{"id":1345,"date":"2020-04-18T19:49:10","date_gmt":"2020-04-18T19:49:10","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1345"},"modified":"2026-03-13T15:23:14","modified_gmt":"2026-03-13T14:23:14","slug":"peters-jul","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/jul\/juleeventyr\/peters-jul\/","title":{"rendered":"Peters Jul – Johan Krohn"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Peters Jul \u2013 resum\u00e9, budskab og morale<\/h2>

\"PetersPeters Jul<\/em> f\u00f8lger den lille dreng Peter gennem december og ind i juleaften, hvor forventning, traditioner og familiens varme fylder dagene. Vi oplever julen gennem barnets blik: duften af gran, travlheden i k\u00f8kkenet, gaverne, sneen og den store gl\u00e6de ved at v\u00e6re sammen. Fort\u00e6llingen er b\u00e5de et tidsbillede af 1800-tallets jul og en hyldest til de ritualer, der skaber samh\u00f8righed.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen kredser om familie, tradition og f\u00e6llesskabets betydning<\/strong>. Julen bliver et rum, hvor generationer m\u00f8des, og hvor sm\u00e5 handlinger \u2013 at pynte tr\u00e6et, synge salmer, dele gaver \u2013 skaber en f\u00f8lelse af tryghed og identitet. Peter oplever, at julens magi ikke ligger i det materielle, men i n\u00e6rv\u00e6ret og de ritualer, der gentages \u00e5r efter \u00e5r.<\/p>\n

Moralen peger p\u00e5, at gl\u00e6de og taknemmelighed<\/strong> udspringer af det, vi deler med hinanden. Historien viser, at julens v\u00e6rdi ikke m\u00e5les i gaver, men i omsorg, hj\u00e6lpsomhed og respekt for traditionerne. Etisk fremh\u00e6ver den, at f\u00e6llesskab og omtanke er fundamentet for en god jul \u2013 og at barndommens blik kan minde os om, hvad der virkelig betyder noget.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>[\/vc_column][\/vc_row][vc_row][vc_column width=”1\/2″]

Peters Jul af Johan Krohn<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”.vc_custom_1773405033898{margin-bottom: 20px !important;}” font_size=”14″]Johan Krohn: Peters Jul. (1870)<\/i><\/p>\n

1. F\u00f8r Julen<\/b><\/p>\n

Jeg gl\u00e6der mig i denne Tid;
\nnu falder Julesneen hvid,
\nog saa maa Julen komme!
\nMin Faer hver Dag i Byen gaar,
\nog naar han kommer hjem, jeg staar
\nog ser hans store Lomme.<\/p>\n

Og paa hans Bord forleden Dag
\njeg saa et yndigt, lille Flag,
\nog det jeg ikke glemmer.
\nPapir han klipper med en Sax;
\nmen naar jeg kommer ind, han strax
\nsin Stads i Skuffen gjemmer.<\/p>\n

Og Moer har Peberkager bagt;
\njeg ved det, jeg har selv dem smagt,
\nda de var ganske varme.
\nSit S\u00f8lvskab Moer nu aabnet har,
\nog Stadsestagen frem hun ta’er,
\nden med de mange Arme.<\/p>\n

Og Moer hun har saa mange Bud,
\nhvert \u00d8jeblik skal Anders ud,
\nog Moer og Anders hvisker.
\nMen jeg kan dog h\u00f8re, \u2013 tys!
\ni Morges var det Julelys
\nog r\u00f8de Baand og Svesker.<\/p>\n

Og S\u00f8ster Hanne syr og syr.
\nHun siger, Julen er saa dyr,
\nhver Gang hun Grisen ryster.
\nTil Faer hun har en Pibesnor
\naf Perler, og til Bedstemoer
\nhun h\u00e6kler paa en Tr\u00f8ster.<\/p>\n

Jeg vil nok ogsaa noget faa;
\njeg maa jo ind i Salen gaa,
\nnaar hun skal til at strikke.
\nDer inde er der rigt’nok koldt;
\nmen naar jeg spiller med min Bold,
\nsaa m\u00e6rker jeg det ikke.<\/p>\n

