{"id":1347,"date":"2020-04-18T19:49:49","date_gmt":"2020-04-18T19:49:49","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1347"},"modified":"2026-03-13T15:46:20","modified_gmt":"2026-03-13T14:46:20","slug":"snedronningen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/jul\/juleeventyr\/snedronningen\/","title":{"rendered":"Snedronningen – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Snedronningen \u2013 resum\u00e9, budskab og morale<\/h2>

\"SnedronningenSnedronningen<\/em> f\u00f8lger b\u00f8rnene Gerda og Kay, hvis n\u00e6re venskab brydes, da splinter fra et troldspejl rammer Kay og g\u00f8r hans hjerte h\u00e5rdt og koldt. Snedronningen f\u00f8rer ham til sit isrige, hvor alt er smukt, men uden varme. Gerda begiver sig ud p\u00e5 en lang rejse gennem haver, slotte, r\u00f8verlejre og naturens kr\u00e6fter for at finde ham. Hendes mod, trofasthed og k\u00e6rlighed overvinder de magiske forhindringer, og til sidst smelter hendes t\u00e5rer isen i Kays hjerte, s\u00e5 de kan vende hjem forandrede, men forbundne.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen udforsker sp\u00e6ndingen mellem kulde og varme, b\u00e5de som naturkr\u00e6fter og som menneskelige tilstande. Snedronningen repr\u00e6senterer en verden af perfektion uden f\u00f8lelser, mens Gerda st\u00e5r for den varme, der udspringer af k\u00e6rlighed, loyalitet og uselviskhed. Eventyret viser, hvordan mennesker kan forf\u00f8res af det glatte, skinnende og intellektuelle, men miste forbindelsen til det, der giver livet mening. Gerdas rejse bliver samtidig en dannelsesfort\u00e6lling, hvor hun vokser i styrke, mod og medf\u00f8lelse.<\/p>\n

Moralen understreger, at k\u00e6rlighed og godhed er st\u00e6rkere end kulde, fornuft uden f\u00f8lelse og ydre perfektion. Gerdas handlinger viser, at sand styrke ligger i empati, udholdenhed og viljen til at k\u00e6mpe for dem, man holder af. Eventyret peger ogs\u00e5 p\u00e5, at mennesker kan forvildes af det, der ser imponerende ud, men at hjertet m\u00e5 v\u00e6re med for at skabe balance og menneskelighed. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r varme og n\u00e6rhed f\u00e5r plads, at Kay kan blive sig selv igen.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Snedronningen af H. C. Andersen<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Snedronningen. (1845)<\/i><\/p>\n

