u00e5 hende og der var s\u00e5 dejligt, hvor hun sejlede; solen skinnede p\u00e5 vandet, det var ligesom det dejligste guld. S\u00e5 tog hun sit livb\u00e5nd, bandt den ene ende om sommerfuglen, den anden ende af b\u00e5ndet satte hun fast i bladet; det gled da meget hurtigere af sted og hun med, for hun stod jo p\u00e5 bladet.<\/p>\n

I det samme kom der en stor oldenborre flyvende, den fik hende at se og i \u00f8jeblikket slog den sin klo om hendes sm\u00e6kre liv og fl\u00f8j op i tr\u00e6et med hende, men det gr\u00f8nne blad sv\u00f8mmede ned af \u00e5en og sommerfuglen fl\u00f8j med, for han var bundet til bladet og kunne ikke komme l\u00f8s.<\/p>\n

Gud, hvor den stakkels Tommelise blev forskr\u00e6kket, da oldenborren fl\u00f8j op i tr\u00e6et med hende, men hun var dog allermest bedr\u00f8vet for den smukke, hvide sommerfugl, hun havde bundet fast til bladet; dersom han nu ikke kunne komme l\u00f8s, m\u00e5tte han jo sulte ihjel. Men det br\u00f8d oldenborren sig ikke noget om. Den satte sig med hende p\u00e5 det st\u00f8rste, gr\u00f8nne blad i tr\u00e6et, gav hende det s\u00f8de af blomsterne at spise og sagde, at hun var s\u00e5 nydelig, sk\u00f8nt hun slet ikke lignede en oldenborre. Siden kom alle de andre oldenborrer, der boede i tr\u00e6et, og gjorde visit; de s\u00e5 p\u00e5 Tommelise, og fr\u00f8ken-oldenborrerne trak p\u00e5 f\u00f8lehornene og sagde: \u201cHun har dog ikke mere end to ben, det ser ynkeligt ud. Hun har ingen f\u00f8lehorn!\u201d sagde den anden. \u201cHun er s\u00e5 sm\u00e6kker i livet, fy! hun ser ud ligesom et menneske! hvor hun er styg!\u201d sagde alle hun-oldenborrerne, og s\u00e5 var Tommelise dog s\u00e5 nydelig; det syntes ogs\u00e5 den oldenborre, som havde taget hende, men da alle de andre sagde, hun var h\u00e6slig, s\u00e5 troede han det til sidst ogs\u00e5 og ville slet ikke have hende; hun kunne g\u00e5, hvor hun ville. De fl\u00f8j ned af tr\u00e6et med hende og satte hende p\u00e5 en g\u00e5seurt; der gr\u00e6d hun, fordi hun var s\u00e5 styg, at oldenborrerne ikke ville have hende, og s\u00e5 var hun dog den dejligste, man kunne t\u00e6nke sig, s\u00e5 fin og klar som det sk\u00f8nneste rosenblad.<\/p>\n

Hele sommeren igennem levede den stakkels Tommelise ganske alene i den store skov. Hun flettede sig en seng af gr\u00e6sstr\u00e5 og hang den under et stort skr\u00e6ppeblad, s\u00e5 kunne det ikke regne p\u00e5 hende; hun pillede det s\u00f8de af blomsterne og spiste, og drak af duggen, der hver morgen stod p\u00e5 bladene; s\u00e5ledes gik sommer og efter\u00e5r, men nu kom vinteren, den kolde, lange vinter. Alle fuglene, der havde sunget s\u00e5 smukt for hende, fl\u00f8j deres vej, tr\u00e6erne og blomsterne visnede, det store skr\u00e6ppeblad, hun havde boet under, rullede sammen og blev kun en gul, vissen stilk, og hun fr\u00f8s s\u00e5 forskr\u00e6kkeligt, for hendes kl\u00e6der var itu og hun var selv s\u00e5 fin og lille, den stakkels Tommelise, hun m\u00e5tte fryse ihjel. Det begyndte at sne og hver snefnug, der faldt p\u00e5 hende, var, som n\u00e5r man kaster en hel skuffefuld p\u00e5 os, thi vi er store og hun var kun en tomme lang. S\u00e5 sv\u00f8bte hun sig ind i et vissent blad, men det ville ikke varme, hun rystede af kulde.<\/p>\n

T\u00e6t uden for skoven, hvor hun nu var kommet, l\u00e5 en stor kornmark, men kornet var for l\u00e6nge siden borte, kun de n\u00f8gne, t\u00f8rre stubbe stod op af den frosne jord. De var ligesom en hel skov for hende at g\u00e5 imellem, oh, hun rystede s\u00e5dan af kulde. S\u00e5 kom hun til markmusens d\u00f8r. Den var et lille hul inde under kornstubbene. Der boede markmusen lunt og godt, havde hele stuen fuld af korn, et dejligt k\u00f8kken og spisekammer. Den stakkels Tommelise stillede sig inden for d\u00f8ren, ligesom en anden fattig tiggerpige og bad om et lille stykke af et bygkorn, for hun havde i to dage ikke f\u00e5et det mindste at spise.<\/p>\n

\u201cDin lille stakkel!\u201d sagde markmusen, for det var i grunden en god gammel markmus, \u201ckom du ind i min varme stue og spis med mig!\u201d
\n