{"id":1335,"date":"2020-04-18T19:44:04","date_gmt":"2020-04-18T19:44:04","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1335"},"modified":"2026-03-12T15:23:58","modified_gmt":"2026-03-12T14:23:58","slug":"jul-i-lean-nielsensgade","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/jul\/juleeventyr\/jul-i-lean-nielsensgade\/","title":{"rendered":"Jul i Lean Nielsensgade – Christian Kronman"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Jul i Lean Nielsensgade - resum\u00e9, budskab og morale<\/h2>

\"Jul\u201cJul i Lean Nielsensgade\u201d<\/em> fort\u00e6ller om en helt s\u00e6rlig ejendom i en storby, hvor beboerne lever i et varmt og humoristisk f\u00e6llesskab. N\u00e5r det bliver jul, samles alle p\u00e5 opgangens afsatser med mad, gaver og historier, og selv fremmede bliver budt velkommen. Den eneste, der ikke deltager, er ejeren hr. Glad, som holder sig for sig selv og kun interesserer sig for sine penge. Da et hul i taget skaber problemer for beboerne, beslutter de at vise ham, at hans ligegyldighed rammer alle \u2013 ogs\u00e5 ham selv. Regnen finder vej helt ned i hans stue, og oplevelsen forandrer ham. Til n\u00e6ste jul deltager han ikke bare i f\u00e6llesskabet, men bidrager gener\u00f8st og opfinder en l\u00f8sning, s\u00e5 maden kan deles uden at blive kastet mellem etagerne.<\/p>\n

Historien kredser om f\u00e6llesskab, ansvar og gl\u00e6den ved at dele<\/strong>. Lean Nielsensgade bliver et billede p\u00e5, hvordan mennesker kan skabe varme og samh\u00f8righed, n\u00e5r de \u00e5bner sig for hinanden. Kontrasten mellem beboernes f\u00e6lles julefejring og hr. Glads isolation viser, hvordan ensomhed ofte er selvvalgt \u2013 og hvordan f\u00e6llesskab kan bryde den.<\/p>\n

Moralen understreger, at vi alle har et ansvar for hinanden<\/strong>, og at problemer i et f\u00e6llesskab ikke kan ignoreres, fordi de til sidst rammer alle. Hr. Glads forvandling viser, at selv den mest selvoptagede kan \u00e6ndre sig, n\u00e5r han oplever konsekvenserne af sin ligegyldighed. Etisk peger eventyret p\u00e5 v\u00e6rdien af solidaritet, humor og viljen til at hj\u00e6lpe \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det kr\u00e6ver, at man ofrer lidt af sig selv for helhedens skyld.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>[\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column width=”5\/6″]

Jul i Lean Nielsensgade af Christian Kronman<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”.vc_custom_1773325436931{margin-bottom: 20px !important;}” font_size=”14″]Forfatter: Christian Kronman (www.gadedigteren.dk<\/u><\/a>)<\/i><\/p>\n

F\u00f8rste afsnit<\/b><\/p>\n

Midt inde i den store by, i Lean Nielsensgade 20, ligger der en ejendommelig ejendom. Den ligner ganske vist alle de andre ejendomme i Lean Nielsensgade. Det ejendommelige har ikke noget at g\u00f8re med, hvordan ejendommen ser ud (den ser meget gammel ud), men med de mennesker, der bor i den. De er nemlig alle sammen s\u00e5 glade for hinanden, og for at de tilf\u00e6ldigvis er kommet til at bo sammen. N\u00e5r det for eksempel bliver jul, rykker de ikke ind bag deres lukkede d\u00f8re og skutter sig rundt om deres egen julemiddag, deres eget juletr\u00e6, deres egne gaver, hvor vi ellers skulle \u00e5bne vores d\u00f8re for s\u00e5vel venner som fremmede. Det er lige pr\u00e6cist det, beboerne i Lean i Nielsensgade 20 g\u00f8r: De rykker alle sammen ud p\u00e5 alle afsatserne i opgangen, hver med deres fl\u00e6skesteg eller andesteg eller kalkun og vin og sodavand og \u00f8l og juletr\u00e6 og gaver og julelys og sjove julehistorier. Og s\u00e5 l\u00f8ber de op og ned ad trapperne og smager p\u00e5 hinandens mad og beundrer hinandens gaver. Og kommer der en ensom vandringsmand forbi, er han ogs\u00e5 velkommen p\u00e5 trapperne. Og det er der efterh\u00e5nden mange ensomme vandringsm\u00e6nd, der g\u00f8r, for s\u00e5dan noget rygtes jo. Ejendommen i Lean Nielsensgade 20 er lige s\u00e5 stille g\u00e5et hen og blevet byens uofficielle julefolkek\u00f8kken. Alle er velkomne. Og alle kommer.<\/p>\n

Undtagen \u00e9n. Og det er hr. Glad. Hr. Glad er ikke spor glad for juleaften. Han sidder inde bag sin lukkede d\u00f8r og l\u00e6ser i sin yndlingsbog. Og det er tegnebogen. Hr. Glad bor i stuen. Det er ham, der ejer ejendommen.<\/p>\n

Men s\u00e5 en juleaften for tre \u00e5r siden havde stukat\u00f8rens kone, fru Stuk, smagt s\u00e5 meget p\u00e5 al den gode vin og \u00f8l og gule sodavand og snaps, at hun helt glemte at f\u00e5 smagt p\u00e5 fr\u00f8ken Kvists ganske s\u00e6rligt dejlige fl\u00e6skesv\u00e6r, og nu orkede hun ikke at l\u00f8be helt op p\u00e5 kvisten.<\/p>\n

– Kast lige fl\u00e6skestegen ned, fr\u00f8ken Kvist, r\u00e5bte hun. – Jeg skal nok gribe den.<\/p>\n

S\u00e5 kastede fr\u00f8ken Kvist fl\u00e6skestegen ned til fru Stuk. Men hun greb den selvf\u00f8lgelig ikke. Hun fik den lige i hovedet. Og det lo alle meget af resten af \u00e5ret og langt ind i det nye. Men samtidig blev det vedtaget, at man fremover skulle lade v\u00e6re med at kaste med maden juleaften. Den beslutning gik desv\u00e6rre lidt ud over stemningen, for det var nu s\u00e5 festligt med \u00e6nderne og kalkunerne, der tog sig en allersidste flyvetur mellem etagerne.<\/p>\n