{"id":1152,"date":"2020-04-13T19:06:29","date_gmt":"2020-04-13T19:06:29","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1152"},"modified":"2026-03-02T22:37:53","modified_gmt":"2026-03-02T21:37:53","slug":"snehvide","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/snehvide\/","title":{"rendered":"Snehvide – Br\u00f8drene Grimm"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Snehvide (og de syv sm\u00e5 dv\u00e6rge) - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Snehvide<\/em> fort\u00e6ller om en ung prinsesse, hvis sk\u00f8nhed v\u00e6kker hendes stedmors d\u00f8delige jalousi. Dronningen sp\u00f8rger dagligt sit magiske spejl, hvem der er den smukkeste i landet, og da spejlet svarer \u201cSnehvide\u201d, beslutter hun at f\u00e5 pigen fjernet. Snehvide flygter ud i skoven, hvor hun finder ly hos syv dv\u00e6rge, som tager imod hende med varme og omsorg. Dronningen opsporer hende og fors\u00f8ger flere gange at dr\u00e6be hende, til sidst med et forgiftet \u00e6ble, der sender Snehvide i en dyb, d\u00f8dslignende s\u00f8vn. En prins finder hende, og da fortryllelsen brydes, v\u00e6kkes hun til live og f\u00e5r sin frihed og fremtid tilbage.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at ondskab og misundelse aldrig kan sejre over uskyld og godhed. Etikken kredser om jalousiens destruktive kraft og v\u00e6rdien af f\u00e6llesskab, mod og loyalitet. Moralen er, at sand sk\u00f8nhed udspringer af hjertet, og at godhed \u2013 selv n\u00e5r den forf\u00f8lges \u2013 til sidst finder vej gennem m\u00f8rket.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Snehvide (og de syv sm\u00e5 dv\u00e6rge)<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]Br\u00f8drene Grimms eventyr: Snehvide (udgivet ca. 1810)<\/i><\/p>\n

Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentr\u00e6, og mens hun syede og syede og kiggede ud p\u00e5 den hvide sne, kom hun til at stikke sig i fingeren, og der faldt tre bloddr\u00e5ber i sneen. Og da hun s\u00e5, hvor smukt den r\u00f8de farve str\u00e5lede i den hvide sne, t\u00e6nkte hun: “Gid jeg dog havde et barn, der var s\u00e5 hvidt som sne, s\u00e5 r\u00f8dt som blod og s\u00e5 sort som ibentr\u00e6.” Kort derefter f\u00f8dte hun en datter, som var hvid og r\u00f8d med h\u00e5r s\u00e5 sort som ibentr\u00e6. Den lille pige blev kaldt Snehvide, og da hun var f\u00f8dt, d\u00f8de dronningen.<\/p>\n

Et \u00e5r efter tog kongen sig en anden hustru. Hun var smuk, men stolt og hovmodig, og kunne ikke t\u00e5le, at nogen var smukkere end hun. Hun havde et spejl, og n\u00e5r hun s\u00e5 sig deri og spurgte:<\/p>\n

“Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen der,
\nhvem er sk\u00f8nnest i landet her?”<\/i><\/p>\n

svarede spejlet:<\/p>\n

\"Snehvide“Ingen i verden er dejlig som du.”<\/i><\/p>\n

S\u00e5 var hun tilfreds, for hun vidste, at spejlet talte sandhed.<\/p>\n

Snehvide voksede imidlertid til og blev smukkere og smukkere, og da hun blev sytten \u00e5r, var hun s\u00e5 sk\u00f8n som den lyse dag, og langt sk\u00f8nnere end dronningen. Og da denne en dag spurgte spejlet:<\/p>\n

“Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen der,
\nhvem er sk\u00f8nnest i landet her?”<\/i><\/p>\n

svarede det:<\/p>\n

“Dronning, stor er din sk\u00f8nheds glans,
\nmen Snehvide er sk\u00f8nnest med ungdommens krans.”<\/i><\/p>\n

