Ole Rømer og lysets hastighed
Den 9. november 1676 befandt den danske astronom Ole Rømer sig i Paris, hvor han sammen med mesterastronomen Jean Picard kiggede op mod vores solsystems gigant, gasplaneten Jupiter.
De holdt øje med Jupiters inderste måne Io for at se, hvornår den kom til syne efter sin 42,5 timer lange kredsløbstur om Jupiter.
Ole Rømer havde en teori om, at Io ville være 10 minutter forsinket, fordi det tog tid for lyset at nå Jorden. Og han fik ret.
Siden antikken havde videnskabsfolk diskuteret, om lyset havde en hastighed. Men det var danskeren Ole Rømer, der som den første beviste det. Og det gjorde ham berømt i hele den videnskabelige verden i en alder af 32 år.
Ole Rømer opdagede lysets ’tøven’, fordi han undrede sig over, at der var forskel på Io’s omløbstid – måneformørkelse og tilsynekomst – altså hvornår den gik ind bag Jupiters skygge, og hvornår den kom til syne igen.
Omløbstiden burde være konstant (42,5 timer), men den svingede med op til 29 minutter.
Ole Rømer mente, at forklaringen måtte være, at lyset havde en hastighed. På den måde ville det tage længere tid for os nede på Jorden at se et himmellegeme, når vi var længere væk. Og hans udregning i dag for præcis 340 år siden beviste det.
Lysets hastighed er én af grundstenene i fysikken i dag.
Jupiter og de fire måner har spillet en stor rolle i Ole Rømers forskning, og han og Jean Picard har også brugt dem til at fastlægge, hvor langt der var fra øen Hven i Øresund til Paris.
Når man vidste det, kunne man korrigere Tycho Brahes observationer fra Hven til at forudsige astronomiske begivenheder.-