{"id":1331,"date":"2020-04-18T19:41:11","date_gmt":"2020-04-18T19:41:11","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1331"},"modified":"2026-03-13T13:11:55","modified_gmt":"2026-03-13T12:11:55","slug":"grantraet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/jul\/juleeventyr\/grantraet\/","title":{"rendered":"Grantr\u00e6et – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Grantr\u00e6et - resum\u00e9, budskab og morale<\/h2>

\"Grantr\u00e6et\u201cGrantr\u00e6et\u201d<\/em> er et klassisk eventyr af H.C. Andersen om et lille grantr\u00e6, der aldrig kan gl\u00e6de sig over nuet. Tr\u00e6et dr\u00f8mmer hele tiden om at blive stort, blive f\u00e6ldet og komme ud i verden. Da det endelig bliver til et smukt juletr\u00e6 pyntet med lys og glimmer, nyder det ikke \u00f8jeblikket, men l\u00e6nges straks efter det n\u00e6ste. Efter jul bliver det smidt p\u00e5 loftet, glemt og til sidst hugget op til br\u00e6nde. F\u00f8rst d\u00e9r forst\u00e5r grantr\u00e6et, at dets lykkeligste tid var den, det aldrig satte pris p\u00e5.<\/p>\n

Eventyret kredser om menneskets tendens til at l\u00e6nges efter fremtiden i stedet for at v\u00e6rds\u00e6tte det liv, man lever lige nu. Grantr\u00e6et bliver et symbol p\u00e5 rastl\u00f8shed, utilfredshed og den evige jagt p\u00e5 noget \u201cst\u00f8rre\u201d. H.C. Andersen viser, hvordan denne l\u00e6ngsel kan g\u00f8re os blinde for de sm\u00e5 gl\u00e6der, der faktisk udg\u00f8r vores lykkeligste \u00f8jeblikke. Samtidig rummer fort\u00e6llingen en stille kritik af forbrug og forg\u00e6ngelighed, hvor selv noget smukt og levende hurtigt bliver glemt, n\u00e5r det ikke l\u00e6ngere er nyttigt.<\/p>\n

Moralen i \u201cGrantr\u00e6et\u201d<\/em> handler om at leve i nuet og v\u00e6rds\u00e6tte det, man har, f\u00f8r det er for sent. Etisk peger eventyret p\u00e5, hvordan utilfredshed og konstant fremtidsjagt kan f\u00f8re til tomhed og tab. Grantr\u00e6ets sk\u00e6bne minder os om, at lykke ikke findes i det n\u00e6ste store \u00f8jeblik, men i evnen til at se v\u00e6rdien i det, der allerede er omkring os. Historien fungerer som en tidl\u00f8s p\u00e5mindelse om n\u00e6rv\u00e6r, taknemmelighed og respekt for livets sm\u00e5, men betydningsfulde stunder.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Grantr\u00e6et<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Grantr\u00e6et. (1845)<\/i><\/p>\n

\"Grantr\u00e6etUde i skoven stod der s\u00e5dant et nydeligt grantr\u00e6; det havde en god plads, sol kunne det f\u00e5, luft var der nok af, og rundt om voksede mange st\u00f8rre kammerater, b\u00e5de gran og fyr; men det lille grantr\u00e6 var s\u00e5 ilter med at vokse; det t\u00e6nkte ikke p\u00e5 den varme sol og den friske luft, det br\u00f8d sig ikke om b\u00f8nderb\u00f8rnene der gik og sm\u00e5snakkede, n\u00e5r de var ude at samle jordb\u00e6r eller hindb\u00e6r; tit kom de med en hel krukke fuld eller havde jordb\u00e6r trukket p\u00e5 str\u00e5, s\u00e5 satte de sig ved det lille tr\u00e6 og sagde: “Nej! Hvor det er nydeligt lille!” Det ville tr\u00e6et slet ikke h\u00f8re.<\/p>\n

\u00c5ret efter var det en lang stilk st\u00f8rre, og \u00e5ret efter igen var det endnu en meget l\u00e6ngere; thi p\u00e5 et grantr\u00e6 kan man altid, efter de mange led, det har, se hvor mange \u00e5r det har vokset.<\/p>\n

“Oh, var jeg dog s\u00e5dant et stort tr\u00e6, som de andre!” sukkede det lille tr\u00e6, “s\u00e5 kunne jeg brede mine grene s\u00e5 langt omkring og med toppen se ud i den vide verden! Fuglene ville da bygge rede imellem mine grene, og n\u00e5r det bl\u00e6ste kunne jeg nikke s\u00e5 fornemt, ligesom de andre der!”<\/p>\n

Det havde slet ingen forn\u00f8jelse af solskinnet, af fuglene eller de r\u00f8de skyer, som morgen og aften sejlede hen over det.<\/p>\n

Var det nu vinter, og sneen rundt omkring l\u00e5 gnistrende hvid, s\u00e5 kom tit en hare springende, og satte lige over det lille tr\u00e6, – oh, det var s\u00e5 \u00e6rgerligt! – Men to vintre gik, og ved den tredje var tr\u00e6et s\u00e5 stort, at haren m\u00e5tte g\u00e5 uden om det. Oh, vokse, vokse, blive stor og gammel, det var dog det eneste dejlige i denne verden, t\u00e6nkte tr\u00e6et.<\/p>\n

I efter\u00e5ret kom altid br\u00e6ndehuggerne og f\u00e6ldede nogle af de st\u00f8rste tr\u00e6er, det skete hvert \u00e5r, og det unge grantr\u00e6, som nu var ganske godt voksent, sk\u00e6lvede derved, thi de store, pr\u00e6gtige tr\u00e6er faldt med en knagen og bragen til jorden; grenene blev hugget fra, de s\u00e5 ganske n\u00f8gne, lange og smalle ud; de var n\u00e6sten ikke til at kende, men s\u00e5 blev de lagt p\u00e5 vogne, og heste trak dem af sted ud af skoven.<\/p>\n

Hvor skulle de hen? Hvad forestod dem?<\/p>\n

I for\u00e5ret, da svalen og storken kom, spurgte tr\u00e6et dem: “Ved I ikke, hvor de f\u00f8rtes hen? Har I ikke m\u00f8dt dem?”<\/p>\n