Dronningen blev b\u00e5de gul og gr\u00f8n af misundelse, og fra nu af hadede hun Snehvide af hele sit hjerte. Hun havde hverken ro dag eller nat, og en morgen kaldte hun p\u00e5 en af j\u00e6gerne og sagde: “Jeg vil ikke mere se Snehvide for mine \u00f8jne. Tag hende med ud i skoven og sl\u00e5 hende ihjel og bring mig lever og lunge.” J\u00e6geren gik med hende, men da han havde l\u00f8ftet dolken, som skulle gennembore Snehvides uskyldige hjerte, begyndte hun at gr\u00e6de og sagde: “\u00c5, du m\u00e5 ikke sl\u00e5 mig ihjel. Jeg skal g\u00e5 ind i den store skov og aldrig mere komme hjem.” J\u00e6geren fik medlidenhed med hende, fordi hun var s\u00e5 smuk, og sagde: “G\u00e5 kun, stakkels barn.” Ved sig selv t\u00e6nkte han: “Det varer vist ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de vilde dyr har \u00e6dt dig.” Men det var dog, som om en sten var faldet fra hans hjerte, fordi han ikke havde dr\u00e6bt hende. Da der i det samme kom et ungt vildsvin springende, stak han det ihjel og bragte lever og lunge til dronningen. Kokken m\u00e5tte salte og koge dem, og hun spiste dem og troede, det var Snehvides.<\/p>\n

Nu var det stakkels barn helt alene i den store skov, og hun var s\u00e5 bange, at hun stirrede angst p\u00e5 hvert tr\u00e6, hun kom forbi. Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle g\u00f8re, og tilsidst gav hun sig til at l\u00f8be af alle kr\u00e6fter, over spidse stene og gennem tj\u00f8rnekrat, og de vilde dyr for lige forbi hende uden at g\u00f8re hende noget. Hun l\u00f8b, s\u00e5 l\u00e6nge hendes ben kunne b\u00e6re hende, og henimod aften kom hun til et lille hus og gik derind. Alting derinde var sm\u00e5t, men s\u00e5 nydeligt og rent, at man ikke kan t\u00e6nke sig det. I midten af stuen stod der et bord med en snehvid dug, syv sm\u00e5 tallerkener med skeer, gafler og knive, og syv sm\u00e5 b\u00e6gre. Henne ved v\u00e6ggen stod syv sm\u00e5 senge med hvide lagener. Snehvide var sulten og t\u00f8rstig og spiste en mundfuld k\u00f8d og k\u00e5l af hver tallerken og drak en slurk vin af hvert b\u00e6ger, for hun ville ikke tage det fra en alene. Derp\u00e5 ville hun l\u00e6gge sig i en af sengene, men den ene var for kort og den anden for lang, den tredje for smal, den fjerde for bred, og s\u00e5ledes videre, indtil endelig den syvende passede hende. Der blev hun s\u00e5 liggende, bad sin aftenb\u00f8n og faldt snart i s\u00f8vn.<\/p>\n

\"SnehvideDa det var blevet m\u00f8rkt kom de syv sm\u00e5 dv\u00e6rge, hvem huset tilh\u00f8rte, hjem fra deres arbejde i bjergene. Da de fik t\u00e6ndt lys, s\u00e5 de straks, at der m\u00e5tte have v\u00e6ret nogen, mens de var borte, for tingene stod ikke p\u00e5 deres s\u00e6dvanlige plads. “Hvem har siddet p\u00e5 min stol?” sagde den f\u00f8rste. “Hvem har spist af min tallerken?” sagde den anden. “Hvem har taget mit br\u00f8d?” sagde den tredie. “Hvem har spist af min k\u00e5l?” sagde den fjerde. “Hvem har brugt min gaffel?” sagde den femte. “Hvem har sk\u00e5ret med min kniv?” sagde den sjette. “Hvem har drukket af mit b\u00e6ger?” sagde den syvende. Da en af dem vendte sig om, s\u00e5 han, at der var en fordybning i hans seng. “Der har v\u00e6ret nogen oppe i min seng,” sagde han, og da de andre kom derhen r\u00e5bte de allesammen: “Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret nogen i min.” Men da den syvende kom hen til sin seng, s\u00e5 han Snehvide. Han kaldte p\u00e5 de andre, og de kom l\u00f8bende med deres syv sm\u00e5 lys. “Du gode Gud, hvor hun er dejlig,” r\u00e5bte de og var s\u00e5 glade over hende, at de ikke n\u00e6nnede at v\u00e6kke hende. Den syvende dv\u00e6rg sov en time hos hver af sine kammerater, og s\u00e5 var natten forbi.<\/p>\n

