{"id":3499,"date":"2020-09-06T20:40:59","date_gmt":"2020-09-06T20:40:59","guid":{"rendered":"https:\/\/duda.dk\/tema\/?p=3499"},"modified":"2026-03-02T17:35:41","modified_gmt":"2026-03-02T16:35:41","slug":"nattergalen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/duda.dk\/tema\/eventyr\/nattergalen\/","title":{"rendered":"Nattergalen – H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"
[vc_row][vc_column]

Nattergalen - budskab, etik og morale<\/h2>

Eventyret Nattergalen<\/em> fort\u00e6ller om den kinesiske kejser, der h\u00f8rer om en vidunderlig nattergal i sit rige. Fuglen synger s\u00e5 smukt, at den r\u00f8rer alle, der lytter. Kejseren f\u00e5r den bragt til paladset, men snart bliver han mere optaget af en mekanisk fugl af guld og \u00e6delsten, som kan synge p\u00e5 kommando. Da den kunstige fugl g\u00e5r i stykker, og kejseren selv bliver d\u00f8deligt syg, vender den \u00e6gte nattergal tilbage. Med sin sang giver den kejseren h\u00e5b og helbreder ham, f\u00f8r den igen flyver frit ud i naturen.<\/p>\n

Eventyrets budskab er, at \u00e6gte sk\u00f8nhed og f\u00f8lelser ikke kan erstattes af kunstige efterligninger. Etikken kredser om ydmyghed, taknemmelighed og evnen til at v\u00e6rds\u00e6tte det levende frem for det prangende. Moralen er, at det mest v\u00e6rdifulde ofte er det mest enkle \u2013 og at sand kunst og \u00e6gthed har en kraft, som ingen mekanik kan m\u00e5le sig med.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>

Nattergalen<\/span><\/h2>[vc_column_text responsive_text=”true” css=”” font_size=”14″]H. C. Andersens eventyr: Nattergalen (1843)<\/i><\/p>\n

I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle de han har om sig er kinesere. Det er nu mange \u00e5r siden, men just derfor er det v\u00e6rd at h\u00f8re historien, f\u00f8r man glemmer den! Kejserens slot var det pr\u00e6gtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcel\u00e6n, s\u00e5 kostbart, men s\u00e5 sk\u00f8rt, s\u00e5 vanskeligt at r\u00f8re ved, at man m\u00e5tte ordentlig tage sig i agt. I haven s\u00e5 man de forunderligste blomster, og ved de allerpr\u00e6gtigste var der bundet s\u00f8lvklokker, der klingede, for at man ikke skulle g\u00e5 forbi uden at bem\u00e6rke blomsten. Ja, alting var s\u00e5 udspekuleret i kejserens have, og den strakte sig s\u00e5 langt, at gartneren selv ikke vidste enden p\u00e5 den; blev man ved at g\u00e5, kom man i den dejligste skov med h\u00f8je tr\u00e6er og dybe s\u00f8er. Skoven gik lige ned til havet, der var bl\u00e5t og dybt; store skibe kunne sejle lige ind under grenene, og i disse boede der en nattergal, der sang s\u00e5 velsignet, at selv den fattige fisker, der havde s\u00e5 meget andet at passe, l\u00e5 stille og lyttede, n\u00e5r han om natten var ude at tr\u00e6kke fiskegarnet op og da h\u00f8rte nattergalen. \u201cHerregud, hvor det er k\u00f8nt!\u201d sagde han, men s\u00e5 m\u00e5tte han passe sine ting og glemte fuglen; dog n\u00e6ste nat n\u00e5r den igen sang, og fiskeren kom derud, sagde han det samme: \u201cHerregud! hvor det dog er k\u00f8nt!\u201d<\/p>\n

\"NattergalenFra alle verdens lande kom der rejsende til kejserens stad, og de beundrede den, slottet og haven, men n\u00e5r de fik nattergalen at h\u00f8re, sagde de alle sammen: \u201cDen er dog det bedste!\u201d<\/p>\n

Og de rejsende fortalte derom, n\u00e5r de kom hjem, og de l\u00e6rde skrev mange b\u00f8ger om byen, slottet og haven, men nattergalen glemte de ikke, den blev sat aller\u00f8verst; og de, som kunne digte, skrev de dejligste digte, alle sammen om nattergalen i skoven ved den dybe s\u00f8.<\/p>\n

