skip to Main Content

Tre mænd er stillet op på linie. Den første mand kan ikke se de to andre, mand nr. 2 kan se ryggen af den forrige, og mand nr. 3 kan se ryggen af begge de to andre. Ingen kan se ryggen af den bagerste.
I en bowle blandes nu fem figurer. Tre af dem har farven grøn, to af dem har farven rød. Tilfældigt hænges der nu en farve på ryggen af hver person.

Den af de tre mænd, der entydigt kan identificere hvilken farve han har fået på ryggen vinder konkurrencen. Hvilken mand er det? og hvilken farve han har fået på ryggen?

Bemærk:
De tre mænd skal blot gætte farven på den figur, som er sat på ryggen af dem. De ved ikke hvilke farver, som er tilbage i bowlen. Der er ikke nogen bestemt rækkefølge for hvordan de skal afgive deres svar, men det må formodes, at folk siger til i det øjeblik de selv kender det eller opgiver at regne det ud. Husk, at bagerste mand kan se begge de to andres farve.

Position Forskellige udfald
1 R R R G G G G
2 R G G R R G G
3 G R G R G R G

Nr. 3 står bagerst og kan se nr. 1 og 2. Nr. 2 kan se nr. 1 og nr. 1 kan hverken se nr. 2 eller 3.

Idet der kun er to røde figurer kan den situation ikke forekomme, hvor alle har en rød figur. Derfor ved nr. 3, at han har en grøn figur, hvis han kan se nr. 1 og 2 begge har en rød. I tilfælde af at nr. 1 og 2 har henholdsvist en rød og grøn figur, grøn og rød eller to grønne, kan nr. 3 ikke afgøre med sikkerhed hvilken farve han selv har, og han må give op. Nr. 3’s samlede vinderchance er 1 ud af 7.

I tilfælde af nr. 3 ikke kan vinde spillet, må han give op. Nr. 1 og 2 ved nu, at de ikke begge har en rød figur på ryggen. Nr. 1 kan endnu ikke vide om han har en rød eller grøn figur. Hvis nr. 2 kan se en rød figur på ryggen af nr. 1, ved han nu at hans egen figur må være grøn. Idet nr. 2 ikke behøver kende nr. 3’s farve, har han 2 ud af 7 vinderchancer.

Nr. 2 må give op hvis han ser en grøn figur på ryggen af nr. 1, fordi han i så fald ikke kan vide om hans egen er rød eller grøn. Nr. 1 ved nu, at han må have en grøn figur på ryggen. Ellers ville nr. 2 eller 3 have vundet. Nr. 1 har de bedste vinderchancer med 4 ud af 7.


Back To Top