Da Snehvide v\u00e5gnede om morgenen og s\u00e5 de syv dv\u00e6rge, blev hun meget forskr\u00e6kket, men de var s\u00e5 venlige imod hende, at hun snart blev beroliget. “Hvad hedder du?” spurgte de. “Snehvide,” svarede hun. “Hvordan er du dog kommet herind?” Hun fortalte dem da, at hendes stedmor havde villet dr\u00e6be hende, men j\u00e6geren, der skulle g\u00f8re det, havde givet hende lov til at l\u00f8be sin vej, og s\u00e5 havde hun g\u00e5et hele dagen lige til hun var kommet hen til det lille hus. “Hvis du vil holde huset i orden og lave mad og sy og strikke for os,” sagde dv\u00e6rgene, “s\u00e5 m\u00e5 du gerne blive her, og vi skal nok v\u00e6re gode imod dig.” Snehvide sagde straks ja og blev hos dem. Om morgenen gik dv\u00e6rgene ud i bjergene for at arbejde, og n\u00e5r de kom hjem igen om aftenen, havde Snehvide maden f\u00e6rdig til dem. Hele dagen var hun alene, og dv\u00e6rgene advarede hende ofte og sagde: “Tag dig i agt for din stedmor, hun f\u00e5r nok at vide, at du er her. Lad ingen komme ind til dig.”<\/p>\n

Da dronningen havde spist det, som hun troede var Snehvides lever og lunge, gik hun hen foran spejlet og spurgte:<\/p>\n

“Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen der,
\nhvem er sk\u00f8nnest i landet her?”<\/i><\/p>\n

Spejlet svarede:<\/p>\n

“Ingen i landet er dejlig som du,
\nmen Snehvide langt borte bag de syv bjerge,
\nhos de syv sm\u00e5 gode, flittige dv\u00e6rge,
\nhun er tusindfold mere dejlig endnu.”<\/i><\/p>\n

Da blev hun forf\u00e6rdet, for hun vidste, at spejlet talte sandhed, og hun m\u00e6rkede nu, at j\u00e6geren havde narret hende. Hun t\u00e6nkte dag og nat p\u00e5, hvordan hun skulle komme Snehvide til livs, og endelig fandt hun p\u00e5 r\u00e5d. Hun malede sit ansigt og kl\u00e6dte sig p\u00e5 som en gammel s\u00e6lgekone, s\u00e5 hun var ganske ukendelig. Derp\u00e5 gik hun over de syv bjerge til de syv sm\u00e5 dv\u00e6rge, bankede p\u00e5 d\u00f8ren og r\u00e5bte: “Her er billige varer at f\u00e5.” Snehvide kiggede ud af vinduet og spurgte: “Hvad har I da?” – “Mange gode ting,” svarede konen, “se her, smukke sn\u00f8reb\u00e5nd,” og hun viste hende et, der var flettet af broget silke. “Den skikkelige kone kan jeg da nok lukke ind,” t\u00e6nkte Snehvide, gik hen og \u00e5bnede d\u00f8ren og k\u00f8bte de smukke b\u00e5nd. “Men hvordan er det, du ser ud, barn,” sagde den gamle, “kom her, s\u00e5 skal jeg sn\u00f8re dig ordentlig.” Snehvide t\u00e6nkte ikke noget ondt derved, men stillede sig hen foran konen. Men den gamle sn\u00f8rede s\u00e5 hurtigt og s\u00e5 fast, at Snehvide ikke kunne f\u00e5 vejret og faldt om som d\u00f8d. “Nu kan du sige, du har v\u00e6ret den smukkeste,” sagde hun grinende og skyndte sig bort.<\/p>\n

Kort efter kom de syv dv\u00e6rge hjem og blev meget forskr\u00e6kkede, da de s\u00e5 deres k\u00e6re Snehvide ligge som livl\u00f8s p\u00e5 gulvet uden at r\u00f8re sig. De l\u00f8ftede hende op, og da de s\u00e5, hvor fast hun var sn\u00f8ret, skar de b\u00e5ndene itu. Hun begyndte da at tr\u00e6kke vejret ganske svagt, og lidt efter lidt kom hun til sig selv igen. Da dv\u00e6rgene h\u00f8rte, hvordan det var g\u00e5et til, sagde de: “Det har sikkert v\u00e6ret den onde dronning. Tag dig endelig i agt og luk ingen ind, n\u00e5r vi ikke er hjemme.”<\/p>\n

Da dronningen var kommet hjem, gik hun hen foran spejlet og spurgte:<\/p>\n

“Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen der,
\nhvem er sk\u00f8nnest i landet her?”<\/i><\/p>\n

Spejlet svarede som s\u00e6dvanlig:<\/p>\n

“Ingen i landet er dejlig som du,
\nmen Snehvide langt borte bag de syv bjerge,
\nhos de syv sm\u00e5, gode, flittige dv\u00e6rge,
\nhun er tusindfold mere dejlig endnu.”<\/i><\/p>\n

