{"id":1154,"date":"2020-04-13T19:07:17","date_gmt":"2020-04-13T19:07:17","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1154"},"modified":"2026-03-31T18:10:03","modified_gmt":"2026-03-31T17:10:03","slug":"tornerose","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/tornerose\/","title":{"rendered":"Tornerose – Br\u00f8drene Grimm"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Tornerose - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Tornerose <\/em>handler om en prinsesse, der ved sin f\u00f8dsel bliver forbandet af en vred fe, fordi hun ikke blev inviteret til d\u00e5bsfesten. Forbandelsen siger, at prinsessen p\u00e5 sin femtende f\u00f8dselsdag skal stikke sig p\u00e5 en ten og falde i en dyb s\u00f8vn. En god fe mildner forbandelsen, s\u00e5 s\u00f8vnen ikke bliver d\u00f8delig, men varer i hundrede \u00e5r. Da dagen kommer, stikker Tornerose sig og hele slottet falder i s\u00f8vn sammen med hende. Tiden g\u00e5r, og en prins finder det tilgroede slot, bryder gennem tornekrattet og v\u00e6kker Tornerose med et kys. Slottet v\u00e5gner, og de to finder k\u00e6rlighed og et f\u00e6lles liv.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at h\u00e5b og godhed kan overleve selv lange perioder af m\u00f8rke og stilstand. Etikken kredser om sk\u00e6bne, t\u00e5lmodighed og troen p\u00e5, at det gode kan bryde igennem, n\u00e5r tiden er moden. Moralen er, at selv n\u00e5r alt synes tabt, kan forandring komme uventet \u2013 og bringe nyt liv til det, der har ligget stille.<\/p>\n

Eventyret om Tornerose har givet inspiration til sanglegen “Tornerose var et et vakkert barn<\/a>“.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Tornerose<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” font_size=”14″]Br\u00f8drene Grimms eventyr: Tornerose (udgivet i 1812)<\/i><\/p>\n

For mange, mange \u00e5r siden levede der en konge og dronning, og de sagde hver dag: “Bare vi dog havde et barn,” men de fik ingen. En dag, da dronningen var i bad, kom der en fr\u00f8 krybende hen til hende og sagde: “Dit \u00f8nske skal blive opfyldt. Inden et \u00e5r skal du f\u00f8de en datter.” Det gik, som fr\u00f8en havde sagt. Dronningen f\u00f8dte en datter, der var s\u00e5 smuk, at kongen blev ude af sig selv af gl\u00e6de og besluttede at fejre en stor fest. Han indb\u00f8d ikke blot sine venner og sl\u00e6gtninge, men ogs\u00e5 de vise feer, for at de skulle holde deres h\u00e5nd over barnet. Der var tretten, men da han kun havde tolv guldtallerkener, m\u00e5tte den ene blive hjemme. Festen blev fejret med stor pragt, og feerne gav barnet vuggegaver. Den ene gav hende dyd, den anden sk\u00f8nhed, den tredie rigdom og de andre alle mulige andre gode egenskaber. Da de elleve havde givet deres gaver, tr\u00e5dte pludselig den trettende ind i salen. Hun ville h\u00e6vne sig, fordi hun ikke var indbudt, og uden at se til h\u00f8jre eller venstre gik hun lige hen til vuggen og sagde: “N\u00e5r kongedatteren er blevet femten \u00e5r, vil hun stikke sig p\u00e5 en ten og d\u00f8.” Derp\u00e5 vendte hun sig om og gik. Alle var grebet af r\u00e6dsel, men da tr\u00e5dte den tolvte fe frem. Oph\u00e6ve den onde sp\u00e5dom kunne hun ikke, men hun sagde: “Kongedatteren skal ikke d\u00f8. Hun falder blot i en dyb s\u00f8vn, og den vil vare i hundrede \u00e5r.”<\/p>\n

Kongen, der gerne ville frelse sit barn, lod bekendtg\u00f8re, at alle rokke i hele landet skulle br\u00e6ndes. Pigen voksede imidlertid til og blev smuk og god og klog, som de vise feer havde sagt, og alle, der s\u00e5 hende, kom til at holde af hende. Den dag, hun fyldte femten \u00e5r, var kongen og dronningen tilf\u00e6ldigvis ikke hjemme. Hun gik da ganske alene rundt i slottet og s\u00e5 sig om, og kom til sidst op i et gammelt t\u00e5rn. Hun gik op ad den sn\u00e6vre vindeltrappe, og helt oppe fandt hun en lille d\u00f8r med en rusten n\u00f8gle. Hun drejede den om og kom ind i en lille stue, hvor der sad en \u00e6ldgammel kone og spandt. “Goddag, morlil,” sagde pigen, “hvad er det dog du bestiller?” – “Jeg spinder,” svarede den gamle og rokkede med hovedet. “Det ser morsomt ud,” sagde pigen, tog tenen og ville ogs\u00e5 spinde. Men straks gik sp\u00e5dommen i opfyldelse og hun stak sig i fingeren.<\/p>\n

