{"id":1146,"date":"2020-04-13T19:04:34","date_gmt":"2020-04-13T19:04:34","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1146"},"modified":"2026-03-25T13:01:40","modified_gmt":"2026-03-25T12:01:40","slug":"askepot","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/askepot\/","title":{"rendered":"Askepot – Br\u00f8drene Grimm"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Askepot - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Askepot<\/em> fort\u00e6ller om en ung pige, der efter sin fars d\u00f8d bliver holdt som tjener af sin onde stedmor og hendes to d\u00f8tre. Hun lever et h\u00e5rdt liv, men bevarer sin godhed og h\u00e5b. Da kongen inviterer alle unge kvinder til bal, forhindrer stedmoderen hende i at tage med. En god fe hj\u00e6lper Askepot og giver hende kjole, vogn og glassko, men kun indtil midnat. P\u00e5 slottet forelsker prinsen sig i hende, men hun m\u00e5 flygte, f\u00f8r magien brydes, og efterlader en enkelt glassko. Prinsen s\u00f8ger gennem hele riget, og da skoen passer Askepot, bliver hun anerkendt for den, hun virkelig er, og f\u00e5r sin frihed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at venlighed og t\u00e5lmodighed kan overvinde uretf\u00e6rdighed. Etikken kredser om v\u00e6rdien af indre styrke og om ikke at lade sig definere af andres misundelse. Moralen er, at sand karakter og godhed til sidst bliver set \u2013 og at selv den mest ydmyge kan finde sin plads, n\u00e5r hun f\u00e5r lov at tr\u00e6de frem i sit eget lys.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Askepot<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” font_size=”14″]Br\u00f8drene Grimms eventyr: Askepot (udgivet i 1634)<\/em><\/p>\n

Der var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun f\u00f8lte, at d\u00f8den n\u00e6rmede sig, kaldte hun p\u00e5 sin eneste datter og sagde: “Bliv ved at v\u00e6re from og god, min lille pige, s\u00e5 vil den gode Gud nok hj\u00e6lpe dig. Og n\u00e5r jeg kommer i himlen, vil jeg se ned p\u00e5 dig, og mine tanker vil f\u00f8lge dig, hvor du g\u00e5r.” Derp\u00e5 lukkede hun sine \u00f8jne og d\u00f8de. Pigen gik hver dag ud til sin mors grav og gr\u00e6d og blev ved at v\u00e6re from og god. Da det blev vinter, bredte sneen et hvidt d\u00e6kke over graven, og da for\u00e5ret kom og solen tog det bort, tog manden sig en anden kone.<\/p>\n

\"AskepotDenne kone havde to d\u00f8tre. De havde smukke ansigter, men deres hjerter var onde og h\u00e5rde. Der begyndte nu en slem tid for den stakkels steddatter. “Skal den dumme t\u00f8s sidde herinde i stuen hos os,” sagde de onde piger, “den, der vil have noget at spise, m\u00e5 arbejde for det. Ud i k\u00f8kkenet med den kokket\u00f8s.” De tog hendes smukke kl\u00e6der fra hende og gav hende en gammel gr\u00e5 kjole og tr\u00e6sko. “Se hvor prinsessen er fin,” r\u00e5bte de leende og jog hende ud i k\u00f8kkenet. Der m\u00e5tte hun arbejde strengt fra morgen til aften, st\u00e5 op f\u00f8r daggry og hente vand og g\u00f8re ild p\u00e5, lave mad og vaske op. Oven i k\u00f8bet gjorde s\u00f8strene hende al den fortr\u00e6d, de kunne, og kastede \u00e6rter og b\u00f8nner i asken, s\u00e5 hun m\u00e5tte have det besv\u00e6r at samle dem op igen. Om aftenen, n\u00e5r hun var tr\u00e6t, havde hun ingen seng, hun kunne l\u00e6gge sig i, men m\u00e5tte sove ved siden af skorstenen. Det var da intet under, at hun altid var st\u00f8vet og snavset, og hun blev derfor kaldt Askepot.<\/p>\n