Da f\u00f8r jeg ud med Karen gik,
\nvi var i Bagerens Butik;
\nd\u00e9r stod den tykke Bager,
\nog han skrev op, hvad Karen sa’e:
\nTil Juleaften skal vi ha’e
\nto store Julekager.<\/p>\n

Gid det var Jul! Hvor det var rart.
\nMen nu maa den da komme snart,
\ndet varer ikke l\u00e6nge;
\nthi fra min Stol ved Vindvet her
\npaa K\u00f8kkenmuren jeg jo ser
\nalt Julegaasen h\u00e6nge.<\/p>\n

2. Bedstemoer inviteres<\/b><\/p>\n

Du gamle, rare Bedstemoer,
\nhvor det var dejligt, at du tror,
\nat nok du ud t\u00f8r kj\u00f8re.
\nOg Juletr\u00e6et er saa stort;
\nJeg saa’ det staa i vores Port.
\nNu skal du bare h\u00f8re!<\/p>\n

Med Risengr\u00f8d begynder vi,
\nhusk paa, der er en Mandel i!
\nOg saa skal Gaas vi have.
\nI Gaasens Ryg et Flag skal staa,
\nog den har smaa Manchetter paa
\nog Grankrans om sin Mave.<\/p>\n

Naar Faer sk\u00e6r Hul paa Gaasen saa,
\nhan l\u00f8fter mig, jeg kige maa
\ntil Sveskerne der inde.
\nVi tr\u00e6kker \u201eGaasekrog\u201c for Sp\u00f8g,
\nog t\u00e6nk! en stor Klat Syltet\u00f8j
\njeg faar, hvis jeg kan vinde.<\/p>\n

S\u00e5 f\u00e5r vi vin i vore glas,
\nog Moer hun henter Juleknas
\nog Godter til at spise.
\nOg Gaasens Skaal vi drikke vil,
\nog Faer han synger nok dertil
\nen morsom Julevise.<\/p>\n

Og naar til sidst vi klinket har,
\nsin S\u00f8ndagspibe henter Faer,
\nog Hanne hun maa stoppe.
\nMed Julelys hun t\u00e6nder den;
\nsaa leger Faer med os igjen,
\nog vi bli’er l\u00e6nge oppe!<\/p>\n

Far vel! for nu vil Karen gaa.
\nMen jeg dig ikke sige maa,
\nhvad vi skal hen og hente.-
\nMen kom nu rigtig tidligt! hva’?
\nDu kan jo kj\u00f8re hjemme fra,
\nf\u00f8r Lygterne er t\u00e6ndte.<\/p>\n

3. I M\u00f8rkningen Juleaften<\/b><\/p>\n

Vi sov af Gl\u00e6de kun lidt i Nat,
\nog Dagen har v\u00e6ret saa lang;
\nnu har vi os her paa Skamlerne sat,
\nfort\u00e6l en Historie en Gang!
\nVi ved, du over hundrede kan.
\nMens Faer og Moer g\u00f8r Tr\u00e6et i stand,
\nfort\u00e6l, lille Bedstemoer! Gj\u00f8r det! Aa!
\nMen en, som er lang, at Tiden kan gaa<\/p>\n