F\u00f8rste historie, der handler om spejlet og stumperne.<\/b><\/p>\n

\"SnedronningenSe s\u00e5! nu begynder vi. N\u00e5r vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu ved, for det var en ond trold! det var en af de allerv\u00e6rste, det var “dj\u00e6velen”! En dag var han i et rigtigt godt hum\u00f8r, thi han havde gjort et spejl, der havde den egenskab, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til n\u00e6sten ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det tr\u00e5dte ret frem og blev endnu v\u00e6rre. De dejligste landskaber s\u00e5 ud deri som kogt spinat, og de bedste mennesker blev \u00e6kle eller stod p\u00e5 hovedet uden mave, ansigterne blev s\u00e5 fordrejede, at de var ikke til at kende, og havde man en fregne, s\u00e5 kunne man v\u00e6re s\u00e5 vis p\u00e5, at den l\u00f8b ud over n\u00e6se og mund. Det var udm\u00e6rket morsomt, sagde “dj\u00e6velen.” Gik der nu en god from tanke gennem et menneske, da kom der et grin i spejlet, s\u00e5 trolddj\u00e6velen m\u00e5tte le af sin kunstige opfindelse. Alle de som gik i troldskole, for han holdt troldskole, de fortalte rundt om, at der var sket et mirakel; nu kunne man f\u00f8rst se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt s\u00e5 ud. De l\u00f8b omkring med spejlet, og til sidst var der ikke et land eller et menneske, uden at det havde v\u00e6ret fordrejet deri. Nu ville de ogs\u00e5 flyve op mod Himmelen selv for at g\u00f8re nar af englene og “Vorherre.” Jo h\u00f8jere de fl\u00f8j med spejlet, des st\u00e6rkere grinede det, de kunne n\u00e6ppe holde fast p\u00e5 det; h\u00f8jere og h\u00f8jere fl\u00f8j de, n\u00e6rmere Gud og englene; da sitrede spejlet s\u00e5 frygteligt i sit grin, at det f\u00f3r dem ud af h\u00e6nderne og styrtede ned mod jorden, hvor det gik i hundrede millioner, billioner og endnu flere stykker, og da just gjorde det megen st\u00f8rre ulykke end f\u00f8r; thi nogle stykker var knap s\u00e5 store som et sandkorn, og disse fl\u00f8j rundt om i den vide verden, og hvor de kom folk i \u00f8jnene, der blev de siddende, og da s\u00e5 de mennesker alting forkert, eller havde kun \u00f8jne for hvad der var galt ved en ting, thi hvert lille spejlgran havde beholdt samme kr\u00e6fter, som det hele spejl havde; nogle mennesker fik endogs\u00e5 en lille spejlstump ind i hjertet, og s\u00e5 var det ganske grueligt, det hjerte blev ligesom en klump is. Nogle spejlstykker var s\u00e5 store, at de blev brugt til rudeglas, men gennem den rude var det ikke v\u00e6rd at se sine venner; andre stykker kom i briller, og s\u00e5 gik det d\u00e5rligt, n\u00e5r folk tog de briller p\u00e5 for ret at se og v\u00e6re retf\u00e6rdige; den onde lo, s\u00e5 hans mave revnede, og det kildede ham s\u00e5 dejligt. Men ude fl\u00f8j endnu sm\u00e5 glasstumper om i luften. Nu skal vi h\u00f8re!<\/p>\n

Anden historie. En lille dreng og en lille pige.<\/b><\/p>\n

Inde i den store by, hvor der er s\u00e5 mange huse og mennesker, s\u00e5 at der ikke bliver plads nok til, at alle folk kan f\u00e5 en lille have, og hvor derfor de fleste m\u00e5 lade sig n\u00f8je med blomster i urtepotter, der var dog to fattige b\u00f8rn som havde en have noget st\u00f8rre end en urtepotte. De var ikke broder og s\u00f8ster, men de holdt lige s\u00e5 meget af hinanden, som om de var det. For\u00e6ldrene boede lige op til hinanden; de boede p\u00e5 to tagkamre; der, hvor taget fra det ene nabohus st\u00f8dte op til det andet og vandrenden gik langs med tagsk\u00e6ggene, der vendte fra hvert hus et lille vindue ud; man beh\u00f8vede kun at skr\u00e6ve over renden, s\u00e5 kunne man komme fra det ene vindue til det andet.<\/p>\n

For\u00e6ldrene havde udenfor hver en stor tr\u00e6kasse, og i den voksede k\u00f8kkenurter, som de brugte, og et lille rosentr\u00e6; der var \u00e9t i hver kasse, det voksede s\u00e5 velsignet. Nu fandt for\u00e6ldrene p\u00e5 at stille kasserne s\u00e5ledes tv\u00e6rs over renden, at de n\u00e6sten n\u00e5ede fra det ene vindue til det andet og s\u00e5 ganske livagtig ud som to blomstervolde. \u00c6rterankerne hang ned over kasserne, og rosentr\u00e6erne sk\u00f8d lange grene, snoede sig om vinduerne, b\u00f8jede sig mod hinanden: Det var n\u00e6sten som en \u00e6resport af gr\u00f8nt og af blomster. Da kasserne var meget h\u00f8je, og b\u00f8rnene vidste, at de ikke m\u00e5tte krybe op, s\u00e5 fik de tit lov hver at stige ud til hinanden, sidde p\u00e5 deres sm\u00e5 skamler under roserne, og der legede de nu s\u00e5 pr\u00e6gtigt.<\/p>\n