En gang, da faderen skulle til marked, spurgte han sine stedd\u00f8tre, hvad han skulle bringe med hjem til dem. “Smukke kl\u00e6der,” sagde den ene, “Perler og \u00e6delstene,” bad den anden. “Men hvad vil du have, Askepot?” – “M\u00e5 jeg f\u00e5 den f\u00f8rste gren, der st\u00f8der imod din hat, n\u00e5r du g\u00e5r hjem,” sagde hun. Han k\u00f8bte da ogs\u00e5 nye kl\u00e6der og perler og \u00e6delstene til sine to d\u00f8tre. P\u00e5 hjemvejen l\u00f8b han mod en gren, som puffede hatten af hovedet p\u00e5 ham, og han huskede nu, hvad Askepot havde bedt ham om, og br\u00e6kkede den af. Da han kom hjem, gav han hver af sine d\u00f8tre, hvad de havde \u00f8nsket sig. Askepot gik ud og plantede grenen p\u00e5 sin mors grav, og hendes t\u00e5rer faldt ned p\u00e5 jorden. Grenen voksede til og blev til et pr\u00e6gtigt tr\u00e6. Askepot gik hver dag ud og satte sig under tr\u00e6et og gr\u00e6d. S\u00e5 kom der en hvid fugl flyvende og satte sig i tr\u00e6et, og n\u00e5r hun bad om noget, kastede den det ned i sk\u00f8det p\u00e5 hende.<\/p>\n

P\u00e5 denne tid traf kongen forberedelser til en stor fest. Alle smukke jomfruer i hele landet var indbudt, for at hans s\u00f8n kunne v\u00e6lge sig en brud iblandt dem. Da de to steds\u00f8stre fik at vide, at de ogs\u00e5 skulle med, blev de i godt hum\u00f8r og sagde til Askepot: “Kom og red vores h\u00e5r og b\u00f8rst vore sko. Nu skal vi til bryllup i kongens slot.” Askepot gjorde det, men gr\u00e6d, for hun ville ogs\u00e5 gerne til fest, og hun bad s\u00e5 stedmoderen om hun m\u00e5tte komme med. “Vil du til bryllup?” spurgte hun h\u00e5nligt. “Du er sort som jorden og har hverken sko eller kl\u00e6der.” Da hun blev ved med at bede, sagde stedmoderen: “Nu kaster jeg denne sk\u00e5l b\u00f8nner i asken. Hvis du kan samle dem op inden to timer, skal du f\u00e5 lov til at g\u00e5 med.” Askepot gik nu ud i haven og r\u00e5bte: “Kom alle mine duer og alle sm\u00e5 fugle under himlen og hj\u00e6lp mig.<\/p>\n

Saml b\u00f8nnerne op, som I kan bedst,
\nAskepot skal i aften til fest.”<\/i><\/p>\n

Straks kom to hvide duer flyvende ind ad k\u00f8kkenvinduet, og efter dem kom en hel m\u00e6ngde andre fugle. Allesammen gav de sig til at samle b\u00f8nnerne op, og i mindre end en time var de f\u00e6rdige. Pigen bragte stedmoderen sk\u00e5len og troede, at hun nu fik lov til at komme med til brylluppet. Men hun sagde: “Du bliver bare til latter, Askepot, du har jo ingen kl\u00e6der.” Da pigen gav sig til at gr\u00e6de, sagde hun: “Hvis du p\u00e5 en time kan samle disse to sk\u00e5le b\u00f8nner op af asken, skal du f\u00e5 lov til at komme med.” Askepot gik igen ud i haven og sagde: “Kom mine duer og alle sm\u00e5 fugle og hj\u00e6lp mig.<\/p>\n

Saml b\u00f8nnerne op, som I kan bedst,
\nAskepot skal i aften til fest.”<\/i><\/p>\n

Da kom alle fuglene flyvende ind ad vinduet, og inden en halv time var g\u00e5et, havde de samlet alle b\u00f8nnerne sammen i sk\u00e5len. Pigen blev glad og troede, at hun nu skulle f\u00e5 lov til at komme med, men stedmoderen sagde: “Det kan slet ikke nytte noget, du kommer ikke med alligevel. Du har ingen kl\u00e6der og kan heller ikke danse, s\u00e5 vi kom bare til at skamme os over dig.” Derp\u00e5 k\u00f8rte hun af sted med sine to d\u00f8tre.<\/p>\n

Da de var g\u00e5et, skyndte Askepot sig ud p\u00e5 sin mors grav, stillede sig under tr\u00e6et og sagde:<\/p>\n

“Lille tr\u00e6, jeg beder dig,
\nkast guld og s\u00f8lv herned til mig.”<\/i><\/p>\n