Bedstemor fort\u00e6ller:
\n\u201eHver Juleaften netop nu,
\nnaar Julegr\u00f8den koger,
\nda vandrer -Peter, h\u00f8rer du!
\nigjennem Aftnens Taager
\nmed store Kanest\u00f8vler paa
\nden gamle Jul til Staden;
\nfra Vindvet kan man se ham gaa
\npaa Sneen gjennem Gaden.
\nEt dejligt Juletr\u00e6 han b\u00e6r’,
\ndet st\u00f8rste vist i Skoven.
\nHans Skj\u00e6g naar lige til hans Kn\u00e6er;
\nog paa hans Hat for oven
\net lille Julelys der staar;
\ndet straaler, og det skinner
\npaa N\u00e6sen og de hvide Haar
\nog paa hans r\u00f8de Kinder.
\nOg Gade op og Gade ned
\nsit Tr\u00e6 han om vil b\u00e6re;
\nhvor alle bo, bestemt han ved,
\nderpaa kan vis man v\u00e6re.
\nVed Husets D\u00f8r han stille staar
\nog lytter meget l\u00e6nge;
\nhan vide maa, f\u00f8r ind han gaar,
\nom der er slemme Drenge.
\nOg h\u00f8rer han, at Faer er vred,
\nimens han Tr\u00e6et t\u00e6nder,
\nhan rokker strax ad Trappen ned
\nog ud paa Gaden render.<\/p>\n

Men h\u00f8rer han, at Faer og Moer
\ner glad for deres Drenge,
\nimens de pynte Julebord
\nog Lys i Tr\u00e6et h\u00e6nge,
\nda ler den gamle Julefaer
\nog ind i Stuen smutter.
\nSit Lys fra Hatten ned han ta’er,
\ndet funkler, og det futter;
\nmed det han hen til Tr\u00e6et gaar
\nog nikker i det samme,
\nstrax fra hvert lille Lys der staar
\nen klar og dejlig Flamme.
\nSe, der, hvor Julen ej gik ind,
\nhvor ej han vilde t\u00e6nde,
\nhar Lysene et daarligt Skin
\nog vil slet ikke br\u00e6nde;
\nmen der, hvor Julen har dem t\u00e6ndt,
\nde straale, og de skinne.
\nOg derpaa har nu let man kjendt,
\nom Julen var der inde.\u201c<\/p>\n

4. Ved Juletr\u00e6et<\/b><\/p>\n

Aa, hvor det straaler! Nej, se dog blot,
\nhvor alle Lysene skinne!
\nOg se, hvor Tr\u00e6et er fuldt af Godt!
\nen Kat kan nu f\u00f8rst jeg finde.
\nOg d\u00e9r er et Horn og en Svane \u2014 aa!
\nOg d\u00e9r er Pjerrot af Sukker;
\nham skal jeg rigtignok passe paa,
\nnaar siden vi Tr\u00e6et plukker.
\nHer h\u00e6nger en Hest under denne Gren,
\nog d\u00e9r er en Kurv med P\u00e6rer.
\nOg d\u00e9r er en Mand, nej, sikken en!
\nEn T\u00f8ffel paa Ryggen han b\u00e6rer;
\nhvoraf han er lavet jeg ikke ved.
\nMen se blot Storken der oppe!<\/p>\n

Og Kagedukker, som H\u00e6nderne ned
\ni Buxelommerne proppe!
\nOg \u00c6bler, hvis Stilk er fint forgyldt,
\nog et Par Str\u00f8mper af Kage
\nog Kr\u00e6mmerhuse, som helt er fyldt
\nmed Ting, som jeg nok gad smage!
\nOg Sv\u00f8belseb\u00f8rn! Og se blot d\u00e9r
\nto Fr\u00f8er af Chokolade!
\nNej, kom, der sidder en Ugle her.
\nAa, hvor vi alle er glade!
\nOg store Figner i r\u00f8de Baand
\nog Grise og Sukkerkranse! \u2014
\nBedstemoer, kom, tag fat i min Haand!
\nNu skal vi om Tr\u00e6et danse<\/p>\n

5. Julesangen<\/b><\/p>\n

Men se, Klaveret op er lukt,
\nog h\u00f8r, hvor Moer nu spiller smukt!
\nMed foldede H\u00e6nder vi synge maa
\nDen Julesang, vi har \u00f8vet os paa.<\/p>\n