De b\u00f8ger kom verden rundt, og nogle kom da ogs\u00e5 engang til kejseren. Han sad i sin guldstol, l\u00e6ste og l\u00e6ste, hvert \u00f8jeblik nikkede han med hovedet, thi det forn\u00f8jede ham at h\u00f8re de pr\u00e6gtige beskrivelser over byen, slottet og haven. \u201cMen nattergalen er dog det allerbedste!\u201d stod der skrevet.<\/p>\n

\u201cHvad for noget!\u201d sagde kejseren, \u201cnattergalen! den kender jeg jo slet ikke! er her s\u00e5dan en fugl i mit kejserd\u00f8mme, oven i k\u00f8bet i min have! det har jeg aldrig h\u00f8rt! s\u00e5dant noget skal man l\u00e6se sig til!\u201d<\/p>\n

Og s\u00e5 kaldte han p\u00e5 sin kavaler, der var s\u00e5 fornem, at n\u00e5r nogen, der var ringere end han, vovede at tale til ham, eller sp\u00f8rge om noget, s\u00e5 svarede han ikke andet, end \u201cP!\u201d og det har ikke noget at betyde.<\/p>\n

\u201cHer skal jo v\u00e6re en h\u00f8jst m\u00e6rkv\u00e6rdig fugl, som kaldes nattergal!\u201d sagde kejseren, \u201cman siger at den er det allerbedste i mit store rige! hvorfor har man aldrig sagt mig noget om den!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg har aldrig f\u00f8r h\u00f8rt den n\u00e6vne!\u201d sagde kavaleren, \u201cden er aldrig blevet pr\u00e6senteret ved hoffet!\u201d \u2013<\/p>\n

\u201cJeg vil at den skal komme her i aften og synge for mig!\u201d sagde kejseren. \u201cDer ved hele verden hvad jeg har, og jeg ved det ikke!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg har aldrig f\u00f8r h\u00f8rt den n\u00e6vne!\u201d sagde kavaleren, \u201cjeg skal s\u00f8ge den, jeg skal finde den!\u201d \u2013<\/p>\n

Men hvor var den at finde; kavaleren l\u00f8b op og ned af alle trapper, gennem sale og gange, ingen af alle dem, han traf p\u00e5, havde h\u00f8rt tale om nattergalen, og kavaleren l\u00f8b igen til kejseren og sagde, at det vist m\u00e5tte v\u00e6re en fabel af dem, der skrev b\u00f8ger. \u201cDeres kejserlige majest\u00e6t skal ikke tro hvad der skrives! det er opfindelser og noget, som kaldes den sorte kunst!\u201d<\/p>\n

\u201cMen den bog, hvori jeg har l\u00e6st det,\u201d sagde kejseren, \u201cer sendt mig fra den storm\u00e6gtige kejser af Japan, og s\u00e5 kan det ikke v\u00e6re usandhed. Jeg vil h\u00f8re nattergalen! den skal v\u00e6re her i aften! den har min h\u00f8jeste n\u00e5de! og kommer den ikke, da skal hele hoffet dunkes p\u00e5 maven, n\u00e5r det har spist aftensmad.\u201d<\/p>\n

\u201cTsing-pe!\u201d sagde kavaleren, og l\u00f8b igen op og ned af alle trapper, gennem alle sale og gange; og det halve hof l\u00f8b med, for de ville ikke gerne dunkes p\u00e5 maven. Der var en sp\u00f8rgen efter den m\u00e6rkelige nattergal, som hele verden kendte, men ingen ved hoffet.<\/p>\n

Endelig traf de en lille, fattig pige i k\u00f8knet, hun sagde: \u201cOh Gud, nattergalen! den kender jeg godt! ja, hvor den kan synge! hver aften har jeg lov til at bringe lidt af levningerne fra bordet hjem til min stakkels syge moder, hun bor nede ved stranden, og n\u00e5r jeg s\u00e5 g\u00e5r tilbage, er tr\u00e6t og hviler i skoven, s\u00e5 h\u00f8rer jeg nattergalen synge! jeg f\u00e5r vandet i \u00f8jnene derved, det er ligesom om min moder kyssede mig!\u201d<\/p>\n

\u201cLille kokkepige!\u201d sagde kavaleren, \u201cjeg skal skaffe hende fast ans\u00e6ttelse i k\u00f8knet og lov til at se kejseren spise, dersom hun kan f\u00f8re os til nattergalen, for den er tilsagt til i aften!\u201d \u2013<\/p>\n

Og s\u00e5 drog de alle sammen ud i skoven, hvor nattergalen plejede at synge; det halve hof var med. Som de allerbedst gik, begyndte en ko at br\u00f8le.<\/p>\n

