Sommerens frugter og grøntsager fra Danmark er generelt mere miljø- og klimavenlige end tilsvarende udenlandske produkter. Jo længere væk varerne kommer fra, jo mere CO2 er der blevet udledt for at få varerne transporteret til Danmark.
Et andet vigtigt argument for at vælge dansk frugt og grønt er, at der ofte er flere rester af pesticider i frugt og grønt fra udlandet end i danske ditto. Men husk på, at der ikke bruges pesticider i produktion af økologiske varer, lige meget hvor i verden de bliver produceret.
I listen nedenfor finder du for hver måned de vigtigste danske frugter og grøntsager. Bemærk, at tomater og agurker ikke er med på listen, da de om vinteren plantes i opvarmede væksthuse med kunstigt lys.