{"id":1150,"date":"2020-04-13T19:05:53","date_gmt":"2020-04-13T19:05:53","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1150"},"modified":"2026-03-02T22:33:45","modified_gmt":"2026-03-02T21:33:45","slug":"hans-og-grete","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/hans-og-grete\/","title":{"rendered":"Hans og Grete – Br\u00f8drene Grimm"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Hans og Grete - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Hans og Grete<\/em> fort\u00e6ller om to s\u00f8skende, der bliver efterladt i skoven af deres fattige for\u00e6ldre. Efter at have vandret l\u00e6nge finder de et hus lavet af kage, sukker og br\u00f8d, hvor en gammel heks lokker dem indenfor. Hun fanger Hans i et bur og tvinger Grete til at arbejde, mens hun planl\u00e6gger at spise dem begge. Grete narrer heksen til at kravle ind i ovnen og skubber hende ind, s\u00e5 hun og Hans kan slippe fri. De finder heksens skjulte skatte og vender hjem til deres far, hvor familien genforenes i tryghed og velstand.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at mod og sammenhold kan overvinde selv de m\u00f8rkeste farer. Etikken kredser om s\u00e5rbarhed, fattigdom og de valg, man tr\u00e6ffer under pres, men ogs\u00e5 om b\u00f8rns evne til at handle klogt, n\u00e5r voksne svigter. Moralen er, at styrke ikke altid kommer fra magt, men fra opfindsomhed, loyalitet og viljen til at beskytte dem, man elsker.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Hans og Grete<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” font_size=”14″]Br\u00f8drene Grimms eventyr: Hans og Grete (udgivet i 1812)<\/i><\/p>\n

Ved udkanten af en stor skov boede der en fattig br\u00e6ndehugger med sin kone og sine to b\u00f8rn. Drengen hed Hans og pigen hed Grete. De havde kun lidt at bide og br\u00e6nde og engang, da der var dyrtid i landet, vidste manden slet ikke, hvordan han skulle skaffe det daglige br\u00f8d. Om aftenen, da han var kommet i seng og l\u00e5 og t\u00e6nkte over sin ulykke, sukkede han og sagde til sin kone: “Hvad skal der dog blive af os. Vi har slet ingen mad til b\u00f8rnene, knap nok til os selv.” – “Ved du hvad,” sagde konen, “i morgen tidlig f\u00f8lger vi b\u00f8rnene ind i den t\u00e6tte skov, og t\u00e6nder et b\u00e5l der. Vi giver dem hver et stykke br\u00f8d, og s\u00e5 g\u00e5r vi p\u00e5 arbejde. De kan ikke finde hjem igen, og s\u00e5 er vi af med dem.” – “Nej, det g\u00f8r jeg ikke,” sagde manden, “jeg kan virkelig ikke n\u00e6nne at lade mine b\u00f8rn blive ganske alene i den store skov. De bliver jo \u00e6dt af de vilde dyr.” – “Du er et rigtigt tossehovede,” sagde hans kone vredt, “vi d\u00f8r jo allesammen af sult. Du kan s\u00e5m\u00e6nd godt begynde at t\u00f8mre kisterne sammen.” Hun blev ved at plage ham, til han gav efter. “Men det g\u00f8r mig dog skr\u00e6kkelig ondt for de stakkels b\u00f8rn,” sagde han.<\/p>\n

De to b\u00f8rn havde ikke kunnet sove af sult og havde h\u00f8rt, hvad deres mor havde sagt. Grete gr\u00e6d og sagde til Hans: “Nu er det ude med os.” – “V\u00e6r stille, Grete,” svarede han, “jeg skal nok finde p\u00e5 r\u00e5d.” Da de gamle var faldet i s\u00f8vn, stod han op og listede sig ud. M\u00e5nen skinnede klart, og de hvide kiselstene, der l\u00e5 udenfor p\u00e5 vejen, lyste som s\u00f8lv. Han stoppede sine lommer fulde af dem og gik hjem igen og sagde til Grete: “L\u00e6g du dig kun roligt til at sove, lille s\u00f8ster. Den gode Gud vil ikke forlade os.” Derp\u00e5 kr\u00f8b han op i sin seng igen.<\/p>\n