\u201cOh!\u201d sagde hofjunkerne, \u201cnu har vi den! det er dog en m\u00e6rkelig kraft i et s\u00e5dant lille dyr! jeg har ganske bestemt h\u00f8rt den f\u00f8r!\u201d<\/p>\n

\u201cNej, det er k\u00f8erne, som br\u00f8ler!\u201d sagde den lille kokkepige, \u201cvi er endnu langt fra stedet!\u201d<\/p>\n

Fr\u00f8erne kv\u00e6kkede nu i k\u00e6ret.<\/p>\n

\u201cDejligt!\u201d sagde den kinesiske slotsprovst, \u201cnu h\u00f8rer jeg hende, det er ligesom sm\u00e5 kirkeklokker!\u201d<\/p>\n

\u201cNej, det er fr\u00f8erne!\u201d sagde den lille kokkepige. \u201cMen nu t\u00e6nker jeg snart vi h\u00f8rer den!\u201d<\/p>\n

S\u00e5 begyndte nattergalen at synge.<\/p>\n

\u201cDen er det,\u201d sagde den lille pige, \u201ch\u00f8r! h\u00f8r! og d\u00e9r sidder den!\u201d og s\u00e5 pegede hun p\u00e5 en lille, gr\u00e5 fugl oppe i grenene.<\/p>\n

\u201cEr det muligt!\u201d sagde kavaleren, \u201cs\u00e5ledes havde jeg nu aldrig t\u00e6nkt mig den! hvor den ser simpel ud! den har vist mistet kul\u00f8r over at se s\u00e5 mange fornemme mennesker hos sig!\u201d<\/p>\n

\u201cLille nattergal!\u201d r\u00e5bte den lille kokkepige ganske h\u00f8jt, \u201cvor n\u00e5dige kejser vil s\u00e5 gerne, at De skal synge for ham!\u201d<\/p>\n

\u201cMed st\u00f8rste forn\u00f8jelse!\u201d sagde nattergalen og sang, s\u00e5 at det var en lyst.<\/p>\n

\u201cDet er ligesom glasklokker!\u201d sagde kavaleren, \u201cog se den lille strube, hvor den bruger sig! det er m\u00e6rkv\u00e6rdigt vi aldrig har h\u00f8rt den f\u00f8r! den vil g\u00f8re en stor succes ved hoffet!\u201d<\/p>\n

\u201cSkal jeg synge endnu en gang for kejseren?\u201d spurgte nattergalen, der troede at kejseren var med.<\/p>\n

\u201cMin fortr\u00e6ffelige lille nattergal!\u201d sagde kavaleren, \u201cjeg har den store gl\u00e6de at skulle tilsige Dem til en hoffest i aften, hvor De vil fortrylle hans h\u00f8je kejserlige n\u00e5de med Deres charmante sang!\u201d<\/p>\n

\u201cDen tager sig bedst ud i det gr\u00f8nne!\u201d sagde nattergalen, men den fulgte dog gerne med, da den h\u00f8rte, at kejseren \u00f8nskede det.<\/p>\n

P\u00e5 slottet var der ordentligt pudset op! V\u00e6gge og gulv, der var af porcel\u00e6n, skinnede ved mange tusinde guldlamper! de dejligste blomster, som ret kunne klinge, var stillet op i gangene; der var en l\u00f8ben og en tr\u00e6kvind, men s\u00e5 klang just alle klokkerne, man kunne ikke h\u00f8re \u00f8renlyd.<\/p>\n

Midt inde i den store sal, hvor kejseren sad, var der stillet en guldpind, og p\u00e5 den skulle nattergalen sidde; hele hoffet var der, og den lille kokkepige havde f\u00e5et lov til at st\u00e5 bag ved d\u00f8ren, da hun nu havde titel af virkelig kokkepige. Alle var de i deres st\u00f8rste pynt, og alle s\u00e5 de p\u00e5 den lille gr\u00e5 fugl, som kejseren nikkede til.<\/p>\n

Og nattergalen sang s\u00e5 dejligt, at kejseren fik t\u00e5rer i \u00f8jnene, t\u00e5rerne trillede ham ned over kinderne, og da sang nattergalen endnu smukkere, det gik ret til hjertet; og kejseren var s\u00e5 glad, og han sagde, at nattergalen skulle have hans guldt\u00f8ffel at b\u00e6re om halsen. Men nattergalen takkede, den havde allerede f\u00e5et bel\u00f8nning nok.<\/p>\n

