{"id":1324,"date":"2020-04-18T19:38:25","date_gmt":"2020-04-18T19:38:25","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1324"},"modified":"2026-03-13T13:11:25","modified_gmt":"2026-03-13T12:11:25","slug":"den-lille-pige-med-svovlstikkerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/jul\/juleeventyr\/den-lille-pige-med-svovlstikkerne\/","title":{"rendered":"Den lille pige med svovlstikkerne – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Den lille pige med svovlstikkerne \u2013 resum\u00e9, budskab og morale<\/h2>

\"Den\u201cDen lille pige med svovlstikkerne\u201d<\/em> er et af H.C. Andersens mest r\u00f8rende juleeventyr. Historien f\u00f8lger en fattig pige, der p\u00e5 \u00e5rets koldeste nyt\u00e5rsaften fors\u00f8ger at s\u00e6lge svovlstikker. Hun t\u00f8r ikke g\u00e5 hjem uden at have solgt noget og s\u00f8ger varme ved at t\u00e6nde t\u00e6ndstikkerne \u00e9n efter \u00e9n. I flammerne ser hun billeder af lys, k\u00e6rlighed og sin elskede bedstemor. Da natten ender, findes hun d\u00f8d i sneen \u2013 men i eventyrets sidste linjer understreges det, at hun \u201cer g\u00e5et ind i gl\u00e6de og lys\u201d.<\/p>\n

Eventyret rummer en st\u00e6rk kritik af social uretf\u00e6rdighed og fattigdom. H.C. Andersen viser et samfund, hvor et barn kan fryse ihjel, mens andre fejrer jul i varme og tryghed. Samtidig bruger han t\u00e6ndstikkernes lys som symbol p\u00e5 h\u00e5b, dr\u00f8mme og et kort \u00f8jebliks flugt fra en barsk virkelighed. Kontrasten mellem rig og fattig er tydelig, og fort\u00e6llingen g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor let n\u00f8d kan overses \u2013 is\u00e6r i h\u00f8jtiden.<\/p>\n

Moralen i “Den lille pige med svovlstikkerne” handler om n\u00e6stek\u00e6rlighed, ansvar og medmenneskelighed. Historien minder os om, at godhed ikke kun er en f\u00f8lelse, men en handling, og at vi har et f\u00e6lles ansvar for at se og hj\u00e6lpe dem, der har mindst. Etisk peger fort\u00e6llingen p\u00e5, hvor vigtigt det er at reagere p\u00e5 uretf\u00e6rdighed og ikke vende blikket v\u00e6k, n\u00e5r nogen har brug for hj\u00e6lp \u2013 s\u00e6rligt i julen, hvor forskellen mellem varme og kulde bliver ekstra tydelig.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Den lille pige med svovlstikkerne<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Den lille pige med svovlstikkerne. (1848)<\/i><\/p>\n

Det var s\u00e5 grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive m\u00f8rk aften; det var ogs\u00e5 den sidste aften i \u00e5ret, nyt\u00e5rsaften. I denne kulde og i dette m\u00f8rke gik p\u00e5 gaden en lille, fattig pige med bart hoved og n\u00f8gne f\u00f8dder; ja hun havde jo rigtignok haft t\u00f8fler p\u00e5, da hun kom hjemme fra; men hvad kunne det hj\u00e6lpe! det var meget store t\u00f8fler, hendes moder havde sidst brugt dem, s\u00e5 store var de, og dem tabte den lille, da hun skyndte sig over gaden, idet to vogne f\u00f3r s\u00e5 grueligt st\u00e6rkt forbi; den ene t\u00f8ffel var ikke at finde og den anden l\u00f8b en dreng med; han sagde, at den kunne han bruge til vugge, n\u00e5r han selv fik b\u00f8rn.<\/p>\n

\"DenD\u00e9r gik nu den lille pige p\u00e5 de n\u00f8gne sm\u00e5 f\u00f8dder, der var r\u00f8de og bl\u00e5 af kulde; i et gammelt forkl\u00e6de holdt hun en m\u00e6ngde svovlstikker og \u00e9t bundt gik hun med i h\u00e5nden; ingen havde den hele dag k\u00f8bt af hende; ingen havde givet hende en lille skilling; sulten og forfrossen gik hun og s\u00e5 s\u00e5 forkuet ud, den lille stakkel! Snefnuggene faldt i hendes lange gule h\u00e5r, der kr\u00f8llede s\u00e5 smukt om nakken, men den stads t\u00e6nkte hun rigtignok ikke p\u00e5. Ud fra alle vinduer skinnede lysene og s\u00e5 lugtede der i gaden s\u00e5 dejligt af g\u00e5sesteg; det var jo nyt\u00e5rsaften, ja det t\u00e6nkte hun p\u00e5.<\/p>\n

Henne i en krog mellem to huse, det ene gik lidt mere frem i gaden end det andet, der satte hun sig og kr\u00f8b sammen; de sm\u00e5 ben havde hun trukket op under sig, men hun fr\u00f8s endnu mere og hjem turde hun ikke g\u00e5, hun havde jo ingen svovlstikker solgt, ikke f\u00e5et en eneste skilling, hendes fader ville sl\u00e5 hende og koldt var der ogs\u00e5 hjemme, de havde kun taget lige over dem og der peb vinden ind, sk\u00f8nt der var stoppet str\u00e5 og klude i de st\u00f8rste spr\u00e6kker. Hendes sm\u00e5 h\u00e6nder var n\u00e6sten ganske d\u00f8de af kulde. Ak! en lille svovlstik kunne g\u00f8re godt. Turde hun bare tr\u00e6kke \u00e9n ud af bundtet, stryge den mod v\u00e6ggen og varme fingrene. Hun trak \u00e9n ud, “ritsch!” hvor sprudede den, hvor br\u00e6ndte den! det var en varm, klar lue, ligesom et lille lys, da hun holdt h\u00e5nden om den; det var et underligt lys! Den lille pige syntes hun sad foran en stor jernkakkelovn med blanke messingkugler og messingtromle; ilden br\u00e6ndte s\u00e5 velsignet, varmede s\u00e5 godt! nej, hvad var det! – Den lille strakte allerede f\u00f8dderne ud for ogs\u00e5 at varme disse, \u2013 \u2013 da slukkedes flammen, kakkelovnen forsvandt, – hun sad med en lille stump af den udbr\u00e6ndte svovlstik i h\u00e5nden.<\/p>\n