Du gr\u00f8nne, dejlige Tr\u00e6, god Dag!
\nVelkommen du, som vi se saa gj\u00e6rne
\nmed Julelys og med danske Flag
\nog h\u00f8jt i Toppen den gyldne Stj\u00e6rne!
\nJa, den maa skinne,
\nthi den skal Minde
\nos om vor Gud.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Jul i et fremmed Land
\nVorherre den store Stj\u00e6rne t\u00e6ndte;
\nden skulde vise vor Jord, at han
\nden lille Jesus her ned nu sendte.
\nI Stj\u00e6rneglansen
\ngik Engledansen
\nom Bethlehem.<\/p>\n

Om Jesusbarnet fortalte Moer
\nsaa mangen Aften, vi sad her hjemme;
\nvi kan hans Bud og hans milde Ord,
\nvi ved, at aldrig vi dem maa glemme.
\nNaar Stj\u00e6rnen skinner,
\nom ham os minder
\nvort Juletr\u00e6.<\/p>\n

6. Faers Julevise<\/b><\/p>\n

Og Gaasen kom paa Marken, da Kornet var kj\u00f8rt v\u00e6k;
\ndet kunde han nu lide, og derfor sa’e han: \u201eG\u00e6k!\u201c
\nVed Mortensdag kom Pigen ud med den blanke Kniv,
\nda g\u00f8s han, for han t\u00e6nkte, det gjaldt hans glade Liv.<\/p>\n

Hun sleb den paa sin T\u00f8ffel, han fik en grusom Skr\u00e6k;
\nh\u00f8jt fl\u00f8j han over G\u00e6rdet, mens han hvinede: \u201eG\u00e6k!\u201c
\nMen Pigen tog ham ikke, hun greb en anden en;
\nda dansed han paa Marken paa sine lave Ben.<\/p>\n

De drev ham hjem fra Marken, paa Vejen fik han Sm\u00e6k;
\nhan virrede med Halen, og han hv\u00e6sede: \u201eG\u00e6k!\u201c
\nDe satte ham paa Sti, og de propped Maden ned,
\nde holdt ham fast om Halsen, skj\u00f8nt han kneb, og han bed.<\/p>\n

Til Julen blev han slagtet, da fik hans Hals et Kn\u00e6k;
\nden gang de vred den, skreg han sit allersidste \u201eG\u00e6k!\u201c
\nSaa laa han ganske stille, han m\u00e6rked Kniven knap,
\nsom tog hans hvide Vinge og r\u00f8de Gaaselab.<\/p>\n

Til Torvs ham Pigen bragte; d\u00e9r roste man hans V\u00e6gt.
\nHan \u00c6bler fik i Maven og blev saa dejlig stegt.
\nEn Julegaas, det blev han, og det er ikke lidt,
\nog Moer har skummet af ham en v\u00e6ldig Krukke Fedt.<\/p>\n

7. Juledag<\/b><\/p>\n

Hanne og jeg og min lille Broer,
\nvi sidder her ved det store Bord
\nog leger saa dejligt paa Dugen.
\nDa Faer og Moer i Kirke gik,
\nalt Julet\u00f8jet frem vi fik;
\nvi er ganske ene i Stuen.<\/p>\n

Knud har en \u00c6ske med Dyr og Tr\u00e6er,
\nmine Soldater marschere her,
\nog Hanne sit K\u00f8kken har hentet.
\nJeg sender hende en Tinsoldat,
\nsom sp\u00f8rger, om Maden er parat,
\nhun siger, at den har ventet.<\/p>\n

I Morges, da jeg vaagnede, Faer
\nher ind i Dagligstuen mig bar,
\nhan tog mig i T\u00e6ppet paa Armen;
\nfor Julemorgen al Tid vi maa
\nher ind og h\u00f8re Klokkerne gaa
\nog blive kl\u00e6dt paa i Varmen.<\/p>\n

8. Et Bes\u00f8g<\/b><\/p>\n

Den fattige Rasmus er kommen her hen.
\nHan har det der hjemme kun daarligt; men
\nnu skal vi ham nok forn\u00f8je.
\nEt godt stykke Leget\u00f8j skal han faa,
\nog Moer hun siger, at hun vil gaa
\nog hente min \u00e6ldste Tr\u00f8je.<\/p>\n