\u201cJeg har set t\u00e5rer i \u00f8jnene p\u00e5 kejseren, det er mig den rigeste skat! en kejsers t\u00e5rer har en forunderlig magt! Gud ved, jeg er nok bel\u00f8nnet!\u201d og s\u00e5 sang den igen med sin s\u00f8de, velsignede stemme.<\/p>\n

\u201cDet er det elskeligste koketteri jeg kender!\u201d sagde damerne rundt om, og s\u00e5 tog de vand i munden for at klukke, n\u00e5r nogen talte til dem: De troede da ogs\u00e5 at v\u00e6re nattergale; ja lakajerne og kammerpigerne lod melde, at ogs\u00e5 de var tilfredse, og det vil sige meget, thi de er de allervanskeligste at g\u00f8re tilpas. Jo, nattergalen gjorde rigtignok lykke!<\/p>\n

Den skulle nu blive ved hoffet, have sit eget bur, samt frihed til at spadsere ud to gange om dagen og en gang om natten. Den fik tolv tjenere med, alle havde de et silkeb\u00e5nd om benet p\u00e5 den og holdt godt fast. Der var slet ingen forn\u00f8jelse ved den tur.<\/p>\n

Hele byen talte om den m\u00e6rkv\u00e6rdige fugl, og m\u00f8dte to hinanden, s\u00e5 sagde den ene ikke andet end: \u201cNat-!\u201d og den anden sagde \u201cgal!\u201d og s\u00e5 sukkede de og forstod hinanden, ja elve sp\u00e6kh\u00f8kerb\u00f8rn blev opkaldt efter den, men ikke \u00e9n af dem havde en tone i livet. \u2013<\/p>\n

En dag kom en stor pakke til kejseren, udenp\u00e5 stod skrevet: Nattergal.<\/p>\n

\u201cDer har vi nu en ny bog om vor ber\u00f8mte fugl!\u201d sagde kejseren; men det var ingen bog, det var et lille kunststykke der l\u00e5 i en \u00e6ske, en kunstig nattergal, der skulle ligne den levende, men var overalt besat med diamanter, rubiner og safirer; s\u00e5 snart man trak kunstfuglen op, kunne den synge et af de stykker, den virkelige sang, og s\u00e5 gik halen op og ned og glinsede af s\u00f8lv og guld. Om halsen hang et lille b\u00e5nd, og p\u00e5 det stod skrevet: \u201cKejseren af Japans nattergal er fattig imod kejserens af Kina.\u201d<\/p>\n

\u201cDet er dejligt!\u201d sagde de alle sammen, og den, som havde bragt den kunstige fugl, fik straks titel af over-kejserlig-nattergale-bringer.<\/p>\n

\u201cNu m\u00e5 de synge sammen! hvor det vil blive en duet!\u201d<\/p>\n

\"NattergalenOg s\u00e5 m\u00e5tte de synge sammen, men det ville ikke rigtig g\u00e5, thi den virkelige nattergal sang p\u00e5 sin maner, og kunstfuglen gik p\u00e5 valser; \u201cden har ingen skyld,\u201d sagde spillemesteren, \u201cden er s\u00e6rdeles taktfast og ganske af min skole!\u201d S\u00e5 skulle kunstfuglen synge alene. \u2013 Den gjorde lige s\u00e5 megen lykke som den virkelige, og s\u00e5 var den jo ogs\u00e5 s\u00e5 meget mere nydelig at se p\u00e5: Den glimrede som armb\u00e5nd og brystn\u00e5le.<\/p>\n

Treogtredve gange sang den et og det samme stykke, og den var dog ikke tr\u00e6t; folk havde gerne h\u00f8rt den forfra igen, men kejseren mente, at nu skulle ogs\u00e5 den levende nattergal synge lidt \u2013 men hvor var den? ingen havde bem\u00e6rket, at den var fl\u00f8jet ud af det \u00e5bne vindue, bort til sine gr\u00f8nne skove.<\/p>\n

\u201cMen hvad er dog det for noget!\u201d sagde kejseren; og alle hoffolkene sk\u00e6ndte og mente, at nattergalen var et h\u00f8jst utaknemmeligt dyr. \u201cDen bedste fugl har vi dog!\u201d sagde de, og s\u00e5 m\u00e5tte igen kunstfuglen synge, og det var den fireogtredvte gang de fik det samme stykke, men de kunne det ikke helt endnu, for det var s\u00e5 sv\u00e6rt, og spillemesteren roste s\u00e5 overordentlig fuglen, ja forsikrede, at den var bedre end den virkelige nattergal, ikke blot hvad kl\u00e6derne angik og de mange dejlige diamanter, men ogs\u00e5 indvortes.<\/p>\n