Om vinteren var jo den forn\u00f8jelse forbi. Vinduerne var tit ganske tilfrosne, men s\u00e5 varmede de kobberskillinger p\u00e5 kakkelovnen, lagde den hede skilling p\u00e5 den frosne rude, og s\u00e5 blev der et dejligt kighul, s\u00e5 rundt, s\u00e5 rundt; bag ved tittede et velsignet mildt \u00f8je, et fra hvert vindue; det var den lille dreng og den lille pige. Han hed Kay og hun hed Gerda. Om sommeren kunne de i \u00e9t spring komme til hinanden, om vinteren m\u00e5tte de f\u00f8rst de mange trapper ned og de mange trapper op; ude f\u00f8g sneen.<\/p>\n

“Det er de hvide bier, som sv\u00e6rmer,” sagde den gamle bedstemoder.<\/p>\n

“Har de ogs\u00e5 en bidronning?” spurgte den lille dreng, for han vidste, at imellem de virkelige bier er der s\u00e5dan en.<\/p>\n

“Det har de!” sagde bedstemoderen. “Hun flyver der, hvor de sv\u00e6rmer t\u00e6ttest! hun er st\u00f8rst af dem alle, og aldrig bliver hun stille p\u00e5 jorden, hun flyver op igen i den sorte sky. Mangen vinternat flyver hun gennem byens gader og kigger ind af vinduerne, og da fryser de s\u00e5 underligt, ligesom med blomster.”<\/p>\n

“Ja, det har jeg set!” sagde begge b\u00f8rnene og s\u00e5 vidste de, at det var sandt.<\/p>\n

“Kan snedronningen komme herind?” spurgte den lille pige.<\/p>\n

“Lad hende kun komme,” sagde drengen, “s\u00e5 s\u00e6tter jeg hende p\u00e5 den varme kakkelovn, og s\u00e5 smelter hun.”<\/p>\n

Men bedstemoderen glattede hans h\u00e5r og fortalte andre historier.<\/p>\n

Om aftnen da den lille Kay var hjemme og halv afkl\u00e6dt, kr\u00f8b han op p\u00e5 stolen ved vinduet og tittede ud af det lille hul; et par snefnug faldt derude, og en af disse, den allerst\u00f8rste, blev liggende p\u00e5 kanten af den ene blomsterkasse; snefnugget voksede mere og mere, den blev til sidst til et helt fruentimmer, kl\u00e6dt i de fineste, hvide flor, der var som sammensat af millioner stjerneagtige fnug. Hun var s\u00e5 smuk og fin, men af is, den bl\u00e6ndende, blinkende is, dog var hun levende; \u00f8jnene stirrede som to klare stjerner, men der var ingen ro eller hvile i dem. Hun nikkede til vinduet og vinkede med h\u00e5nden. Den lille dreng blev forskr\u00e6kket og sprang ned af stolen, da var det, som der udenfor fl\u00f8j en stor fugl forbi vinduet.<\/p>\n

N\u00e6ste dag blev det klar frost, – og s\u00e5 kom for\u00e5ret, solen skinnede, det gr\u00f8nne pippede frem, svalerne byggede rede, vinduerne kom op, og de sm\u00e5 b\u00f8rn sad igen i deres lille have h\u00f8jt oppe i tagrenden over alle etagerne.<\/p>\n

Roserne blomstrede den sommer s\u00e5 magel\u00f8st; den lille pige havde l\u00e6rt en salme, og i den stod der om roser, og ved de roser t\u00e6nkte hun p\u00e5 sine egne; og hun sang den for den lille dreng, og han sang den med:<\/p>\n

“Roserne vokser i dale,
\nder f\u00e5r vi barn Jesus i tale!”<\/p>\n

Og de sm\u00e5 holdt hinanden i h\u00e6nderne, kyssede roserne og s\u00e5 ind i Guds klare solskin og talte til det, som om Jesusbarnet var der. Hvor det var dejlige sommerdage, hvor det var velsignet at v\u00e6re ude ved de friske rosentr\u00e6er, der aldrig syntes at ville holde op med at blomstre.<\/p>\n

Kay og Gerda sad og s\u00e5 i billedbogen med dyr og fugle, da var det – klokken slog akkurat fem p\u00e5 det store kirket\u00e5rn, – at Kay sagde: “Av! det stak mig i hjertet! og nu fik jeg noget ind i \u00f8jet!”<\/p>\n