Fuglen kastede straks en guld- og s\u00f8lvindvirket kjole og et par perlebroderede sko ned til hende. Hun tog det hurtigt p\u00e5 og gik op p\u00e5 slottet. Hendes stedmor og steds\u00f8stre kunne ikke kende hende igen, men troede, det var en fremmed prinsesse. Det faldt dem ikke et \u00f8jeblik ind at t\u00e6nke p\u00e5 Askepot, som de troede sad derhjemme ved skorstenen i alt snavset og st\u00f8vet. Prinsen kom hen, tog hende i h\u00e5nden og dansede med hende og ville slet ikke give slip p\u00e5 hende igen, og n\u00e5r en anden kom og bukkede for hende, sagde han: “Hun danser med mig.”<\/p>\n

Om aftenen ville hun g\u00e5 hjem, og konges\u00f8nnen ville g\u00e5 med hende for at f\u00e5 at vide, hvem hun var. Men hun l\u00f8b foran ham og gemte sig i dueslaget. Konges\u00f8nnen ventede, til hendes far kom hjem, og fortalte ham da, at pigen var sprunget ind i dueslaget. “Det skulle da vel aldrig v\u00e6re Askepot,” t\u00e6nkte faderen og fik fat p\u00e5 en \u00f8kse og huggede dueslaget itu, men der var ingen derinde. Da de gik ind i huset, l\u00e5 Askepot ved ovnen i sine gamle, snavsede kl\u00e6der. Hun var i en fart sprunget ud p\u00e5 den anden side af dueslaget og var l\u00f8bet ud p\u00e5 sin mors grav og havde taget sin fine kjole af. S\u00e5 var hun trukket i sine s\u00e6dvanlige laser og havde lagt sig i asken ude i k\u00f8kkenet.<\/p>\n

Da de allesammen igen n\u00e6ste dag var taget til festen, gik Askepot ud til tr\u00e6et og sagde:<\/p>\n

“Lille tr\u00e6, jeg beder dig,
\nkast guld og s\u00f8lv herned til mig.”<\/i><\/p>\n

Straks kastede fuglen en kjole ned til hende, og den var endnu smukkere end den forrige. Alle forbavsedes over hendes sk\u00f8nhed, og konges\u00f8nnen kom straks hen og dansede med hende. N\u00e5r der kom en anden og bukkede for hende, sagde han: “Hun danser med mig.” Om aftenen ville hun hjem, og konges\u00f8nnen gik med for at se, hvor hun boede, men hun l\u00f8b fra ham og ind i haven bagved huset. Der klatrede hun i en fart op i et stort p\u00e6retr\u00e6, og prinsen kunne ikke begribe, hvor hun var blevet af. Han ventede til faderen kom hjem og sagde s\u00e5 til ham: “Pigen er sluppet fra mig igen, jeg tror hun er klatret op i p\u00e6retr\u00e6et.” – “Det skulle da vel aldrig v\u00e6re Askepot,” t\u00e6nkte faderen hentede en \u00f8kse og huggede tr\u00e6et om, men der sad ingen deroppe. Og da de kom ind i k\u00f8kkenet l\u00e5 Askepot i asken, som hun plejede. Hun var sprunget ned p\u00e5 den anden side af tr\u00e6et, havde bragt kl\u00e6derne ud p\u00e5 graven og havde atter taget sine gamle pjalter p\u00e5.<\/p>\n

Dagen efter gik Askepot igen ud p\u00e5 sin mors grav og sagde:<\/p>\n

“Lille tr\u00e6, jeg beder dig,
\nkast guld og s\u00f8lv herned til mig.”<\/i><\/p>\n

Den kjole, fuglen nu kastede ned til hende, var pr\u00e6gtigere end nogen af de forrige, og skoene var helt forgyldte. Alle bryllupsg\u00e6sterne blev betagne af hendes store sk\u00f8nhed. Konges\u00f8nnen dansede med hende hele aftenen, og var der nogen anden, som bukkede for hende, sagde han: “Hun danser med mig.”<\/p>\n

\"AskepotOm aftenen ville Askepot hjem, og konges\u00f8nnen ville f\u00f8lge hende, men hun slap igen fra ham. Hendes venstre sko blev imidlertid h\u00e6ngende fast i noget beg, som han havde ladet trappen sm\u00f8re over med. Konges\u00f8nnen tog den lille gyldne sko, gik til Askepots far og sagde: “Jeg gifter mig kun med den, der kan passe denne sko.” Da s\u00f8strene h\u00f8rte det, blev de glade, for de havde smukke f\u00f8dder begge to. Den \u00e6ldste tog skoen og ville pr\u00f8ve den, og hendes mor hjalp hende. Men hun kunne ikke f\u00e5 plads til den store t\u00e5, hvor meget hun end anstrengte sig, og moderen rakte hende herfor en kniv og sk\u00e6r: “Sk\u00e6r t\u00e5en af. N\u00e5r du f\u00f8rst er blevet dronning, beh\u00f8ver du jo ikke at g\u00e5.” Pigen gjorde det, fik skoen p\u00e5 og bed smerten i sig. Derp\u00e5 gik hun ind til prinsen, der tog hende foran sig p\u00e5 hesten og red af sted med hende. Da de kom forbi Askepots mors grav, sad der to hvide duer i tr\u00e6et og sang:<\/p>\n

