{"id":1148,"date":"2020-04-13T19:05:21","date_gmt":"2020-04-13T19:05:21","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1148"},"modified":"2026-03-02T22:31:06","modified_gmt":"2026-03-02T21:31:06","slug":"den-lille-roedhaette","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/den-lille-roedhaette\/","title":{"rendered":"Den lille r\u00f8dh\u00e6tte – Br\u00f8drene Grimm"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Den lille r\u00f8dh\u00e6tte - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Den lille R\u00f8dh\u00e6tte<\/em> fort\u00e6ller om en pige, der bliver sendt gennem skoven for at bes\u00f8ge sin syge bedstemor med en kurv mad. Undervejs m\u00f8der hun ulven, som lokker hende til at afsl\u00f8re, hvor hun er p\u00e5 vej hen. Ulven skynder sig i forvejen, sluger bedstemor og l\u00e6gger sig i sengen forkl\u00e6dt som hende. Da R\u00f8dh\u00e6tte ankommer, opdager hun for sent, at \u201cbedstemor\u201d ikke er, hvem hun ligner. I nogle versioner bliver b\u00e5de hun og bedstemor reddet af en j\u00e6ger, mens andre slutter m\u00f8rkere. F\u00e6lles er advarslen mod at lade sig narre af det, der ser venligt ud p\u00e5 overfladen.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at tillid kr\u00e6ver omtanke, og at farer ofte gemmer sig bag et uskyldigt ydre. Etikken kredser om ansvar, lydighed og konsekvenserne af at afvige fra den sikre vej. Moralen er, at man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom og ikke lade sig forf\u00f8re af smigrende ord \u2013 for selv den mest harml\u00f8se sti kan f\u00f8re til problemer, hvis man ikke t\u00e6nker sig om.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Den lille r\u00f8dh\u00e6tte<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” font_size=”14″]Br\u00f8drene Grimms eventyr: Den lille r\u00f8dh\u00e6tte (udgivet p\u00e5 fransk i 1697)<\/i><\/p>\n

Der var engang en s\u00f8d, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt hun skulle g\u00f8re det for hende. En gang gav hun hende en lille r\u00f8d fl\u00f8jlshue, der kl\u00e6dte hende s\u00e5 godt, at hun altid gik med den, og derfor blev hun kaldt R\u00f8dh\u00e6tte. En dag sagde hendes mor til hende: “Se her, lille R\u00f8dh\u00e6tte, her har du et stykke kage og en flaske vin, kan du bringe det hen til bedstemor. Hun er syg og svag, s\u00e5 det vil nok styrke hende. Du m\u00e5 helst g\u00e5 med det samme, f\u00f8r det bliver alt for varmt, men g\u00e5 nu p\u00e6nt den lige vej og pas p\u00e5, du ikke falder og sl\u00e5r flasken itu. Og husk s\u00e5 at sige goddag straks, n\u00e5r nu kommer ind i stuen, og st\u00e5 ikke f\u00f8rst og se dig om.”<\/p>\n

\"Den“Jeg skal nok huske det altsammen,” sagde R\u00f8dh\u00e6tte og gav sin mor h\u00e5nden p\u00e5 det. Bedstemoderen boede ude i skoven, en halv times gang fra landsbyen. Da R\u00f8dh\u00e6tte kom ind i skoven m\u00f8dte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den er. “Goddag, R\u00f8dh\u00e6tte,” sagde den. “Goddag,” svarede hun. “Hvor skal du hen s\u00e5 tidlig?” – “Jeg skal til bedstemor.” – “Hvad er det, du har under forkl\u00e6det?” – “Det er kager og vin. Vi har bagt i g\u00e5r, og nu skal stakkels, gamle bedste ogs\u00e5 have noget med.” – “Hvor bor din bedstemor, lille R\u00f8dh\u00e6tte?” – “\u00c5h, det er vel et kvarters gang herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetr\u00e6er, du ved nok.” – “D\u00e9t er \u00e9n rigtig l\u00e6kker lille mundfuld*,” t\u00e6nkte ulven ved sig selv, “hun vil nok smage bedre end den gamle. Nu vil jeg b\u00e6re mig rigtig snildt ad, s\u00e5 jeg f\u00e5r fat i dem begge to.” Den fulgte nu R\u00f8dh\u00e6tte et lille stykke p\u00e5 vej, og lidt efter sagde den til hende: “Se engang de dejlige blomster, R\u00f8dh\u00e6tte, du ser dig slet ikke om. Du h\u00f8rer vist ikke engang, hvor k\u00f8nt fuglene synger. Du skynder dig liges\u00e5 meget, som om du skulle i skole, og der er dog s\u00e5 dejligt herude i skoven.”<\/p>\n

R\u00f8dh\u00e6tte s\u00e5 sig om. Solstr\u00e5lerne skinnede mellem bladene ned p\u00e5 de mange k\u00f8nne blomster, og hun t\u00e6nkte: “Bedstemor ville sikkert blive glad for en buket blomster. Det er s\u00e5 tidligt, s\u00e5 jeg kan godt n\u00e5 at plukke nogle.” Hun gik nu ind mellem tr\u00e6erne og begyndte at plukke, men n\u00e5r hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget k\u00f8nnere l\u00e6ngere borte, og p\u00e5 den m\u00e5de kom hun dybere og dybere ind i skoven. Ulven gik imidlertid den lige vej til bedstemoderens hus og bankede p\u00e5: “Hvem er det,” spurgte hun. “Det er mig, lille R\u00f8dh\u00e6tte, med kager og vin til dig,” svarede ulven. “Tryk p\u00e5 klinken,” r\u00e5bte bedstemoderen, “jeg er s\u00e5 d\u00e5rlig, at jeg ikke kan st\u00e5 op.” Ulven trykkede p\u00e5 klinken, s\u00e5 d\u00f8ren gik op, og uden at sige et ord gik den lige hen til sengen og slugte den gamle bedstemor. S\u00e5 tog den hendes kl\u00e6der p\u00e5, lagde sig i sengen og trak forh\u00e6nget for.<\/p>\n