\"TorneroseI samme nu sank hun om p\u00e5 en seng, der stod ved siden af hende, og faldt i dyb s\u00f8vn. S\u00f8vnen bredte sig over hele slottet. Kongen og dronningen, som lige var kommet hjem, og hele hoffet sov \u00f8jeblikkeligt. Hestene i stalden, hundene i g\u00e5rden, duerne p\u00e5 taget, fluerne p\u00e5 v\u00e6ggen, ja selv ilden, der br\u00e6ndte p\u00e5 skorstenen, blev ganske stille og sov ind. Kokken, der netop havde taget fat p\u00e5 kokkedrengen for at give ham en \u00f8refigen, slap ham, og faldt i s\u00f8vn. Vinden lagde sig ogs\u00e5, og der var ikke et blad, der r\u00f8rte sig.<\/p>\n

Rundt om slottet begyndte en tj\u00f8rneh\u00e6k at skyde op, og for hvert \u00e5r, der gik, blev den st\u00f8rre og st\u00f8rre. Til sidst blev den s\u00e5 h\u00f8j, at man slet ikke kunne se noget af slottet, ikke engang fanen, der vejede fra t\u00e5rnet. Men ude i landet gik sagnet om den smukke, sovende Tornerose fra mund til mund. Fra tid til anden kom der konges\u00f8nner og pr\u00f8vede p\u00e5 at tr\u00e6nge igennem h\u00e6kken, men tornene greb fat i dem, s\u00e5 de ikke kunne komme l\u00f8s igen. Mange, mange \u00e5r efter kom en konges\u00f8n fra et fremmed land rejsende dertil, og en gammel mand fortalte ham om den fortryllede prinsesse, der sov bag torneh\u00e6kken med sin far og mor og hele hoffet. Den gamle havde h\u00f8rt af sin bedstefar, at allerede mange havde s\u00f8gt at tr\u00e6nge gennem h\u00e6kken, men havde sat livet til derved. Konges\u00f8nnen br\u00f8d sig ikke derom. “Jeg vil ind til den dejlige Tornerose,” sagde han.<\/p>\n

\"TorneroseDenne dag var netop de hundrede \u00e5r forbi, og da konges\u00f8nnen kom til h\u00e6kken, var der ingen torne, men store duftende blomster, der b\u00f8jede sig til side for ham og atter lukkede sig bagved ham. I g\u00e5rden l\u00e5 hestene og hundene og sov, og oppe p\u00e5 taget sad duerne med hovedet under vingen. Inde i huset sad fluerne p\u00e5 v\u00e6ggen og sov, kokken stod med opl\u00f8ftet h\u00e5nd for at give drengen en \u00f8refigen, og pigen sad med en sort h\u00f8ne for at plukke fjerene af den. I den store sal sad kongen og dronningen med hele hoffet, men alle sov de, og der var s\u00e5 stille, at han kunne h\u00f8re sit eget \u00e5ndedr\u00e6t. Til sidst kom han op i t\u00e5rnet, hvor Tornerose l\u00e5 og sov. Hun var s\u00e5 dejlig, at han m\u00e5tte b\u00f8je sig ned og kysse hende, og i samme nu slog hun \u00f8jnene op. De tog nu hinanden i h\u00e5nden og gik ned i salen. Da v\u00e5gnede kongen og dronningen og hele hoffet, gned \u00f8jnene og s\u00e5 sig forundret om. Hestene i g\u00e5rden vrinskede, hundene g\u00f8ede, duerne stak hovedet frem og fl\u00f8j af sted, fluerne kr\u00f8b videre p\u00e5 v\u00e6ggen, ilden flammede op igen, stegen p\u00e5 panden begyndte at syde, kokken gav drengen en \u00f8refigen, s\u00e5 han skreg, og pigen plukkede h\u00f8nen f\u00e6rdig. Og konges\u00f8nnens og Torneroses bryllup blev fejret med stor pragt, og de levede lykkeligt sammen til deres d\u00f8d.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column]