Da hun h\u00f8rte det, blev hun s\u00e5 forf\u00e6rdet, at alt blodet str\u00f8mmede hende til hjertet. “Nu skal jeg s\u00f8rge for, at hun for alvor skal komme af med livet,” t\u00e6nkte hun, og ved hj\u00e6lp af alle slags trolddomskunster lavede hun en forgiftet kam og forkl\u00e6dte sig igen som en gammel kone. Derp\u00e5 gik hun over de syv bjerge til de syv sm\u00e5 dv\u00e6rge, bankede p\u00e5 og r\u00e5bte: “Her er billige varer at f\u00e5.” Snehvide stak hovedet ud af vinduet og sagde: “Det kan ikke nytte, jeg m\u00e5 ikke lukke op for nogen.” – “Du m\u00e5 vel nok have lov til at se p\u00e5 det,” sagde den gamle og tog den forgiftede kam frem og viste hende den. Snehvide syntes s\u00e5 godt om den, at hun lod sig overtale til at lukke op og k\u00f8be kammen. “Nu vil jeg rede dig,” sagde den gamle, og Snehvide havde ingen mistanke, men lod hende g\u00f8re det. I samme \u00f8jeblik, kammen blev stukket i h\u00e5ret, virkede giften, og Snehvide faldt om som d\u00f8d. “Nu er det nok ude med dig, min dejlighed,” sagde den gamle h\u00e5nligt og gik sin vej. Heldigvis kom de syv dv\u00e6rge hjem et \u00f8jeblik efter og fik den forgiftede kam taget ud af hendes h\u00e5r. Snehvide kom til sig selv igen og fortalte, hvad der var sket, og de advarede hende igen mod at lukke nogen ind.<\/p>\n

Da dronningen var kommet hjem, spurgte hun:<\/p>\n

“Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen der,
\nhvem er sk\u00f8nnest i landet her?”<\/i><\/p>\n

Spejlet svarede igen:<\/p>\n

“Ingen i landet er dejlig som du,
\nmen Snehvide langt borte bag de syv bjerge,
\nhos de syv sm\u00e5, gode, flittige dv\u00e6rge,
\nhun er tusindfold mere dejlig endnu.”<\/i><\/p>\n

Da hun h\u00f8rte det, rystede hun fra top til t\u00e5 af raseri. “Snehvide skal d\u00f8, om det s\u00e5 skal koste mit liv,” r\u00e5bte hun. Derp\u00e5 gik hun ind i et v\u00e6relse, l\u00e5sede d\u00f8ren og lavede et forgiftet \u00e6ble. Det var smukt, med r\u00f8de kinder, og enhver, der s\u00e5 det, m\u00e5tte f\u00e5 lyst til \"Snehvidedet, men den, der spiste af det, d\u00f8de \u00f8jeblikkelig. Dronningen smurte nu sit ansigt ind, kl\u00e6dte sig p\u00e5 som en bondekone og gik over de syv bjerge til de syv sm\u00e5 dv\u00e6rge og bankede p\u00e5. “Jeg m\u00e5 ikke lukke op for nogen,” sagde Snehvide og stak hovedet ud af vinduet. “Det er s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 ligemeget,” svarede bondekonen, “jeg skal nok blive af med mine \u00e6bler. Se her, det m\u00e5 du have.” – “Nej tak,” svarede Snehvide, “jeg m\u00e5 ikke tage imod noget som helst.” – “Er du m\u00e5ske bange for, at det skal v\u00e6re giftigt,” spurgte den gamle, “nu sk\u00e6rer jeg det over, s\u00e5 f\u00e5r du det r\u00f8de og jeg spiser det hvide.” \u00c6blet var nemlig lavet s\u00e5dan, at kun den r\u00f8de side var forgiftet. Snehvide havde stor lyst til det dejlige \u00e6ble, og da hun s\u00e5, at konen spiste deraf, kunne hun ikke modst\u00e5, men rakte h\u00e5nden ud og fik det halve \u00e6ble. N\u00e6ppe havde hun f\u00e5et det i munden, f\u00f8r hun sank d\u00f8d om p\u00e5 jorden. Dronningen stod i nogen tid og s\u00e5 ondt p\u00e5 hende, s\u00e5 slog hun en h\u00f8j latter op og sagde: “Hvid som sne, r\u00f8d som blod, sort som ibentr\u00e6. Denne gang kan dv\u00e6rgene ikke frelse dig.” Derp\u00e5 gik hun hjem og spurgte spejlet:<\/p>\n

“Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen der,
\nhvem er sk\u00f8nnest i landet her?”<\/i><\/p>\n

Og spejlet svarede:<\/p>\n

“Ingen i verden er dejlig som du.”<\/i><\/p>\n

Nu havde hendes misundelige hjerte ro, for s\u00e5 vidt som et misundeligt hjerte nogensinde kan f\u00e5 ro.<\/p>\n

Da dv\u00e6rgene om aftenen kom hjem, fandt de Snehvide liggende d\u00f8d p\u00e5 jorden. De l\u00f8ftede hende op, og ledte, for at finde noget, der kunne have gjort hende fortr\u00e6d, sn\u00f8rede hendes liv op, redte hendes h\u00e5r og vaskede hende med vand og vin, men det hjalp ikke. Hun var og blev d\u00f8d. De lagde hende da p\u00e5 en b\u00e5re og sad i tre dage hos hende og gr\u00e6d. De ville nu begrave hende, men hun var s\u00e5 smuk med friske, r\u00f8de kinder, at de ikke kunne b\u00e6re over deres hjerter at l\u00e6gge hende ned i den sorte, kolde jord. De lavede s\u00e5 en kiste af glas, lagde hende deri og skrev med guldbogstaver hendes navn, og at hun var en kongedatter. Derp\u00e5 satte de kisten ud p\u00e5 et bjerg og skiftedes til at holde vagt ved den. Dyrene s\u00f8rgede ogs\u00e5 over Snehvide, f\u00f8rst kom der en ugle, s\u00e5 en ravn og til sidst en due og satte sig ved kisten og gr\u00e6d.<\/p>\n

\"SnehvideSnehvide l\u00e5 nu i lang, lang tid i kisten og s\u00e5 ud som om hun sov, for hun var endnu s\u00e5 hvid som sne, s\u00e5 r\u00f8d som blod og s\u00e5 sort som ibentr\u00e6. Engang red imidlertid en konges\u00f8n igennem skoven og kom til dv\u00e6rgenes hus og ville overnatte der. Han s\u00e5 kisten, hvori Snehvide l\u00e5, og l\u00e6ste, hvad der var skrevet p\u00e5 den. “S\u00e6lg mig hende,” sagde han til dv\u00e6rgene, “I m\u00e5 f\u00e5 alt, hvad jeg ejer og har.” – “Nej,” svarede dv\u00e6rgene, “ikke for alverdens guld vil vi s\u00e6lge hende.” – “For\u00e6r mig hende da,” bad prinsen, “jeg kan ikke leve uden hende. Jeg vil holde hende h\u00f8jt i \u00e6re.” Dv\u00e6rgene fik medlidenhed med ham, og gav ham til sidst lov til at tage kisten med. Men da tjenerne bar den over den uj\u00e6vne vej, snublede en af dem, og derved fik kisten et st\u00f8d, s\u00e5 det giftige \u00e6ble for ud af Snehvides mund. Lidt efter kom hun til sig selv igen, \u00e5bnede l\u00e5get og rejste sig op og r\u00e5bte: “Hvor er jeg dog.” Konges\u00f8nnen blev ude af sig selv af gl\u00e6de og fortalte hende, hvordan alt var g\u00e5et til. “Du er den jeg elsker h\u00f8jest i verden,” sagde han, “f\u00f8lg mig til min fars slot og bliv min hustru.” Snehvide fulgte ham gerne, og der blev truffet store forberedelser til brylluppet.<\/p>\n

Snehvides onde stedmor blev ogs\u00e5 indbudt, og da hun havde taget sine smukkeste kl\u00e6der p\u00e5, gik hun hen foran spejlet og spurgte:<\/p>\n

“Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen der,
\nhvem er sk\u00f8nnest i landet her?”<\/i><\/p>\n

Spejlet svarede:<\/p>\n

“Du er vel dejligst i dette land,
\nmen med dronningen aldrig du m\u00e5le dig kan.”<\/i><\/p>\n

Den onde kvinde var ved at d\u00f8 af raseri, men var tillige s\u00e5 underlig angst, hun vidste ikke selv hvorfor. F\u00f8rst ville hun slet ikke tage til festen, men hendes nysgerrighed efter at se den unge dronning lod hende ikke have ro. Da hun kom ind i salen kendte hun straks Snehvide og blev ganske stiv af skr\u00e6k. Men henne over ilden stod der et par gl\u00f8dende jernsko, dem m\u00e5tte hun tage p\u00e5 og danse, til hun faldt d\u00f8d om.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]