De Billedb\u00f8ger, vi har, skal han se,
\nog saa vil han nok blive glad og le,
\nog vi vil med Rasmus lege.
\nOg Moer en Kop Kaffe ham skj\u00e6nke vil
\nog sk\u00e6re af Julekagen dertil,
\nog vi vil ham \u00c6bler stege!<\/p>\n

9. Nytaarsaften<\/b><\/p>\n

I Aften ender det gamle Aar,
\nog derfor vi \u00c6bleskiver faar.
\nJo, vi kan lugte, at Karen bager,
\nmens vi spiller Gnav om Peberkager.<\/p>\n

Naa, hvor det buldrer der ude! H\u00f8r!
\nDer kom en Potte p\u00e5 Karens D\u00f8r.
\nDet var vist Anders; for Karen siger,
\nat han gj\u00f8r L\u00f8jer med alle Piger.<\/p>\n

Paa Gaden knalder det Skud paa Skud,
\nnu skyder Drengene Aaret ud.
\nJeg h\u00f8rte det f\u00f8r, da ned vi rendte
\nfor Bedstemoer fra Vognen at hente.<\/p>\n

Hun bliver al Tid, til tolv den slaar;
\nfor saa begynder det nye Aar.
\nF\u00f8rst vil hun \u201eGl\u00e6deligt Nytaar\u201c sige,
\nsaa kommer Vognen og hendes Pige.<\/p>\n

Naar \u201eGl\u00e6deligt Nytaar\u201c vi har sagt
\nog alle hinanden Haanden rakt,
\ns\u00e5 kommer Karen her ind i Stuen
\nog siger, hun takker Herren og Fruen.<\/p>\n

Saa siger Faer, naar jeg skal i Seng:
\nHvert Aar maa man blive en bedre Dreng.
\nHan banker mig lidt med Piben paa Panden,
\nog han og Moer de kysser hinanden<\/p>\n

10. Helligtrekongers Aften<\/b><\/p>\n

Se, nu er da Julen strax forbi;
\ndet er Helligtrekongers Aften.
\nSaa ender den rare Jul; men vi
\ner glade, at vi har haft den.
\nTre Lys har vi t\u00e6ndte \u2014 t\u00e6nk en Gang!-
\nfor Kongerne, de, som bragte
\nJesusbarnet en Julepresent;
\nvi ved det, for Faer har sagt det.
\nHer sidder vi ved vort lille Bord
\nog ser, hvordan Lysene br\u00e6nde;
\nnaar de er slukkede, siger Moer,
\nat saa er Julen til Ende.<\/p>\n

11. Efter Julen<\/b><\/p>\n

Og Julen endte \u2014 B\u00f8rnene fik
\nigjen deres B\u00f8ger fat og gik
\ntil Skolen glad og forn\u00f8jet
\nD\u00e9r t\u00e6nkte de ikke paa Julen; men
\nnaar Klokken to de kom hjem igjen,
\nde leged med Julet\u00f8jet.<\/p>\n

Og deres Juletr\u00e6 de beholdt,
\ndet vilde staa gr\u00f8nt, blev det nok saa koldt,
\ndet kunde de ikke miste.
\nPaa Duehustaget det blev sat op
\nog Spurvene kvidrede i dets Top,
\nog Duerne sad paa dets Kviste.<\/p>\n

Og Tr\u00e6et – ja, det blev et syn at se,
\nda det stod fuldt af den hvide sne;
\ndet var som med s\u00f8lv bed\u00e6kket. \u2014
\nMen den gang for\u00e5rsfuglene sang,
\nmed sine brune grene det hang,
\nog toppen var ogs\u00e5 kn\u00e6kket<\/p>\n

Og skraldemanden efter det kom,
\nmen b\u00f8rnene syntes ikke derom,
\nden gang det p\u00e5 vognen knejste.
\nDet var jo rigtignok vissent, men
\ndet var dog, som om en gammel ven
\nfor sidste gang fra dem rejste.[\/vc_column_text]