\"DenR\u00f8dh\u00e6tte havde imidlertid plukket lige s\u00e5 mange blomster, hun kunne b\u00e6re, og kom langt om l\u00e6nge hen til huset. Hun kunne ikke forst\u00e5, at d\u00f8ren var \u00e5ben, og da hun kom ind i stuen, blev hun s\u00e5 underlig til mode, og det kunne hun slet ikke begribe, for hun holdt ellers s\u00e5 meget af at v\u00e6re hos sin bedstemor. “Goddag,” sagde hun, men der var ingen, som svarede. Hun gik s\u00e5 hen til sengen og trak forh\u00e6nget til side, og der l\u00e5 bedstemoderen med natkappen trukket dybt ned i panden og s\u00e5 s\u00e5 underlig ud. “Sikke lange \u00f8rer du har, bedstemor,” sagde R\u00f8dh\u00e6tte. “Det er for at jeg bedre kan h\u00f8re, hvad du siger.” – “Og sikke store \u00f8jne du har, bedstemor.” – “Det er for at jeg bedre kan se dig.” – “Men sikke store h\u00e6nder du har, bedstemor.” – “S\u00e5 kan jeg bedre holde p\u00e5 dig.” – “Men, bedstemor, sikken en forf\u00e6rdelig stor mund du har.” – “Det er for at jeg bedre kan \u00e6de dig,” sagde ulven, og i samme \u00f8jeblik sprang den ud af sengen og slugte den stakkels lille R\u00f8dh\u00e6tte.<\/p>\n

Da ulven nu havde f\u00e5et sin lyst styret, lagde den sig igen i sengen og snorkede s\u00e5 huset rystede. J\u00e6geren gik netop forbi og t\u00e6nkte: “Det er dog l\u00f8jerligt, s\u00e5 den gamle kone snorker. Det er bedst, jeg g\u00e5r ind og ser, om der er noget i vejen.” Han gik ind i stuen og fandt ulven liggende i sengen. “Nu har jeg dig da endelig, din gamle synder,” sagde han, “jeg har rigtignok l\u00e6nge s\u00f8gt efter dig.” Han skulle lige til at skyde den, da han kom i tanker om, at ulven kunne have slugt den gamle bedstemor, og at hun m\u00e5ske var levende endnu. Han tog derfor sin kniv og begyndte at sk\u00e6re ulvens bug op. Da han havde gjort et par snit, s\u00e5 han den r\u00f8de hue skinne, og lidt efter sprang den lille pige ud og r\u00e5bte: “Nej, hvor jeg var bange. Der var s\u00e5 m\u00f8rkt i ulvens mave.” Den gamle bedstemor kom ogs\u00e5 ud, men hun var meget forpustet og kunne n\u00e6sten ikke f\u00e5 vejret. R\u00f8dh\u00e6tte hentede i en fart nogle store sten og puttede dem ind i maven p\u00e5 ulven, og da den v\u00e5gnede og ville l\u00f8be sin vej, faldt den om og var d\u00f8d med det samme.<\/p>\n

De var alle tre meget glade. J\u00e6geren trak skindet af ulven og tog det med sig hjem, bedstemoderen spiste kage og drak vin og kom igen til h\u00e6gterne, og lille R\u00f8dh\u00e6tte lovede sig selv, at hun aldrig mere ville l\u00f8be ind i skoven, n\u00e5r hendes mor havde forbudt hende det.<\/p>\n

\n

Man fort\u00e6ller ogs\u00e5, at da R\u00f8dh\u00e6tte en anden gang ville bringe sin bedstemor nogle kager, m\u00f8dte hun igen en ulv, som ville lokke hende ind i skoven. Men R\u00f8dh\u00e6tte tog sig vel i agt og gik lige hen og fortalte sin bedstemor, at hun havde m\u00f8dt en ulv. “Den s\u00e5 s\u00e5 ond ud,” sagde hun, “s\u00e5 jeg er vis p\u00e5, den havde spist mig, hvis det ikke havde v\u00e6ret p\u00e5 den vej, hvor der kommer s\u00e5 mange mennesker forbi.” – “Lad os lukke d\u00f8ren, s\u00e5 den ikke kan komme herind,” sagde bedstemoderen. Kort efter bankede ulven p\u00e5 d\u00f8ren og sagde: “Luk op, bedstemor, det er R\u00f8dh\u00e6tte der kommer med kager til dig.” De svarede ikke, og ulven listede sig nogle gange rundt om huset, men sprang til sidst op p\u00e5 taget for at vente der, til R\u00f8dh\u00e6tte gik hjem om aftenen, og s\u00e5 snige sig efter hende og \u00e6de hende i m\u00f8rket. Men bedstemoderen m\u00e6rkede nok, hvad den havde i sinde. Udenfor huset stod der et stort stentrug, og hun sagde nu til pigen: “Jeg har kogt p\u00f8lser i g\u00e5r, lille R\u00f8dh\u00e6tte. Tag det vand, jeg har kogt dem i, og h\u00e6ld det ud i truget.” R\u00f8dh\u00e6tte gjorde det, og lugten af p\u00f8lserne tr\u00e6ngte op til ulven. Den snusede og kiggede ned, og strakte til sidst hals, s\u00e5 den tabte ligev\u00e6gten og gled ned ad taget, lige i det store trug og druknede. Men R\u00f8dh\u00e6tte gik glad hjem, og der var ingen, som gjorde hende noget.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]