{"id":1341,"date":"2020-04-18T19:46:59","date_gmt":"2020-04-18T19:46:59","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1341"},"modified":"2026-03-13T12:51:19","modified_gmt":"2026-03-13T11:51:19","slug":"nissefars-fortaelling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/jul\/juleeventyr\/nissefars-fortaelling\/","title":{"rendered":"Nissefars fort\u00e6lling"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Nissefars fort\u00e6lling - resum\u00e9, budskab og morale<\/h2>

\"NissefarsNissefars fort\u00e6lling<\/em> udspiller sig juleaften, hvor Nissemor og de tre nissedrenge Didrik, Vidrik og Vupti sidder sp\u00e6ndt og venter p\u00e5, at Nissefar endelig vil fort\u00e6lle den historie, han har lovet dem. Efter en munter og lidt kaotisk middag begynder han at berette om deres tip-tip-tip-tip-tip-oldefar, der levede under jorden, l\u00e6nge f\u00f8r mennesker kom til landet. I starten s\u00e5 nisserne menneskene som fjender og rev deres byggeri ned om natten, men alt \u00e6ndrede sig, da menneskene satte en sk\u00e5l gr\u00f8d ud. Den lille gestus skabte fred, og siden da har nisser og mennesker levet side om side \u2013 nogle gange hj\u00e6lper nisserne, andre gange driller de, alt efter hvordan de bliver behandlet. Historien slutter med nisseloven: Man skal v\u00e6re god mod gode mennesker og drille de onde, indtil de l\u00e6rer at blive gode.<\/p>\n

Eventyret kredser om gensidighed, relationer og sm\u00e5 handlingers betydning<\/strong>. Gr\u00f8den bliver et symbol p\u00e5 respekt og anerkendelse: N\u00e5r mennesker viser venlighed, m\u00f8des de med hj\u00e6lp og samarbejde. N\u00e5r de glemmer nissernes indsats, opst\u00e5r konflikt. Historien viser, hvordan traditioner og sm\u00e5 ritualer skaber samh\u00f8righed og fred \u2013 b\u00e5de i nisseverdenen og i menneskenes.<\/p>\n

Moralen understreger, at respekt avler respekt<\/strong>, og at selv den mindste venlige handling kan \u00e6ndre et forhold fra fjendskab til venskab. Etisk peger fort\u00e6llingen p\u00e5 ansvar: Man m\u00e5 behandle andre ordentligt, hvis man \u00f8nsker et godt f\u00e6llesskab. Nisseloven fungerer som en humoristisk, men tydelig p\u00e5mindelse om, at godhed skal bel\u00f8nnes, mens d\u00e5rlig opf\u00f8rsel skal udfordres, s\u00e5 alle kan blive bedre<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Nissefars fort\u00e6lling, juleeventyr<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” font_size=”14″]Ukendt forfatter<\/i><\/p>\n

Didrik, Vidrik og Vupti var meget sp\u00e6ndt p\u00e5, hvad Nissefar ville fort\u00e6lle, og de sad s\u00e5 stille, for at han ikke skulle fortryde, hvad han havde lovet og blive gnaven igen. Ikke et ord sagde de, mens de spiste.<\/p>\n

Sm\u00f8rklatten l\u00e5 som et stort, gult \u00f8je midt i gr\u00f8den og stirrede p\u00e5 dem. Didrik blev hurtigt klar over, at sm\u00f8r smagte godt, og han dyppede sin ske s\u00e5 dybt i det, at den n\u00e5ede helt ned i bunden; men s\u00e5 fik han ogs\u00e5 et rap over fingrene af far, s\u00e5 skeen fl\u00f8j ud af h\u00e5nden p\u00e5 ham og kurrede hen ad gulvet.<\/p>\n

“Nej. nu skal jeg vise jer, hvordan sm\u00e5 drenge skal dyppe i et sm\u00f8rhul,” sagde han, “se s\u00e5dan, kun spidsen af skeen m\u00e5 r\u00f8re sm\u00f8rret, I har godt af at v\u00e6nne jer til at spare.”<\/p>\n

Men s\u00e5dan bar Nissefar sig ikke ad, n\u00e5r han selv dyppede, nej s\u00e5 jog han skeen rigtig dybt ned i sm\u00f8rret, og bagefter smaskede han og sagde: Ah!<\/p>\n

M\u00e6lken turde drengene n\u00e6sten heller ikke drikke af; den skulle Nissefar ogs\u00e5 have. De m\u00e5tte n\u00f8jes med at stikke tungen ned i sk\u00e5len, n\u00e5r det blev deres tur til at drikke, og labbe til sig, som om de var sm\u00e5 katte. Nissefar derimod satte sk\u00e5len for munden, lagde nakken godt tilbage og drak,s\u00e5 det klukkede i halsen p\u00e5 ham, ja, han drak s\u00e5 st\u00e6rkt, at noget af m\u00e6lken l\u00f8b udenfor, lige ned i hans lange sk\u00e6g; men det gjorde ikke noget, han slikkede bare sit sk\u00e6g bagefter, og s\u00e5 sagde han igen. Ah!<\/p>\n

Da de havde spist halvdelen af gr\u00f8den, lagde Nissefar skeen fra sig, t\u00f8rrede sig om munden med bagen af h\u00e5nden, slikkede den og sagde: “N\u00e5, s\u00e5 skal I vel have den historie, jeg har lovet jer.”<\/p>\n

Nissemor og de tre nissedrenge flyttede sig t\u00e6ttere ind til ham, og s\u00e5 begyndte han meget h\u00f8jtidelig at fort\u00e6lle:<\/p>\n

“For mange, mange \u00e5r siden, ja, jeg ved ikke hvor mange – det er m\u00e5ske hundrede, m\u00e5ske tusinde, m\u00e5ske hundrede tusinde \u00e5r siden – boede min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar nede i jorden. Han var en lille, gr\u00e5 mand ligesom alle nisser. Men han kendte ikke noget til mennesker, for der boede slet ingen her i landet.<\/p>\n

Men s\u00e5 kom menneskene, og de begyndte at grave i jorden. De ville bygge huse og bo der.<\/p>\n

Min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar var straks klar over, at det var fjender, og dem ville han ikke have boende p\u00e5 sin jord. Hvis menneskene byggede op om dagen, rev han det ned om natten; hver morgen kunne de begynde forfra.<\/p>\n

S\u00e5dan blev de ved med at drille hinanden i lang tid.<\/p>\n

Men s\u00e5 fandt menneskene p\u00e5 at s\u00e6tte en sk\u00e5l mad ud til ham, f\u00f8r de gik hjem. Den nat rev tip-tip-tip-tip-tip-oldefar ikke stenene ned. I stedet gav han sig til at spise maden. Aldrig havde han smagt noget s\u00e5 dejligt; det var nemlig gr\u00f8d. Da det blev morgen, stod den tomme sk\u00e5l der, og stenene l\u00e5, hvor de skulle ligge.<\/p>\n

N\u00e6ste aften stod der atter en sk\u00e5l gr\u00f8d til ham, og s\u00e5dan blev det ved, lige til huset var f\u00e6rdigt.<\/p>\n