Da det gryede ad dag, v\u00e6kkede konen b\u00f8rnene. “St\u00e5 op I dovenkroppe,” sagde hun, “nu skal vi ud i skoven og hente br\u00e6nde.” Hun gav hver af dem et stykke br\u00f8d og sagde: “Der har I jeres middagsmad. Mere f\u00e5r I ikke.” Grete tog br\u00f8det ind under forkl\u00e6det, fordi Hans havde lommen fuld af sten, og de begav sig nu allesammen p\u00e5 vej. Da de havde g\u00e5et et lille stykke, stod Hans stille og vendte sig om og kiggede efter huset, og da de var kommet lidt videre, vendte han sig om igen. “Hvorfor vender du dig hele tiden om?” spurgte faderen, “det har vi ikke tid til, tag benene med dig.” – “Jeg ser efter min hvide kat,” sagde Hans, “den sidder oppe p\u00e5 taget og vil sige farvel til mig.” – “Hvor du dog kan vr\u00f8vle,” sagde moderen, “det er jo ikke andet end solen, der skinner p\u00e5 skorstenen.” Hans havde imidlertid slet ikke kigget efter katten, men bare kastet kiselstene bagved sig p\u00e5 vejen.<\/p>\n

Da de var kommet dybt ind i skoven, sagde faderen: “Kan I nu samle br\u00e6nde, lille b\u00f8rn. S\u00e5 t\u00e6nder jeg ild, for at I ikke skal fryse.” Hans og Grete samlede en lille bunke riskviste, faderen stak ild p\u00e5 det, og da det var kommet godt i brand, sagde konen: “S\u00e6t jer s\u00e5 ned ved ilden og hvil jer, mens vi g\u00e5r ind i skoven og hugger br\u00e6nde. N\u00e5r vi er f\u00e6rdige, kommer vi igen og henter jer.”<\/p>\n

\"HansHans og Grete satte sig ved ilden, og ved middagstid spiste de deres t\u00f8rre br\u00f8d. De kunne h\u00f8re slagene af en \u00f8kse og troede derfor, at faderen var i n\u00e6rheden, men lyden kom kun af, at han havde bundet en gren fast ved et tr\u00e6, og nu slog vinden den derimod. Til sidst blev de s\u00f8vnige og faldt da ogs\u00e5 i s\u00f8vn, og da de v\u00e5gnede var det allerede m\u00f8rk nat. Grete gav sig til at gr\u00e6de. “Hvordan skal vi dog finde ud af skoven,” sagde hun. Men Hans tr\u00f8stede hende. “Vent bare til m\u00e5nen kommer frem,” sagde han, “s\u00e5 skal vi nok finde vej hjem.” Og da m\u00e5nen var st\u00e5et op, tog Hans sin s\u00f8ster i h\u00e5nden og de lysende kiselstene viste ham vej. De gik hele natten, og f\u00f8rst om morgenen n\u00e5ede de deres fars hus. De bankede p\u00e5, og da konen lukkede op og s\u00e5, at det var dem, sagde hun: “Hvor har I dog v\u00e6ret henne, I slemme b\u00f8rn. Vi troede slet ikke, I var kommet hjem mere.” Men faderen blev glad, da han s\u00e5 dem, for han havde haft samvittighedsnag, fordi han havde ladet dem blive alene tilbage i skoven.<\/p>\n

Kort tid efter var der stor elendighed igen, og b\u00f8rnene h\u00f8rte, at moderen om natten sagde til faderen: “Nu har vi kun et halvt rugbr\u00f8d tilbage, s\u00e5 er den potte ude. Hvis b\u00f8rnene ikke kommer af vejen, er vi fortabt allesammen. Vi m\u00e5 bringe dem endnu l\u00e6ngere ind i skoven, s\u00e5 de ikke kan finde vej hjem.” Det gjorde manden meget ondt og han t\u00e6nkte: “Det var smukkere at dele den sidste mundfuld med sine b\u00f8rn.” Men konen br\u00f8d sig aldeles ikke om, hvad han sagde. N\u00e5r man har sagt A m\u00e5 man ogs\u00e5 sige B, og da han havde givet efter f\u00f8rste gang, m\u00e5tte han ogs\u00e5 b\u00f8je sig nu.<\/p>\n