\u201cThi ser De, mine herskaber, kejseren fremfor alle! hos den virkelige nattergal kan man aldrig beregne, hvad der vil komme, men hos kunstfuglen er alt bestemt! s\u00e5ledes bliver det og ikke anderledes! man kan g\u00f8re rede for det, man kan spr\u00e6tte den op og vise den menneskelige t\u00e6nkning, hvorledes valserne ligger, hvorledes de g\u00e5r, og hvordan det ene f\u00f8lger af det andet \u2013!\u201d<\/p>\n

\u201cDet er ganske mine tanker!\u201d sagde de alle sammen, og spillemesteren fik lov til, n\u00e6ste s\u00f8ndag, at holde fuglen frem for folket; de skulle ogs\u00e5 h\u00f8re den synge, sagde kejseren; og de h\u00f8rte den, og de blev s\u00e5 forn\u00f8jede, som om de havde drukket sig lystige i tevand, for det er nu s\u00e5 ganske kinesisk, og alle sagde da \u201coh!\u201d og stak i vejret den finger, man kalder \u201cslikpot,\u201d og s\u00e5 nikkede de; men de fattige fiskere, som havde h\u00f8rt den virkelige nattergal, sagde: \u201cDet klinger smukt nok, det ligner ogs\u00e5, men der mangler noget, jeg ved ikke hvad!\u201d<\/p>\n

Den virkelige nattergal var forvist fra land og rige.<\/p>\n

Kunstfuglen havde sin plads p\u00e5 en silkepude t\u00e6t ved kejserens seng; alle de presenter, den havde f\u00e5et, guld og \u00e6delstene, l\u00e5 rundt omkring den, og i titel var den steget til \u201cH\u00f8jkejserlig natbord-sanger,\u201d i rang nummer \u00e9t til venstre side, for kejseren regnede den side for at v\u00e6re mest fornem, p\u00e5 hvilken hjertet sad, og hjertet sidder til venstre ogs\u00e5 hos en kejser. Og spillemesteren skrev femogtyve bind om kunstfuglen, det var s\u00e5 l\u00e6rd og s\u00e5 langt, og med de allersv\u00e6reste kinesiske ord, s\u00e5 alle folk sagde, at de havde l\u00e6st og forst\u00e5et det, for ellers havde de jo v\u00e6ret dumme og var da blevet dunket p\u00e5 maven.<\/p>\n

S\u00e5ledes gik der et helt \u00e5r; kejseren, hoffet og alle de andre kinesere kunne udenad hvert lille kluk i kunstfuglens sang, men just derfor syntes de nu allerbedst om den; de kunne selv synge med, og det gjorde de. Gadedrengene sang \u201czizizi! klukklukkluk!\u201d og kejseren sang det \u2013! jo det var bestemt dejligt!<\/p>\n

\"NattergalenMen en aften, som kunstfuglen bedst sang, og kejseren l\u00e5 i sengen og h\u00f8rte p\u00e5 den, sagde det \u201csvup!\u201d inden i fuglen; der sprang noget: \u201cSurrrrrr!\u201d alle hjulene l\u00f8b rundt, og s\u00e5 stod musikken.<\/p>\n

Kejseren sprang straks ud af sengen og lod sin livl\u00e6ge kalde, men hvad kunne han hj\u00e6lpe! s\u00e5 lod de urmageren hente, og efter megen tale og megen seenefter, fik han fuglen nogenlunde i stand, men han sagde, at der m\u00e5tte spares meget p\u00e5 den, thi den var s\u00e5 forslidt i tapperne og det var ikke muligt at s\u00e6tte nye, s\u00e5ledes at det gik sikkert med musikken. Det var en stor bedr\u00f8velse! kun \u00e9n gang om \u00e5ret turde man lade kunstfuglen synge, og det var strengt nok endda; men s\u00e5 holdt spillemesteren en lille tale med de sv\u00e6re ord og sagde, at det var lige s\u00e5 godt, som f\u00f8r, og s\u00e5 var det lige s\u00e5 godt som f\u00f8r.<\/p>\n

Nu var fem \u00e5r g\u00e5et, og hele landet fik en rigtig stor sorg, thi de holdt i grunden alle sammen af deres kejser; nu var han syg og kunne ikke leve, sagde man, en ny kejser var allerede valgt, og folk stod ude p\u00e5 gaden og spurgte kavaleren hvorledes det var med deres kejser.<\/p>\n

\u201cP!\u201d sagde han og rystede med hovedet.
\n