Den lille pige tog ham om halsen; han plirede med \u00f8jnene; nej, der var ikke noget at se.<\/p>\n

“Jeg tror, det er borte!” sagde han; men borte var det ikke. Det var just s\u00e5dant et af disse glaskorn, der sprang fra spejlet, troldspejlet, vi husker det nok, det f\u00e6le glas, som gjorde at alt stort og godt, der afspejlede sig deri, blev sm\u00e5t og h\u00e6sligt, men det onde og slette tr\u00e5dte ordentlig frem, og hver fejl ved en ting blev straks til at bem\u00e6rke. Den stakkels Kay han havde ogs\u00e5 f\u00e5et et gran lige ind i hjertet. Det ville snart blive ligesom en isklump. Nu gjorde det ikke ondt mere, men det var der.<\/p>\n

“Hvorfor gr\u00e6der du?” spurgte han. “S\u00e5 ser du styg ud! jeg fejler jo ikke noget! Fy!” r\u00e5bte han lige med \u00e9t: “Den rose d\u00e9r er gnavet af en orm! og se, den d\u00e9r er jo ganske sk\u00e6v! det er i grunden nogle \u00e6kle roser! de ligner kasserne, de st\u00e5r i!” og s\u00e5 st\u00f8dte han med foden h\u00e5rdt imod kassen og rev de to roser af.<\/p>\n

“Kay, hvad g\u00f8r du!” r\u00e5bte den lille pige; og da han s\u00e5 hendes forskr\u00e6kkelse, rev han endnu en rose af og l\u00f8b s\u00e5 ind af sit vindue bort fra den velsignede lille Gerda.<\/p>\n

N\u00e5r hun siden kom med billedbogen, sagde han, at den var for patteb\u00f8rn, og fortalte bedstemoderen historier, kom han altid med et men – kunne han komme til det, s\u00e5 gik han bag efter hende, satte briller p\u00e5 og talte ligesom hun; det var ganske akkurat, og s\u00e5 lo folk af ham. Han kunne snart tale og g\u00e5 efter alle mennesker i hele gaden. Alt, hvad der var aparte hos dem og ikke k\u00f8nt, det vidste Kay at g\u00f8re bagefter, og s\u00e5 sagde folk: “Det er bestemt et udm\u00e6rket hoved, han har den dreng!” men det var det glas, han havde f\u00e5et i \u00f8jet, det glas der sad i hjertet, derfor var det, han drillede selv den lille Gerda, som med hele sin sj\u00e6l holdt af ham.<\/p>\n

Hans lege blev nu ganske anderledes end f\u00f8r, de var s\u00e5 forstandige: – En vinterdag, som snefnuggene f\u00f8g, kom han med et stort br\u00e6ndglas, holdt sin bl\u00e5 frakkeflig ud og lod snefnuggene falde p\u00e5 den.<\/p>\n

“Se nu i glasset, Gerda!” sagde han, og hvert snefnug blev meget st\u00f8rre og s\u00e5 ud, som en pr\u00e6gtig blomst eller en tikantet stjerne; det var dejligt at se p\u00e5.<\/p>\n

“Ser du, hvor kunstigt!” sagde Kay, “det er meget interessantere end med de virkelige blomster! og der er ikke en eneste fejl ved dem, de er ganske akkurate, n\u00e5r de blot ikke smelter!”<\/p>\n

Lidt efter kom Kay med store handsker og sin sl\u00e6de p\u00e5 ryggen, han r\u00e5bte Gerda lige ind i \u00f8rene: “Jeg har f\u00e5et lov at k\u00f8re p\u00e5 den store plads, hvor de andre leger!” og af sted var han.<\/p>\n