“Konges\u00f8n, se blodet v\u00e6lder
\npurpurr\u00f8dt af skoen ud.
\nOg den r\u00f8de flod fort\u00e6ller
\ndet er ej den rette brud.”<\/i><\/p>\n

Prinsen s\u00e5 nu, at blodet str\u00f8mmede ud af skoen. Han red s\u00e5 hjem med pigen og sagde, at den anden s\u00f8ster skulle pr\u00f8ve skoen. Hun fik da ogs\u00e5 lykkelig og vel t\u00e6erne ned i den, men h\u00e6len var for stor. “Sk\u00e6r et stykke af h\u00e6len,” sagde hendes mor og rakte hende en kniv, “n\u00e5r du bliver dronning beh\u00f8ver du jo ikke at g\u00e5.” Pigen gjorde det, fik foden klemt ned i skoen og bed smerten i sig. Konges\u00f8nnen tog hende nu foran sig p\u00e5 hesten og red hjem med hende, men da de kom forbi graven sad duerne i tr\u00e6et og sang:<\/p>\n

“Konges\u00f8n, se blodet v\u00e6lder
\npurpurr\u00f8dt af skoen ud.
\nOg den r\u00f8de flod fort\u00e6ller
\ndet er ej den rette brud.”<\/i><\/p>\n

\"AskepotHan s\u00e5 nu, at skoen var fuld af blod og hendes hvide str\u00f8mpe var helt r\u00f8d. Han red straks hjem med hende og sagde: “Det er heller ikke hende, har I ikke flere d\u00f8tre?” – “Nej,” svarede manden, “ja, det vil sige, min f\u00f8rste kone havde nok en datter, som vi kalder Askepot, men hende kan det umuligt v\u00e6re.” Konges\u00f8nnen bad, om hun m\u00e5tte komme ind, men stedmoderen sagde: “Nej, det kan virkelig ikke g\u00e5 an, s\u00e5 snavset som hun er,” men prinsen ville absolut have det, og de kaldte s\u00e5 endelig p\u00e5 hende. Hun vaskede f\u00f8rst sit ansigt og sine h\u00e6nder og gik s\u00e5 ind og nejede for konges\u00f8nnen, der rakte hende skoen. Hun pr\u00f8vede den, og den passede hende, som den var syet til hende. Og da hun rejste sig, og konges\u00f8nnen s\u00e5 hendes ansigt, kendte han hende straks igen. “Det er den rigtige,” r\u00e5bte han glad. Stedmoderen og hendes to d\u00f8tre blev blege af raseri, da prinsen tog Askepot foran sig p\u00e5 hesten og red af sted med hende. Da de kom til graven, sad de to hvide duer i tr\u00e6et og sang:<\/p>\n

“Konges\u00f8n, den rette kvinde
\nf\u00f8rer du til dit palads,
\ningen r\u00f8de dr\u00e5ber rinde,
\nskoen foden er tilpas.<\/i><\/p>\n

Askepot kaldte p\u00e5 dem, og de kom straks flyvende og satte sig p\u00e5 hendes skuldre.<\/p>\n

Da brylluppet skulle fejres kom de to s\u00f8stre og ville indsmigre sig hos Askepot, fordi de t\u00e6nkte der m\u00e5ske kunne falde noget godt af til dem. Da prinsen og hans brud gik til kirke, gik den \u00e6ldste p\u00e5 h\u00f8jre og den yngste p\u00e5 venstre side, og duerne, der sad p\u00e5 Askepots skuldre, fl\u00f8j da hen og hakkede et \u00f8je ud p\u00e5 hver af dem. Da de gik ud, gik den yngste p\u00e5 h\u00f8jre og den \u00e6ldste p\u00e5 venstre side og nu hakkede duerne deres andet \u00f8je ud. S\u00e5ledes blev de blinde for resten af deres liv til straf for, at de havde v\u00e6ret s\u00e5 onde.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]