{"id":1349,"date":"2020-04-18T19:50:32","date_gmt":"2020-04-18T19:50:32","guid":{"rendered":"https:\/\/zzip.dk\/tema\/?p=1349"},"modified":"2026-03-14T13:47:35","modified_gmt":"2026-03-14T12:47:35","slug":"snemanden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/jul\/juleeventyr\/snemanden\/","title":{"rendered":"Snemanden – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Snemanden \u2013 resum\u00e9, budskab og morale<\/h2>

\"SnemandenSnemanden<\/em> handler om en nybygget snemand, der forelsker sig i den varme kakkelovn inde i huset. Han forst\u00e5r ikke, at det, han l\u00e6nges efter, i virkeligheden vil f\u00e5 ham til at smelte. En gammel g\u00e5rdhund fors\u00f8ger at forklare ham forskellen mellem kulde og varme, men snemanden kan kun m\u00e6rke sin dragende fascination. Da for\u00e5ret kommer, smelter han langsomt bort, og f\u00f8rst da kakkelovnsriven dukker op i resterne af hans krop, forst\u00e5r hunden, at snemandens l\u00e6ngsel skyldtes en gl\u00f8d, han aldrig selv kunne styre.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen kredser om l\u00e6ngsel efter det uopn\u00e5elige<\/strong>, om hvordan beg\u00e6r kan v\u00e6re rettet mod noget, der i sin natur er destruktivt. Snemandens fascination af kakkelovnen bliver et billede p\u00e5 menneskets tiltr\u00e6kning mod det farlige, det varme, det levende \u2013 selv n\u00e5r det truer ens egen eksistens. Eventyret rummer ogs\u00e5 en stille refleksion over forandring, forg\u00e6ngelighed og naturens cyklus.<\/p>\n

Moralen peger p\u00e5, at ikke alt, vi \u00f8nsker, er godt for os<\/strong>, og at blind l\u00e6ngsel kan f\u00f8re til selvdestruktion. Snemandens sk\u00e6bne viser, hvordan uvidenhed og idealisering kan f\u00e5 os til at jage noget, vi ikke forst\u00e5r konsekvenserne af. Etisk opfordrer eventyret til eftertanke: at vi m\u00e5 kende os selv, forst\u00e5 vores natur og v\u00e6re varsomme med det, der frister, men ikke gavner.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Snemanden af H. C. Andersen<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Snemanden. (1861)<\/i><\/p>\n

Det skrupknager i mig, s\u00e5 dejligt koldt er det!” sagde snemanden. “Vinden kan rigtignok bide liv i \u00e9n! Og hvor den gloende der, hun glor!” det var Solen, han mente; den var lige ved at g\u00e5 ned. “Hun skal ikke f\u00e5 mig til at blinke, jeg kan nok holde p\u00e5 brokkerne!”<\/p>\n

\"SnemandenDet var to store, trekantede tagstensbrokker, han havde til \u00f8jne; munden var et stykke af en gammel rive, derfor havde han t\u00e6nder.<\/p>\n

Han var f\u00f8dt under hurrar\u00e5b af drengene, hilst af bj\u00e6ldeklang og piskesm\u00e6ld fra kanerne.<\/p>\n

Solen gik ned, fuldm\u00e5nen stod op, rund og stor, klar og dejlig i den bl\u00e5 luft.<\/p>\n

“Der har vi hende igen fra en anden kant!” sagde snemanden. Han troede, at det var Solen, der viste sig igen. “Jeg har v\u00e6nnet hende af med at glo! nu kan hun h\u00e6nge der og lyse op, at jeg kan se mig selv. Vidste jeg bare, hvorledes man b\u00e6rer sig ad med at flytte sig! jeg ville s\u00e5 gerne flytte mig! kunne jeg det, ville jeg nu ned at glide p\u00e5 isen, som jeg s\u00e5 drengene g\u00f8re det; men jeg forst\u00e5r ikke at l\u00f8be!”<\/p>\n

“V\u00e6k! v\u00e6k!” bj\u00e6ffede den gamle l\u00e6nkehund; han var noget h\u00e6s, det havde han v\u00e6ret, siden han var stuehund og l\u00e5 under kakkelovnen. “Solen vil nok l\u00e6re dig at l\u00f8be! det s\u00e5 jeg med din formand i fjor og med hans formand; v\u00e6k! v\u00e6k! og v\u00e6k er de alle!”<\/p>\n

“Jeg forst\u00e5r dig ikke, kammerat!” sagde snemanden; “skal den deroppe l\u00e6re mig at l\u00f8be?” Han mente M\u00e5nen; “ja hun l\u00f8b jo rigtignok f\u00f8r, da jeg s\u00e5 stift p\u00e5 hende, nu lister hun fra en anden kant!”<\/p>\n

“Du ved ingenting!” sagde l\u00e6nkehunden, “men du er da ogs\u00e5 nylig klattet op! Den du nu ser, kaldes M\u00e5nen, den der gik, var Solen, hun kommer igen i morgen, hun l\u00e6rer dig nok at l\u00f8be ned i voldgraven. Vi f\u00e5r snart forandring i vejret, det kan jeg m\u00e6rke p\u00e5 mit venstre bagben, det jager i det. Vi f\u00e5r vejrskifte!”<\/p>\n

“Jeg forst\u00e5r ham ikke!” sagde snemanden, “men jeg har en fornemmelse af, at det er noget ubehageligt, han siger. Hun, der gloede og gik ned, som han kalder Solen, hun er heller ikke min ven, det har jeg p\u00e5 f\u00f8lelsen!”<\/p>\n

“V\u00e6k! v\u00e6k!” bj\u00e6ffede l\u00e6nkehunden, gik tre gange rundt om sig selv og lagde sig s\u00e5 ind i sit hus for at sove.<\/p>\n