B\u00f8rnene havde imidlertid igen ligget v\u00e5gne og havde h\u00f8rt det hele. Da de gamle var faldet i s\u00f8vn, stod Hans op og ville ud og samle kiselstene ligesom forrige gang, men moderen havde l\u00e5set d\u00f8ren. Alligevel tr\u00f8stede han sin s\u00f8ster og sagde: “Du skal ikke gr\u00e6de, Grete. Den gode Gud hj\u00e6lper os nok.”<\/p>\n

Tidlig n\u00e6ste morgen kom konen og sagde til b\u00f8rnene, at de skulle st\u00e5 op. De fik hver et stykke br\u00f8d, men det var meget mindre end forrige gang. Han tog br\u00f8det i lommen og br\u00e6kkede det i sm\u00e5 stykker, og mens de gik, vendte han sig hvert \u00f8jeblik om og kastede et lille stykke p\u00e5 jorden. “Skynd dig dog lidt, Hans,” sagde faderen, “hvad er det dog nu, du kigger efter.” – “Det er min due, der sidder oppe p\u00e5 taget og vil sige farvel til mig,” sagde Hans. “Din dumrian,” sk\u00e6ndte konen, “det er jo ikke andet end solen, der skinner p\u00e5 skorstenen.” Men efterh\u00e5nden som de gik, kastede Hans alle br\u00f8dsmulerne p\u00e5 vejen.<\/p>\n

Konen f\u00f8rte b\u00f8rnene s\u00e5 dybt ind i skoven, som de aldrig i deres liv havde v\u00e6ret. Der t\u00e6ndte manden et b\u00e5l og moderen sagde: “S\u00e6t jer nu her og hvil jer, og sov, hvis I er s\u00f8vnige. I aften, n\u00e5r vi er f\u00e6rdige med at hugge br\u00e6nde, kommer vi og henter jer.” Ved middagstid tog Grete sit stykke br\u00f8d frem og delte det med Hans, der jo havde str\u00f8et sit p\u00e5 vejen. S\u00e5 faldt de i s\u00f8vn, og det blev aften, men der kom ingen og hentede de stakkels b\u00f8rn. Da de v\u00e5gnede, var det m\u00f8rk nat, men Hans tr\u00f8stede sin s\u00f8ster og sagde: “Vent bare til m\u00e5nen kommer frem, og vi kan se br\u00f8dsmulerne, s\u00e5 kan vi nok finde hjem.” Men skovens tusind fugle havde hakket alle br\u00f8dkrummerne op, og der var ikke en tilbage. “Vi finder nok vej alligevel,” sagde Hans, men det gjorde de ikke. De gik hele natten og hele n\u00e6ste dag, men de kom ikke ud af skoven. De havde ikke f\u00e5et andet at spise end et par b\u00e6r, de havde fundet, og var s\u00e5 tr\u00e6tte, at de ikke kunne st\u00e5 p\u00e5 benene. S\u00e5 lagde de sig under et tr\u00e6 og faldt snart i s\u00f8vn.<\/p>\n

Den n\u00e6ste dag gik de videre, men de kom kun dybere og dybere ind i skoven, og de var lige ved at d\u00f8 af sult. Ved middagstid fik de \u00f8je p\u00e5 en snehvid fugl, som sad p\u00e5 en gren og sang s\u00e5 dejligt, at de blev st\u00e5ende for at h\u00f8re p\u00e5 den. Da den havde sunget lidt, fl\u00f8j den op fra grenen, og de fulgte s\u00e5 bagefter den og kom til et lille hus, og fuglen satte sig p\u00e5 taget. Da de kom helt hen til huset, s\u00e5 de, at det var lavet af br\u00f8d og taget af pandekager. Ruderne var af hvidt sukker. “Nu kan vi da f\u00e5 noget at spise,” r\u00e5bte Hans glad. “Kom Grete, tag du et stykke af vinduet, det er dejlig s\u00f8dt, s\u00e5 spiser jeg noget af taget.” Hans stillede sig nu p\u00e5 t\u00e6erne og br\u00e6kkede et lille stykke af taget for at pr\u00f8ve, hvordan det smagte, og Grete gav sig til at gnave l\u00f8s p\u00e5 ruden. Da h\u00f8rte de inde fra stuen en tynd stemme der r\u00e5bte:<\/p>\n

