Skip to content

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer, stofmisbrug i Danmark

WTO om stofmisbrug:

Forbrug bliver til MISBRUG, når forbruget har et sådant omfang og sker på en sådan måde, at det medfører legemlig, psykologisk og / eller sociale skader for personen og / eller vedkommendes omverden.

Sådan virker stofferne

Alkoholmisbrug i Danmark

Alkohol

Hvad og hvordan? Alkohol er det mest anvendte rusmiddel i verden. Mindre mængder af alkohol fjerner hæmninger og virker stimulerende, mens større mængder virker bedøvende, og svækker evnen til at styre kroppen.
Bivirkninger: Store mængder alkohol kan medføre hukommelsestab, bevidstløshed, og i værste tilfælde døden. Man kan også blive så afhængig af alhohol, at man bliver alkoholiker.
Se mere om alkohol her  Netdoktor

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - hash

Hash - Cannabis

Hvad og hvordan? Presset klump fra planten Cannabis, som ryges, spises eller drikkes. Giver tørhed i munden, hjertebanken, ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er meget afhængig af brugerens humør. Ved længere tids påvirkning er der fare for, at man isolerer sig og udvikler angstpsykoser.
Bivirkninger: Depression, irritation, søvnløshed og rastløshed.
Læs mere på Netdoktor  

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - amfetamin

Amfetamin (Speed)

Hvad og hvordan? Tages ofte i pilleform eller sniffes som pulver. Virker som ecstasy og kokain opkvikkende og euforiserende. Følelserne bliver forstærket, vrede eller irritation kan hurtigt føre til vold.
Ofte bliver den samme opførsel gentaget igen og igen. Amfetamin er farligt sammen med alkohol: man kan drikke mere alkohol uden at mærke virkningen og risikerer en dødelig alkoholforgiftning.
Bivirkninger: Angst, uro, psykotiske symptomer. Der skal mere og mere amfetamin til for at få den samme virkning. Abstinenser viser sig i form af uro i kroppen og søvnløshed. Vægttab, forhøjet blodtryk, tandskader.
Læs mere om amfetamin på Netdoktor   

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - ecstasy

Ecstasy

Hvad og hvordan? Et hvidt pulver, der ofte tages i pilleform eller kapsler. Pillerne indeholder tit andre farlige stoffer end ecstasy. Giver eufori, øger lysten til at danse, tale og røre ved folk. Ved brug flere gange bliver brugeren deprimeret. Kan give ændringer i hjernens funktioner.
Bivirkninger: Søvnbesvær, angstanfald, rastløshed og paranoia. Ecstasy kan få blodet til at koagulere (klumpe), fordi brugerens temperatur stiger voldsomt, hvilket er dødeligt.
Læs mere om ecstasy på Netdoktor  

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - kokain

Kokain (Crack)

Hvad og hvordan? Et hvidt pulver, som kommer fra coca-planten og oftest sniffes op i næsen. Giver store pupiller, forøget puls, rastløshed, stor lyst til at snakke. Rusen ligner meget amfetamins, dog er virkningen lidt kraftigere og varer kortere tid.
Bivirkninger: Større risiko for overdosis, da mængden af kokain, der giver forgiftning er lille. Kokain er kraftigt psykisk vanedannende.
Læs mere om kokain på Netdoktor 

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - heroin

Heroin

Hvad og hvordan? Et kemisk stof, som udvindes af opiumsvalmuen. Kan ryges, sniffes, eller sprøjtes ind i kroppen. Påvirker hjerne og tarmsystem, dæmper smerte, dæmper hoste, virker afslappende og søvndyssende. Kortvarende “sus”.
Bivirkninger: Stor risiko for overdosis. Man bliver meget hurtig afhængig. Kraftige abstinenser: kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, søvnløshed.
Læs mere om heroin på Netdoktor 

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - GHB / fantasy

GHB (Fantasy)

Hvad og hvordan? En klar vædske. Brugeren mister sine hæmninger og eventuelle angstfølelser, får dårligere dømmekraft og sanserne svækkes. Minder om alkoholrus.
Bivirkninger: Opkastninger og kramper. GHB er svær at dosere og er egentlig et bedøvelsesmiddel. Bevidstløshed er en stor risiko.
Læs mere om GHB på Netdoktor

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - LSD

LSD (Hallucino- gener)

Hvad og hvordan? Ofte et lille stykke papir, der spises. Større mængder giver hallucinationer med stærke farver, forstærkede lydindtryk og ud-af-kroppen oplevelser. Angst, depression og eufori afløser hinanden.
Bivirkninger: Psykotiske tilstande og tilbagevendende oplevelser af de ting, som personen oplevede under rusen.
Læs mere om LSD på Netdoktor 

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer - svampe

Svampe (Psilocybin)

Hvad og hvordan? Psilosybin findes i svampe, der ofte spises eller drikkes i te. Indholdet af psilosybin varierer meget, derfor er rusen svær at styre. Tiden går i stå, ting ændrer størrelse, lyde forvrænges og voldsomme farver, oplevelse af overnaturlige evner.
Bivirkninger: Ofte fremkalder svampene opkastninger og mavesmerter. Øget risiko for selvmord. Efter rusen kraftig udmattelse og i nogle tilfælde manglende hukommelse.
Læs mere om svampe på Netdoktor 

Rusmidler, narkotika og euforiserende stoffer, stofmisbrug i Danmark

Snifning

Hvad og hvordan? Når man sniffer opløsningsmidler er det lidt som at være fuld eller bedøvet. Man bliver svimmel, har svært ved at styre sine bevægelser, nogle føler sig opstemte, mens andre bliver agressive.
Bivirkninger: Efter rusen bliver man træt og sløv, har kvalme, hovedpine og manglende appetit. Mange opløsningsmidler indeholder farlige stoffer, som kan give varige mén, man kan blive hjerneskadet.
Læs mere om sifning på Sundhed.dk

Andre rusmidler:    Benzodiazepiner     Ketamin     Marihuana    Poppers    Alt om stoffer


Back To Top