Derhenne p\u00e5 pladsen bandt tit de k\u00e6kkeste drenge deres sl\u00e6de fast ved bondemandens vogn og s\u00e5 k\u00f8rte de et godt stykke med. Det gik just lystigt. Som de bedst legede, kom der en stor sl\u00e6de; den var ganske hvidmalet, og der sad i den en, indsv\u00f8bt i en lodden hvid pels og med hvid lodden hue; sl\u00e6den k\u00f8rte pladsen to gange rundt, og Kay fik gesvindt sin lille sl\u00e6de bundet fast ved den, og nu k\u00f8rte han med. Det gik raskere og raskere lige ind i den n\u00e6ste gade; den, som k\u00f8rte, drejede hovedet, nikkede s\u00e5 venligt til Kay, det var ligesom om de kendte hinanden; hver gang Kay ville l\u00f8sne sin lille sl\u00e6de, nikkede personen igen, og s\u00e5 blev Kay siddende; de k\u00f8rte lige ud af byens port. Da begyndte sneen s\u00e5ledes at v\u00e6lte ned, at den lille dreng ikke kunne se en h\u00e5nd for sig, men han f\u00f3r af sted, da slap han hurtigt snoren, for at komme l\u00f8s fra den store sl\u00e6de, men det hjalp ikke, hans lille k\u00f8ret\u00f8j hang fast, og det gik med vindens fart. Da r\u00e5bte han ganske h\u00f8jt, men ingen h\u00f8rte ham, og sneen f\u00f8g og sl\u00e6den fl\u00f8j af sted; imellem gav den et spring, det var, som om han f\u00f3r over gr\u00f8fter og g\u00e6rder. Han var ganske forskr\u00e6kket, han ville l\u00e6se sit fadervor, men han kunne kun huske den store tabel.<\/p>\n

Snefnuggene blev st\u00f8rre og st\u00f8rre, til sidst s\u00e5 de ud, som store hvide h\u00f8ns; med \u00e9t sprang de til side, den store sl\u00e6de holdt, og den person, som k\u00f8rte i den, rejste sig op, pelsen og huen var af bare sne; en dame var det, s\u00e5 h\u00f8j og rank, s\u00e5 skinnende hvid, det var snedronningen.<\/p>\n

“Vi er kommet godt frem!” sagde hun, “men er det at fryse! kryb ind i min bj\u00f8rnepels!” og hun satte ham i sl\u00e6den hos sig, slog pelsen om ham, det var, som om han sank i en snedrive.<\/p>\n

“Fryser du endnu!” spurgte hun, og s\u00e5 kyssede hun ham p\u00e5 panden. Uh! det var koldere end is, det gik ham lige ind til hans hjerte, der jo dog halvt var en isklump; det var, som om han skulle d\u00f8; – men kun et \u00f8jeblik, s\u00e5 gjorde det just godt; han m\u00e6rkede ikke mere til kulden rundt om.<\/p>\n

“Min sl\u00e6de! glem ikke min sl\u00e6de!” det huskede han f\u00f8rst p\u00e5; og den blev bundet p\u00e5 en af de hvide h\u00f8ns, og den fl\u00f8j bagefter med sl\u00e6den p\u00e5 ryggen. Snedronningen kyssede Kay endnu en gang, og da havde han glemt lille Gerda og bedstemoder og dem alle derhjemme.<\/p>\n

“Nu f\u00e5r du ikke flere kys!” sagde hun, “for s\u00e5 kyssede jeg dig ihjel!”<\/p>\n

Kay s\u00e5 p\u00e5 hende, hun var s\u00e5 smuk, et klogere, dejligere ansigt kunne han ikke t\u00e6nke sig, nu syntes hun ikke af is, som dengang hun sad uden for vinduet og vinkede ad ham; for hans \u00f8jne var hun fuldkommen, han f\u00f8lte sig slet ikke bange, han fortalte hende at han kunne hovedregning, og det med br\u00f8k, landenes kvadratmil og “hvor mange indv\u00e5nere,” og hun smilte altid; da syntes han, det var dog ikke nok, hvad han vidste, og han s\u00e5 op i det store, store luftrum og hun fl\u00f8j med ham, fl\u00f8j h\u00f8jt op p\u00e5 den sorte sky, og stormen susede og brusede, det var, som sang den gamle viser. De fl\u00f8j over skove og s\u00f8er, over have og lande; nedenunder susede den kolde bl\u00e6st, ulvene hylede, sneen gnistrede, hen over den fl\u00f8j de sorte skrigende krager, men ovenover skinnede m\u00e5nen s\u00e5 stor og klar, og p\u00e5 den s\u00e5 Kay den lange, lange vinternat; om dagen sov han ved snedronningens f\u00f8dder.<\/p>\n