\"Hans“Hvem er det derude,
\nsom gnaver p\u00e5 min rude?”<\/i><\/p>\n

B\u00f8rnene svarede:<\/p>\n

“Det er bare stormens sus,
\nder tuder og hviner gennem jert hus,”<\/i><\/p>\n

og spiste videre uden at lade sig forstyrre. Hans, der syntes at taget smagte dejligt, br\u00e6kkede et stort stykke af, og Grete st\u00f8dte en hel lille rude ind og gjorde sig rigtig til gode dermed. Pludselig gik d\u00f8ren op og en \u00e6ldgammel kone, der st\u00f8ttede sig p\u00e5 en krykke, kom ud. Hans og Grete blev s\u00e5 bange, at de tabte det, de holdt i h\u00e5nden. Den gamle rokkede med hovedet og sagde: “Hvordan er I kommet herhen, lille b\u00f8rn. Kom ind med mig og bliv hos mig, jeg skal ikke g\u00f8re jer fortr\u00e6d.” Hun tog dem i h\u00e5nden og gik med dem ind i huset. Der fik de dejlig mad, m\u00e6lk og pandekager med sukker og \u00e6bler og n\u00f8dder. Derp\u00e5 puttede hun dem i to sm\u00e5 bl\u00f8de senge, og Hans og Grete troede, de var kommet i himlen.<\/p>\n

Den gamle var imidlertid en ond heks, og slet ikke s\u00e5 rar, som hun lod. Hun havde kun bygget kagehuset for at lokke b\u00f8rn til sig. N\u00e5r hun havde f\u00e5et et barn i sin magt, dr\u00e6bte hun det kogte det og spiste det, og s\u00e5 var det rigtig en festdag for hende. Heksene har r\u00f8de \u00f8jne og er temmelig n\u00e6rsynede, men de har en fin n\u00e6se ligesom dyrene og kan lugte, s\u00e5 snart der er mennesker i n\u00e6rheden. Da Hans og Grete kom henimod huset, grinede hun ondskabsfuldt og sagde: “De skal ikke slippe fra mig.” Tidlig n\u00e6ste morgen, f\u00f8r b\u00f8rnene var v\u00e5gnede, stod hun op, og da hun s\u00e5 dem ligge der med deres r\u00f8de runde kinder og sove trygt, t\u00e6nkte hun: “Det bliver en l\u00e6kkerbidsken.” Hun tog s\u00e5 fat i Hans med sin t\u00f8rre h\u00e6nder, bar ham ud i stalden og lukkede ham inde bag et gitter, uden at bryde sig om, at han gr\u00e6d og bad for sig. S\u00e5 gik hun ind og ruskede Grete v\u00e5gen og sagde: “St\u00e5 op, din drivert, og hent noget vand og lav noget god mad til din bror. Han sidder ude i stalden, og n\u00e5r han er blevet rigtig tyk og fed, \u00e6der jeg ham.” Grete gav sig til at gr\u00e6de, men det nyttede ikke, hun m\u00e5tte g\u00f8re, hvad den slemme heks forlangte.<\/p>\n

Nu fik Hans den dejligste mad, men den stakkels Grete fik ikke andet end affald. Hver morgen gik den gamle ned til stalden og r\u00e5bte: “Stik din finger ud, s\u00e5 jeg kan m\u00e6rke, om du er blevet fed.” Han stak imidlertid et afgnavet ben ud mellem tremmerne og den gamle, der ikke kunne se det med sine svage \u00f8jne, troede, at det var hans finger, og kunne ikke begribe, at han blev ved at v\u00e6re s\u00e5 mager. Da der var g\u00e5et fire uger, og Hans ikke blev en smule tykkere, tabte hun t\u00e5lmodigheden. “Skynd dig lidt at bringe vand op,” sagde hun til Grete, “enten Hans er tyk eller tynd, vil jeg spise ham i morgen.” T\u00e5rerne l\u00f8b den stakkels lille Grete ned ad kinderne, men hun m\u00e5tte g\u00e5. “Hj\u00e6lp os dog, du gode Gud,” sagde hun, “bare de vilde dyr i skoven havde \u00e6dt os, s\u00e5 var vi dog i det mindste blevet sammen.” – “Hold op med det tuderi,” sagde den gamle, “det hj\u00e6lper dog ikke.”<\/p>\n

