Juletræet - en julenovelle af Arne Holst

En børnenovelle af Arne Holst, forfatter til bogen ”Skæve Anton og dyrene”

Juletræet:

Ude på en mark, står der nogle grantræer.

Alle træerne er fine og grønne, men et af træerne mener, at det er finere end alle de andre træer.

”Jeg er det fineste træ i hele denne flok af træer”, sagde træet til de andre træer, ”for jeg er det eneste træ, der har hele tre toppe”.

Lige ved siden af det fine træ med de tre toppe står et lille træ, der er mindre end alle de andre træer.

”Ja, du er godt nok fin” sagde det lille træ og sukkede, for det ville jo også gerne have været et fint træ med tre toppe.

Lidt længere væk stod et andet træ, der bestemt mente det var det finest træ, for det var meget højere end de andre træer.

”Jeg er høj og slank og dermed det fineste træ”, sagde det høje træ.

Og sådan gik dagene med, at nogle træer bare syntes, at de var bedre end alle de andre træer.

Lige indtil en dag, hvor der dukkede nogle mænd op, som træerne aldrig havde set før.

Mændene gik og kiggede på træerne og når de fandt et rigtigt fint træ, så satte de et rødt mærke på toppen.

Mændene talte om jul og at de kun ville købe fine træer, så de var sikker på, at de kunne sælge træerne i deres forretning i Tyskland.

”Alle vores kunder ønsker gode træer, der er så kønne, at de næsten ikke behøver at blive pyntet” sagde den ene af mændene.

”Hørte i det?” sagde træet med de tre toppe. ”De tager kun fine træer, så det varer ikke længe, før jeg må sige farvel til jer og drage syd på som særligt udvalgt træ.

”Ja, så må jeg også snart sige farvel, ” sagde det høje træ. ”For jeg er jo finest”

Og træet med de tre toppe vendte sig mod det lille træ og sagde:” Du kan godt glemme at blive valgt, for du er bare lille og trist at se på.

”Suk”, sagde det lille træ og blev helt ked af det. ”Men sådan ender det jo nok, når du siger det”, sagde Det lille træ.

Mændene nærmede sig træet med de tre toppe og træet sagde henvendt til de andre træer: ”Nu varer det ikke længe, før jeg forlader jer almindelige træer og drager ud i verden for at blive berømt.”

Og de andre træer nikkede og sagde:” Ja, bare vi dog også havde tre toppe, så mændene vil vælge os”.

Mændene stod nu lige foran 3-top-træet og alle træerne hørte 3-top sige: ” ”Gad vide om de sætter et mærke på alle mine tre toppe eller kun på den ene?”

Mændene kiggede på tre-top og så sagde den ene mand: ”Nej, hvor sjovt, det her træ har tre toppe”.

3-top rødmede af bare glæde.

”Sjovt og sjovt” sagde den anden mand, ham der hed Günther,” Det kan godt være det er et sjovt træ, men det kan vi altså ikke bruge. Hvem gider sætte tre stjerner på et juletræ?”

”Det træ kan kun bruges til pyntegrønt.”

”Pyntegrønt” gispede 3-top, ”hvor våger de at kassere mig og klippe mine grene af, så jeg bliver helt nøgen”.

Det lille træ syntes i grunden også, at det var synd for 3-top træet og sagde trøstende: ”Du skal se, det går jo nok alt sammen.”

De andre træer, der allerede havde fået et fint rødt mærke sat på toppen, som bevis på, at de var blandt de valgte træer smilede og sagde, at ”sådan kan det jo gå, når man tror, man er bedre end alle os andre.”

Mændene gik videre og kom så til det høje træ, som i mellemtiden havde gjort sig umage med at stå helt lige og dermed blive endnu højere end før.

”Det der høje ranglede træ, gider vi altså ikke købe, det er alt for tyndt, ” sagde Günther.

”Hvabehar”, sagde det høje træ og sank sammen, så det blev helt krumt.

Mændene gik videre og havde snart mærket alle de træer, de ville købe.

”Det ser ud til at vi får nogle fine træer med til Tyskland i år”, sagde Günther.

Og nogle dage senere, da de to mænd havde betalt landmanden, der ejede træerne, kom der en lastbil og hentede alle de træer, der havde fået et rødt mærke på toppen.

Træerne var allerede blevet fældet og pakket i et fint net.

Og da de var kommet op på lastbilen og den begyndte at køre, kunne man høre træerne på bilen synge:” Og nu skal vi til Tyskeland , Tyskeland Tyskeland…..”





De træer, der stod tilbage, altså det lille træ, 3-top-træet og det høje tynde træ samt nogle få andre træer uden et rødt mærke sukkede, for de ville også gerne have været på ferie i Tyskland.

Landmanden var godt tilfreds, for nu kunne han sætte et skilt op ude ved vejen og hvorpå der stod:

3-top og det høje træ råbte begge i kor: ”hvor vover han at kalde os billige”.

Allerede næste dag, kom der en lille familie med to børn, en pige der hed Julie og en dreng, der hed Jacob, for at hente et træ til deres stue.

”Tag mig,” sagde tre-top-træet, ”nej tag mig,” sagde det høje træ.

Det lille træ sagde ikke noget, men tænkte: ”Det ender jo nok med, at jeg står tilbage helt alene.”

Ingen af træerne have lyst til at stå ude i sneen hele julen.

Familien fandt hurtigt et træ, som ikke var det lille træ eller 3-top træet eller det høje tynde træ og da de havde fældet træet, sagde pigen, som hed Julie: ”Skal vi ikke købe det lille træ også, for så vi kan forære det til farmor?”

”God ide” sagde drengen, der hed Jacob” og hvis vi graver det op putter det i en potte i stedet for at save i det, så kan farmor plante det ud i haven, når det bliver forår”.

Og sådan blev det.

Det lille træ hyggede sig inde i varmen hos farmor hele vinteren, mens træet med de tre toppe fejrede julen ude i sneen, nu helt uden grene.

”Tænk, at de har klippet mine grene af til klippegrønt” hulkede 3-top træet.

Og det høje træ?

Ja, det voksede sig højere og højere og derfor endte det efter nogle år, som et flot stort juletræ med lys, nede på torvet, lige udenfor købmanden.

Det lille træ, som blev plantet ude i haven hos farmor, er nu også blevet stort og flot og hvert år til jul går farmor ud og sætter en kæde med lys på træet.

Så smiler hun til træet og hun er sikker på, at træet smiler tilbage.

GOD JUL.
Arne Holst