Den n\u00e6ste morgen m\u00e5tte Grete t\u00e6nde ild p\u00e5 skorstenen og s\u00e6tte kedlen over. “Vi skal f\u00f8rst bage,” sagde heksen, “jeg har allerede fyret under bagerovnen og \u00e6ltet dejen.” Hun puffede den stakkels pige hen til ovnen, og flammerne slog ud af den. “Kryb ind og se, om den nu ogs\u00e5 er rigtig varm,” sagde hun. Grete kunne nok m\u00e6rke, at det var meningen, at hun skulle steges derinde, og sagde derfor: “Hvordan skal jeg dog komme derind? “Din g\u00e5s,” sagde heksen, “\u00e5bningen er da stor nok. Kan du se, der er endogs\u00e5 plads nok til mig,” og i det samme stak hun hovedet ind i ovnen. Da gav Grete hende et puf, s\u00e5 hun r\u00f8g derind, og i en fart sm\u00e6kkede hun jernd\u00f8ren i og satte sl\u00e5en for. Den gamle begyndte at hyle og skrige, men Grete skyndte sig blot af sted, og heksen m\u00e5tte br\u00e6nde op.<\/p>\n

Grete l\u00f8b lige ud til Hans, \u00e5bnede gitteret og jublede: “Nu er vi frelst, Hans, den gamle heks er d\u00f8d,” og Hans sprang ud, s\u00e5 glad som en fugl, der slipper ud af sit bur. De omfavnede og kyssede hinanden og gik s\u00e5 tilbage til heksens hus, for nu var der jo ikke noget at v\u00e6re bange for. Der stod store kasser fulde af perler og \u00e6delstene. “De er bedre end kiselstene,” sagde Grete og tog en hel m\u00e6ngde i sit forkl\u00e6de. “Lad os nu skynde os at komme ud af skoven,” sagde Hans, og de begav sig p\u00e5 vej. Da de havde g\u00e5et et par timer, kom de til en stor s\u00f8. “Den kan vi ikke komme over,” sagde Hans, “jeg kan ingen bro se.” – “Der er heller ingen skibe,” svarede Grete, “men d\u00e9r sv\u00f8mmer en hvid and. Den hj\u00e6lper os nok, n\u00e5r vi beder den derom.”<\/p>\n

S\u00e5 r\u00e5bte hun:<\/p>\n

“Kom du
\nlille hvide and,
\nb\u00e6r os til
\nden anden strand.”<\/i><\/p>\n

Anden kom straks sv\u00f8mmende, og Hans satte sig p\u00e5 ryggen af den og ville have, at Grete skulle s\u00e6tte sig bagved ham. “Nej, det g\u00f8r jeg ikke,” svarede Grete, “det er alt for tungt for anden. Den m\u00e5 hellere komme tilbage og hente mig.” Det gjorde den rare and s\u00e5, og da de lykkelig og vel var kommet i land p\u00e5 den anden bred, syntes de nok, at skoven s\u00e5 dem s\u00e5 bekendt ud, og det varede heller ikke ret l\u00e6nge, f\u00f8r de kunne skimte deres fars hus mellem tr\u00e6erne. Da gav de sig til at l\u00f8be af alle kr\u00e6fter og styrtede ind i stuen og faldt ham om halsen. Manden havde ikke haft en glad time, siden han havde forladt b\u00f8rnene i skoven, og den onde mor var d\u00f8d. Grete kastede perlerne og \u00e6delstene ud af forkl\u00e6det, og Hans tog den ene h\u00e5ndfuld efter den anden op af lommen. Nu var alle sorger slukt og de levede l\u00e6nge i fryd og gl\u00e6de. Snip snap snude nu er historien ude.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]